Fire anbefalinger fra Socialrådgiverne: Sådan sikrer vi bedre hjælp til mennesker med dobbeltdiagnoser

23. februar gled en stærk dokumentar over skærmen på TV 2. Her delte 26-årige Anna ud af en hverdag med psykiske lidelser, stofmisbrug og følelsen af at være en kastebold i systemet. Anna har nemlig en dobbeltdiagnose og er dermed én ud af ca. 40.000 danskere, som ikke kan få den hjælp, de har brug for.

Hvis man har et misbrug, så kan der være hjælp at hente i de kommunale misbrugsbehandlinger, og hvis man er psykisk syg, så kan der være hjælp at hente i den regionale psykiatri.

Men lige så snart du både har et misbrug og er psykisk syg, så risikerer du at blive tabt mellem to stole, for som Anna siger det: I misbrugsbehandlingen må du ikke være psykisk ustabil, og i psykiatrien må du ikke have et misbrug.

Tilbud på vej

Sidste år blev regeringen, KL og Danske Regioner dog enige om at etablere nye tilbud i regionerne, som fra 2024 kan hjælpe mennesker som Anna med en dobbeltdiagnose. I kølvandet på dokumentaren har socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil også sagt, at man vil lægge ”både kræfter og økonomi i at få det til at fungere” til gavn for disse mennesker. Det er godt.

Kontakten mellem borger og behandler skal være vedholdende, selvom borgeren glemmer en aftale

Ditte Brøndum
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

Indtil videre er Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Socialstyrelsen optaget af at udarbejde retningslinjerne for visitation til tilbuddet, og forslag til disse retningslinjer er lovet klar inden 1. april.

Vi venter spændt på beskrivelsen af målgruppen og dermed klarhed over hvem, der kan få gavn af de nye tilbud – og hvad tilbuddene indeholder. I den forbindelse vil jeg gerne komme med et par anbefalinger.

1. Sundhedsfaglighed kan ikke stå alene

Effektiv behandling af misbrug og psykisk sygdom forudsætter også sociale indsatser.

Derfor skal socialfaglighed være integreret i de nye tilbud, så man kan skabe et sammenhængende og helhedsorienteret behandlingsforløb for borgeren, der samtidig rettidigt kan indtænke sociale indsatser, der rækker ud over de nye afgrænsede behandlingstilbud i regi af regionerne.

2. Tærsklen skal være lav

Tilgængeligheden i forhold til geografi, økonomi og åbningstider skal være tilpasset de ofte kaotiske liv, som leves af mennesker med dobbeltdiagnoser. Og der skal være plads til at snuble i sit behandlingsforløb.

Det betyder også, at kontakten mellem borger og behandler skal være vedholdende, selvom borgeren glemmer en aftale eller får et tilbagefald.

Det nye tilbud skal forbeholdes mennesker med et stort misbrug og svær psykisk sygdom

Ditte Brøndum
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

3. Målgruppen må ikke blive for bred

I forsøget på at hjælpe så mange som muligt, kan man risikere, at mennesker med et relativt småt misbrug eller en ganske begrænset kontakt til psykiatrien visiteres til det nye tilbud, selvom de kommunale misbrugscentre er bedre indrettede til denne gruppe.

Derfor skal det nye tilbud forbeholdes mennesker med et stort misbrug og svær psykisk sygdom.

4. Der er brug for bedre sammenhæng efter behandlingen

Sundhedssocialrådgivere har andre steder i psykiatrien vist, at de både kan skabe sammenhæng i borgerens behandlingsforløb og samtidig forebygge genindlæggelser ved at sikre, at borgerne rettidigt får tilbudt den støtte og de sociale indsatser og beskæftigelsesindsatser, som er nødvendige, når hverdagen melder sig efter et behandlingsforløb.

Implementeringen af en 10-årsplan for psykiatrien bør også rumme yderligere krav til forløbsbeskrivelser omhandlende sammenhæng i tværfaglige og tværsektorielle indsatser, samt kompetencekrav.

Lyt til borgere og eksperter

Politikerne i kommuner, regioner og Folketing samt faglige eksperter og embedsmændene i Sundhedsstyrelsen bør lytte til Annas fortælling, for det er et stærkt vidnesbyrd om behovet for at sikre en langt bedre hjælp til mennesker med dobbeltdiagnoser.

På samme måde bør de også lytte til input fra andre brugere og medarbejdere med erfaring og fagligt kendskab til området. Det fortjener de mange mennesker, som slås med en dobbeltdiagnose, for kun sådan kan vi sikre dem en ordentlig hjælp.