Fondsdirektør: Jeg er godt tilfreds med, at satspuljen er afskaffet

Mens reformen af satspuljen har fået en blandet modtagelse hos de frivillige organisationer, er reaktionen klar og positiv hos en af de centrale spillere på socialområdet.
”Jeg er godt tilfreds med, at satspuljen er afskaffet,” lyder meldingen fra direktøren i Bikubenfonden, Søren Kaare-Andersen.
Fonden uddelte i 2018 godt 115 millioner kroner – heraf knap 50 millioner kroner til unge på kanten af samfundet. Det sker i stigende grad som en del af længerevarende indsatser, der løbende evalueres. Og netop mangel på systematisk opfølgning på bevillingerne fra satspuljen har længe været en torn i øjet på Søren Kaare-Andersen.
”Jeg er en stor tilhænger af mere permanente indsatser – kombineret med systematisk opfølgning. Og det har været svært at se, hvad der har været af systematisk opfølgning på satspuljen,” siger han.
Hvis vi skal arbejde seriøst med socialpolitik, skal det ikke være tilfældigheder og enkeltpolitikere, der afgør, hvor pengene skal hen.
Søren Kaare-Andersen
Direktør, Bikubenfonden
En usund kultur
I Søren Kaare-Andersens optik har der gennem årene udviklet sig en usund kultur omkring satspuljen.
”Der havde udviklet sig en historik for at sidde og sjakre rundt om bordet afhængig af valgkreds. Det er ikke en optimal måde at lave socialpolitik på. Det har ført til en meget tilfældig fordeling af pengene,” siger han.
Derfor har han i årevis advokeret for at forandre socialpolitikken.
”Hvis vi skal arbejde seriøst med socialpolitik, skal det ikke være tilfældigheder og enkeltpolitikere, der afgør, hvor pengene skal hen. De skal fordeles ud fra en viden om, hvad der virker,” siger Søren Kaare-Andersen.
På nuværende tidspunkt står det klart, at der fremover ikke skal tilføres nye penge til satspuljen årligt. Derimod skal der over tid opbygges en såkaldt reserve, der består af penge, som frigøres, når nuværende projekter udløber.
Hvordan pengene i reserven skal fordeles, er endnu uklart. Men Søren Kaare-Andersen har tillid til, at der kommer en god model.
”Det er altid en usikkerhed i denne verden, at vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får. Men jeg har så meget tillid til vores politiske system og til embedsmændene, at jeg tror på, de finder nogle rigtig gode løsninger,” siger fondsdirektøren.
Han understreger dog, at forudsætningen for hans optimisme er, at pengene ikke forsvinder fra socialområdet.
”Det ville ændre hele min opfattelse af de ændringer, der nu er sat i gang,” siger Søren Kaare-Andersen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar
- Socialrådgiver: Jeg er tæt på målløs over to væsentlige udeladelser i Magtudredningens bog om retssikkerhed
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
- KL varsler nye krav til socialminister på topmøde – og overvejer nyt indgreb over for private tilbud























