Forebyggelsesformand: Højere aldersgrænse på alkohol fjerner ikke forældrenes ansvar

Lige siden regeringen præsenterede forslaget om at hæve aldersgrænsen for salg af al alkohol til 18 år er kritikken haglet ned over det. Med urette.

For en øget aldersgrænse er ifølge al tilgængelig viden det mest effektive redskab til at bringe de helt unges alkoholforbrug ned og dermed ændre deres alkoholkultur.

”Der er ikke brug for en lovændring,” lyder argumentet, ”der er brug for, at forældrene tager et større ansvar.”

Men en øget salgsaldersgrænse vil jo netop give forældrene mere ansvar og netop invitere til, at forældrene involverer sig i deres børns alkoholforbrug.

Aldersgrænse er ikke forbud
En 18 års salgsaldersgrænse er nemlig ikke det samme som et drikkeforbud. De unge må gerne drikke alkohol fredag eftermiddag ved fyraften eller til fest lørdag aften. Men ved at lovgive om, at de ikke selv kan købe de våde varer, sikrer vi, at de skal aftale med deres forældre eller andre voksne, hvor meget det er okay at drikke.

En øget salgsaldersgrænse vil jo netop give forældrene mere ansvar

Morten Grønbæk
Formand for Vidensråd for Forebyggelse og direktør i Statens Institut for Folkesundhed

”De unge kopierer jo bare deres forældres store alkoholforbrug, så det er urimeligt at straffe de unge.”

Der er ganske rigtigt også mange voksne, der har et for stort alkoholforbrug. Men det er faldet over en lang periode, og hvor voksne danskere i 1985 havde et alkoholforbrug omkring 12,5 liter om året, ja så er det nu faldet til omkring 9,5 liter om året.

Det er ikke en udvikling, der er sket af sig selv. Det fald er blandt andet sket som følge gentagen information om genstandsgrænser, og som følge af lovændringer, eksempelvis i form af at alkohol på arbejdspladserne er blevet forbudt.

Love forudsætter kulturforandring
Ofte er en lovændring nemlig en forudsætning for en kulturændring. Det så vi også omkring rygning. Det er svært at forestille sig, at vi havde fået afskaffet rygning på storrumskontorer, restauranter, offentlig transport, skoler og mange andre steder, hvis vi havde skullet vente på, at rygerne selv ønskede den kulturændring.

Lovændringen var medvirkende til at ændre kulturen, og det i en grad, så rygere i dag end ikke ryger i deres eget hjem, men går udenfor og gør det. 

Rygeloven var om noget udsat for massiv kritik, da den blev præsenteret, og blev beskyldt for at være en alt for stor indgriben i borgernes dagligdag og frie valg. Men i dag har vi vænnet os til at være fri for røg i det offentlige rum. Kritikken er forstummet.

Og det vil den også gøre, hvis vi – helt på linje med stort set alle andre europæiske lande – indfører en 18 års salgsaldersgrænse for alkohol. Jeg er sikker på, at vi hurtigt vænner os til ikke at se børn og helt unge sejle berusede rundt i weekenden, og komme til skade, i konflikt og slagsmål og det, der er værre.