Forening: Statens puljemillioner skaber et farligt monopol på behandling af senfølger

Debatten raser i Altinget om puljemidler, og hvem der får del i midlerne.
Senest er der sat fokus på, at et center på voldsområdet har pyntet på ansøgningerne, og Katrine Daugaard fra Liberal Alliance stiller spørgsmål ved hele tildelingsproceduren.
Sideløbende med dette er en ny pulje fra Social- og Boligstyrelsen netop blevet udmøntet, nemlig puljen, der skal støtte behandlings- og rådgivningstilbud til voksne, der har senfølger af seksuelle overgreb i barndommen.
I denne pulje var der 11 ansøgninger om midler til livsvigtig behandling og rådgivning, men kun tre ansøgninger har fået del i midlerne, alle under Center for Seksuelt Misbrugte (CSM).
Der er ikke foregået snyd med hverken ansøgninger eller tildelinger, men det er svært at forstå logikken bag, når en masse andre gode tilbud på området, med års positive erfaringer med målgruppen, får blankt afslag.
Man vælger kun at støtte én aktør (CSM), og dermed er man faktisk ude i at skabe et farligt monopol på området.
Fanget i flaskehalse
Hjælpen er ikke længere styret af borgernes behov for forskellige faglige tilbud, men af en puljekultur, der glemmer behovet for forskelligartede faglige tilgange.
Men hvordan sikrer vi, at midlerne fremadrettet bliver bedre fordelt mellem forskellige tilbud?
Da man politisk i sin tid sikrede midler til senfølgeområdet, var intentionen klar: Der skulle være en mangfoldighed af tilbud.
Målgruppen er så differentieret, at én størrelse aldrig vil kunne passe alle. Nogle har brug for CSM's rammer, mens andre har brug for andre faglige metoder og specialisering, som findes hos de andre aktører, der nu lades i stikken.
Ved at snævre feltet af behandlere ind til kun at omfatte ét system, skaber staten farlige flaskehalse.
Helle Cleo Borrowman
Forperson, Landsforeningen Spor
Ved at snævre feltet af behandlere ind til kun at omfatte ét system, skaber staten farlige flaskehalse.
Konsekvensen er fatal: Hvis et offer ikke finder sig til rette i én type tilbud, ender vedkommende ofte i psykiatriens generelle pakketilbud eller helt uden hjælp.
Det er et direkte opgør med den politiske arv, hvor man anerkendte værdien af forskellige tilbud. Sagen handler ikke kun om empati; det handler om benhård samfundsøkonomi.
Ubehandlede senfølger af barndomsovergreb fører til misbrug, selvskade og overrepræsentation i psykiatrien. Alligevel fortsætter vi med at finansiere området gennem puljer, der skal finansiere den stigende efterspørgsel på specialiseret behandling.
Behov for differentieret hjælp
Det er uansvarligt, når man lader specialiserede tilbud i stikken og efterlader tusindvis af borgere i uvished, fordi en puljetildeling har favoriseret én model frem for en masse andre.
Vi har i dag over tusinde mennesker på venteliste til behandling, mens midlerne samles på så få hænder, at diversiteten forsvinder. Vi har brug for, at Folketinget og regeringen genbesøger visionen om en bred, permanent finansiering.
Hjælpen skal følge mennesket; mennesket skal ikke tvinges ind i ét monopol. Svigtet i fortiden må ikke erstattes af et nyt, systemisk svigt i nutiden.
Det er et uacceptabelt dobbelt svigt, når ofre, der endelig rækker ud efter hjælp, møder en mur.
Helle Cleo Borrowman
Forperson, Landsforeningen Spor
Det er et uacceptabelt dobbelt svigt, når ofre, der endelig rækker ud efter hjælp, møder en mur af utilgængelighed og et behandlingssystem, der er blevet for småt til at favne diversiteten i mennesker.
Er løsningen mon den nye grundfinansieringsmodel af civilsamfundet?
En model der blandt andet har til hensigt at skabe stabilitet, gennemsigtighed og kvalitet i tilbuddene, men som nu er sat på pause på grund af folketingsvalget. Vi savner en regering, så arbejdet med grundfinansieringen kan komme i gang igen. Og nogle ansvarlige politikere, der vil sikre, at der fremover afsættes midler til området, som afspejler senfølgeramtes behov for differentieret specialiseret hjælp.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- 19 aktører: Politikerne vil gøre Danmark rigere. De kan begynde med de børn, der vokser op i fattigdom
- Nu indleder vagthund granskning af lovbrud: Her er de seks kommuner, der skal forklare sig
- Kvinder i musikbranchen, grøn omstilling på højskoler og skolemåltider i Østafrika: Det har fondene givet penge til i maj



























