Forening: Vi kan hjælpe ofre for kriminalitet bedre ved at gøre som Norge

Ofrets stemme går tabt

Når vi, der har forfattet teksten her, alligevel mener, der er plads til forbedring, skyldes det, at en styrkelse af ofres mulighed for at få et genoprettende møde endnu engang er forbigået.

I Foreningen for Genoprettende Ret og Praksis arbejder vi blandt andet for at fremme danskernes adgang og kendskab til genoprettende møder.

Det mest kendte eksempel herhjemme er det danske Konfliktråd, som over årene er blevet en stadig mindre prioritet blandt politikere og dermed også i politiet, hvor ordningen er placeret.

I Konfliktråd er et af de centrale mål at give ofre en rolle og stemme i kølvandet på den ofte traumatiske hændelse, de har været udsat for.

Konfliktråd er en lavthængende frugt, når det kommer til at styrke kriminalitetsofres position.

Se afsendere i faktaboks

Siden Lov om konfliktråd blev vedtaget i 2010, har alle politikredse skulle tilbyde gerningspersoner og forurettede i straffesager at mødes i konfliktråd.

Mødet ledes af en upartisk og specialuddannet konfliktrådsmægler og kan tilbydes i alle sager, hvor den sigtede i det væsentlige erkender forholdet.

I al sin enkelthed er der tale om et struktureret og professionelt forløb, hvor ofre for kriminalitet – hvis de selv ønsker det – kan mødes med gerningspersonen.

Målet er ikke nødvendigvis forsoning, men at give den, der har været udsat for noget kriminelt, mulighed for at få svar på spørgsmål, stille den anden part til ansvar, udtrykke sine følelser og blive anerkendt for den skade, man har lidt.

Ny forskning fra Aarhus Universitet bekræfter, hvad vi ved fra flere evalueringer over årene: Langt størstedelen af de ofre, som deltager i et konfliktråd, oplever, at det er en hjælp til at komme videre.

En lavthængende frugt

Konfliktråd er en lavthængende frugt, når det kommer til at styrke kriminalitetsofres position i Danmark.

Ordningen eksisterer allerede, er veldokumenteret og kunne ganske enkelt prioriteres og opskaleres. Her er tale om møder, som adresserer en række behov, man som offer står tilbage med.

Genoprettende møder sætter ofrets oplevelse og stemme i centrum. Man er ikke et vidne i sin egen sag som i en traditionel straffesag.

Den frivillighed og struktur, der kendetegner konfliktråd, sikrer også, at man ikke presses, men får støtte til at navigere i processen på egne præmisser.

Som offer møder man sin gerningsperson i en tryg og velforberedt sammenhæng, hvor man har kontrol over, hvordan mødet skal forløbe.

Der kan også laves aftaler ud fra de konkrete behov, et offer sidder tilbage med. Eksempelvis hvordan fremtidig kontakt skal foregå – eller hvad man skal gøre, hvis man tilfældigt mødes på gaden eller i supermarkedet.

Endelig viser international forskning, at deltagelse i genoprettende ret kan forbedre ofres psykiske rehabilitering og blandt andet kan reducere PTSD-symptomer.

At blive mødt i et trygt forum, hvor der bliver sat et menneskeligt ansigt på modparten, kan skabe en psykisk aflastning og afslutning, som mange ikke får i det traditionelle retssystem, og som øget straf i sagens natur ikke bidrager til.

Se mod Norge

I 2021 tilsluttede Danmark sig The Venice Declaration for Restorative Justice. Her tilkendegav alle medlemsstater, at de vil arbejde for at fremme viden om og adgang til genoprettende møder.

Alligevel føres en retspolitik, der kun i begrænset omfang fokuserer på ordninger som konfliktråd, der adresserer ofres konkrete behov.

De nye tiltag i strafreformen er en start, men hvorfor ikke også styrke et veldokumenteret tilbud, vi allerede har, så ofre i Danmark ikke er dårligere stillet end deres skandinaviske naboer?

Dette kræver en konfliktrådsordning, der prioriteres og får tilstrækkelige ressourcer.

Lad os lære af Norge, hvor Konfliktråd har en tydelig tilstedeværelse i hele landet, så alle, der er berørt af kriminalitet, har nem adgang. Til glæde for både ofre og for samfundet generelt.