Forældre & Sorg: Vigtige sociale velfærdsopgaver finansieres med uretfærdig lemfældighed

Vi arbejder hver dag for at hjælpe forældre, der har mistet et barn, så sorgen ikke ødelægger hverdagen yderligere. Men som direktør i Forældre & Sorg skal jeg finde besparelsen, og det er ubærligt.

For hvilke forældre vil det ramme? Er det de forældre, hvis barn døde ved en ulykke? Det barn, der ikke kom levende til verden? De forældre, hvis barn døde efter lang tids sygdom? De forældre, der har mistet et barn til selvmord? Eller til en spiseforstyrrelse?  

Bevilling gik i glemmebogen

Vi har to bevillinger via SSA-midlerne. Og det var den ene af dem, der udløb med 2022 uden at blive forlænget.

Det er mit indtryk, at vi simpelthen bare var blevet overset eller glemt i årets forhandlinger

Birgitte Sofia Horten
Direktør, Forældre & Sorg

Vi var selvfølgelig både forundrede og bekymrede over, hvorfor vi ikke fik forlænget den bevilling, der er essentiel for det arbejde, man fra politisk side flere gange indenfor de seneste år eksplicit har fremhævet og prioriteret økonomisk. 

Via de samtaler, jeg selv efterfølgende har haft med politikere tæt på årets forhandlinger, og hvad jeg kan høre "på vandrørene", kan jeg forstå, at der formentlig ingen grund var.

Og uden at lægge ord i munden på nogen, er det mit indtryk, at vi simpelthen bare var blevet overset eller glemt i årets forhandlinger. For der er mange, der skal prioriteres, mange vigtige sager, og alt for nemt at overse en sag.

Så når folk er fremme i disse dage og tale om armslængde principper, manglende gennemsigtighed i fordelingen med mere tror jeg faktisk også, at ordene ”og et manglende overblik” er på sin plads at tilføje.

Og det er jo dybt problematisk for de mennesker, det berører.

Armslængdeprincipper eller embedsmandsbeslutninger

I disse dage tales der om den manglende armslængde i fordelingen af midlerne og Pernille Skipper talte i sit indlæg forleden også om den politiske profilering, der i teorien kan få politikere til at bakke op om de sager, der stiller dem i det bedste lys.

Og selvfølgelig er det problematisk, at det er de enkelte politikere, der både fordeler midlerne og skal have det forkromede overblik, bære den enkelte sag til bordet (eller overse den) med mere.

Det er min erfaring, at politikerne gør deres bedste, og sagligt og grundigt forsøger at sætte sig ind i sagsområderne på et oplyst grundlag.

Vi bliver nødt til at implementere en ny model, der både er bygget på specialiseret viden og indsigt

Birgitte Sofia Horten
Direktør, Forældre & Sorg

Jeg har været til mange møder på Christiansborg og fået foretræde for både social- og sundhedsudvalg og er altid blevet mødt af viden, interesse, nysgerrighed og relevante spørgsmål. Men vi kommer ikke udenom det udemokratiske i processen.

Men, i virkeligheden kan jeg bekymres mere ved, at vi tror, at løsningen er, at det skal lægges over til embedsværket. Stakkels de embedsmænd, der skal overtage og løfte dette område. For hvad er det for en specialistviden, saglighed, faglighed, objektivitet og ”fuldt oplyst” tiltro, vi har til embedsværket?

Hvordan forestiller vi os, at de skal få den viden? Hvorfor skulle de ikke blot ende med at gå med tilfældigheder, ”de største organisationer ved nok, hvad de laver” tankegangen, hvad de kan læse i rapporter med mere. Og jeg ser en alt for stor risiko for, at vi i det scenarie overser de mindre organisationer, der IKKE har midler eller ansatte til at lave stort lobby arbejde og velformulerede evalueringer, men som i det daglige arbejder stærkt specialiseret indenfor et ganske lille område. 

Så hvordan skal vi sikre, at man på embedsmandsniveau har specialiseret objektiv, viden, der ikke er farvet af interesser i finansieringen?  

Et anstændigt system, der sikrer de mest sårbare

Vi bliver nødt til at implementere en ny model, der både er bygget på specialiseret viden og indsigt, en langt større grad af dialog og samarbejde med civilsamfundets organisationer, og som sikrer langsigtede løsninger og en anstændig fordeling af midler.

Det her det handler ikke om at holde liv i alle organisationer, det her handler om, at vi som samfund har et ansvar for at sikre, at mennesker, der er ramt af dyb sorg, hjemløshed, ensomhed, psykiatriske lidelser med mere får den bedste og det mest specialiserede tilbud, uanset om det ligger i offentligt- eller i civilsamfundsregi.

Vi kan simpelthen ikke være bekendt at være lemfældige, politiske eller at eksperimentere mere med området.