Debat

Forening: Unge med autisme svigtes ved eksamensbordet

DEBAT: Der er sket en politisk bestemt ensretning på folkeskoleområdet, særligt med inklusionsloven. Resultatet er, at børn med autisme mistrives og bliver sorteret fra, skriver Heidi Thamestrup fra Landsforeningen Autisme.

Foto: Martin Sylvest Andersen/RItzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Heidi Thamestrup
Landsformand, Landsforeningen Autisme

Spritnye tal fra AE-rådet viser, at kun 45 procent af de autister, der når helt frem til eksamensbordet, består deres eksamen i dansk og matematik. Tallene kan bruges til at konstatere, at der sker massive politiske svigt af de mest sårbare børn og unge i vores skolesystem hver eneste dag.

I disse dage sidder tusindvis af 9. klasse-elever i sommervarmen og sveder over eksamenslæsning, og om få uger vil de være klar til at trække eksamensspørgsmål og se censor dybt i øjnene. Selvom de er unge, fulde af hormoner og ganske uprøvede, er de ved godt mod. De har allerede lært en del om livet og om at klare sig i verden.

Det, de har lært, er, at det er dem, der er eliten. De har lært det ved at se deres autistiske klassekammerater blive udskilt en for en og falde fra.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Svigtet af inklusionsloven
Eklatant mange unge med autisme går ikke op til folkeskolens afgangsprøve, og hovedparten af dem, der gør, består den ikke.

Et oplagt spørgsmål ville være, om grunden er, at de autistiske unge er dummere end andre unge? Men nej, sådan er det ikke. På en måde er det endda et dumt spørgsmål, for det forholder sig lige omvendt.

De langsigtede konsekvenser af mange års forfejlet skolepolitik er blevet tydelige. Lige nu nedbryder vi hvert år tusindvis af autistiske skolebørn.

Heidi Thamestrup
Landsformand i Landsforeningen Autisme

Langt de fleste unge med autisme er normalt eller højt begavede. Den gode begavelse står ikke alene. Autismen rummer også en særlig evne til at analysere data og til at fordybe og specialisere sig – de holder fast, uanset hvad der sker omkring dem. Hvis vi skabte gode rammer, tilpasset autister, ville deres evner "høste medaljer" til os. Men vi skaber ikke gode rammer, vi stresser, presser og stiller krav til dem, som de ikke aner, hvordan de skal indfri.

Antallet af unge, der ikke når frem til eksamensbordet, overrasker mig ikke. For vi ved, at 35 procent af alle autistiske børn i skolealderen ikke går i skole. Det er børn, der sidder hjemme, frasorterede, selvmordstruede, angste og isolerede. Det er børn, der er blevet svigtet så massivt i vores skolesystem, at de har fået patologisk stress og andre psykiatriske overbygninger til deres autisme-handicap.

Flere af børnene har ikke været i skole i en årrække, og deres desperate forældre har, siden inklusionsloven blev vedtaget, forsøgt at råbe skolelederen, PPR, kommunen, politikerne, ministeren og medierne op. 

Politisk bestemt ensretning
Det kommer ikke bag på mig, at autistiske unge ikke går op til folkeskolens afgangsprøver eller ikke består dem. Det er konsekvensen af en politisk bestemt ensretning. Et paradigme bestående af en inklusionslov og en skolereform, der skulle mainstreame børnene og afvikle udgifterne til specialskolerne. Samtidig afviklede vi alle vores specialister og al vores viden om forebyggelse og rettidige indsatser.

De langsigtede konsekvenser af mange års forfejlet skolepolitik er blevet tydelige. Lige nu nedbryder vi hvert år tusindvis af autistiske skolebørn. Børnene udgør en stor del af en allerede presset psykiatri. Ikke fordi autisme har noget med psykiatri at gøre, men fordi at "kantede børn", der mases ned i "runde huller", får psykiatriske overbygninger til deres handicap.

Den vigtigste opgave lige nu er at beslutte sig for at forebygge mistrivsel. Det kan man kun ved at erkende, at forskellige børn har forskellige behov, og at hvis alle børn skal nå deres potentiale, så vil nogle af dem have brug for en højtspecialiseret indsats.

Vi skal prioritere at blive bedre, klogere, dygtigere til at tage hånd om de spændende børn med de krøllede hjerner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Heidi Pernille Thamestrup

pædagog, VIA, (Aarhus Uni. 2004), eksportsælger (Århus Handelshøjskole. 1998), journalist (Ajour, Aarhus. 1991)

0:000:00