Forælder: Nye adgangskrav til gymnasiet rammer unge med handicap

DEBAT: En gruppe af unge med handicap risikerer at miste retten til at få direkte adgang til gymnasiet, hvis faget idræt trækkes som eksamensfag. Politikerne bør give dem muligheden for at tage prøve i et andet fag, skriver en forælder.

Af Lise Danelund
Mor til barn med muskelsvind og gymnasielærer

Fra denne sommer skærpes adgangskravene til gymnasiet.

Det betyder, at elever med blandt andet muskelsvind, der er fritaget for faget idræt i folkeskolen, ikke kan få direkte adgang til en gymnasial uddannelse, hvis idræt trækkes ud som et af deres eksamensfag i forbindelse med afgangseksamen.

Det er en urimelig diskrimination.

Urimelig forskelsbehandling
Ifølge de skærpede adgangskrav til gymnasiet skal elever i folkeskolen fremover bestå alle syv eksamener i 9. klasse for at opnå retskrav på en gymnasial uddannelse.

For elever med et svært fysisk handicap, der ikke har nogen mulighed for at bestå idræt, betyder det, at de skal igennem en faglig test og en samtale på gymnasiet for at sikre sig optagelse.

Denne forskelsbehandling kan ikke være rigtig. Elever med handicap, der kun i meget begrænset omfang eller slet ikke kan deltage i den fysiske del af idræt, kan ikke bestå en eksamen, som indebærer en prøve i fysisk idrætsfagligt stof.

De har med andre ord ikke en jordisk chance for at opnå en fuld afgangseksamen fra folkeskolen, hvis de trækker idræt som eksamensfag.

Denne gruppe af svært fysisk handicappede elever har i tillæg ikke samme muligheder for at tage ikkeboglige ungdomsuddannelser som deres klassekammerater, hvilket blot understreger urimeligheden i at fratage dem muligheden for at opnå retskrav på en gymnasial uddannelse.

Bør prøves i andre fag
Det må være muligt, at der i disse få tilfælde kan dispenseres for reglerne.

Mit forslag er, at politikerne åbner op for, at den lille gruppe af børn med handicap, der er fritaget for idræt, kan aflægge en prøve i et andet fag, hvis idræt udtrækkes. Derved opnår disse børn en berettiget ligestilling med deres klassekammerater.

De vil på lige fod med deres jævnaldrende også kunne bestå syv eksamener, få en fuld afgangseksamen og have muligheden for at opnå direkte adgang til en gymnasial uddannelse.

Ifølge folkeskolens formålsparagraf (§ 1 stk. 3) skal folkeskolen være medvirkende til at give eleverne en følelse af og forståelse for ligeværd.

Det virker vel også i dette perspektiv meningsløst at lade nogle elever forlade folkeskolen uden reel mulighed for at afslutte med en fuld afgangseksamen?

Forrige artikel Socialchefer: Glem ikke psykisk syge i sundhedsreformen Socialchefer: Glem ikke psykisk syge i sundhedsreformen Næste artikel Jann Sjursen: Fattigdom kan ikke piskes væk Jann Sjursen: Fattigdom kan ikke piskes væk
En dag i Løkkeland:

En dag i Løkkeland: "Det kan jo være, det er sidste gang, man er her ..."

INTERVIEW: Venstre har erstattet Socialdemokratiet som velfærdsstatens store arkitekt. Det er den røde tråd gennem 20 år med borgerlig dominans, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen. Altinget har fulgt ham fra tidlig morgenløbetur til et sent stop på en midtfynsk tankstation, mens han prøver at nå det hele. En dag, hvor tidsplanen skrider, og udlændingepolitikken er fraværende.