Forfatter om Allerslev-sagen: Pressen løber politikernes ærinde

DEBAT: Allerslev-sagen er et udtryk for, at dele af dansk politik mangler moral og medmenneskelighed og at journalister løber politikernes ærinder i deres skrævvridning af virkeligheden. Pressen skal tage alle borgere alvorligt, hvis den skal have sin berettigelse, mener forfatter Lisbeth Riisager Henriksen. 

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

Anna Mee-sagen er blevet endevendt i den kulørte del af pressen, og de såkaldt seriøse medier har halset bagefter som lemminger. De fleste medier og journalister skriver kun om associationen til korruption og særlige privilegier (eksemplerne er behandlet til bevidstløshed i pressen, så dem vil jeg ikke gentage her). Og det ER også forhold, der bør kritiseres og vækker moralsk forargelse blandt mange vælgere.

Men medierne fokuserer alt for skævt, og der er ikke proportioner i, hvad der er vigtigt for mange mennesker, og hvad medierne flest vælger at tage op og bruger deres taletid og spalteplads på.

Det, der er den helt primære skandale, og som overhovedet er baggrunden for, at i al fald en del af vælgerne er vrede på den nu tilbagetrådte beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R), er de politiske beslutninger og den politiske ledelse og forvaltning af Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.

Syge borgere behandles uværdigt
Meget syge borgere med nedsat eller nul arbejdsevne behandles uværdigt og dybt kritisabelt af denne forvaltning. Og det er de blevet i årevis; mindst i hele Allerslevs borgmesterperiode.

Københavns Kommune besluttede allerede flere år inden reformen af førtidspension og fleksjob at indføre "tilsvarende tilkendelsesprincipper" for førtidspension som reformens. Man indførte således allerede så tidligt som minimum i 2010 en forvaltningspraksis, hvor man havde strammere tilkendelseskriterier for førtidspension end dem, som lovgivningen på dette tidspunkt indeholdt (jf. mit blogindlæg på Avisen.dk den 28. oktober for en nærmere baggrund for denne konklusion).

Den stramme praksis er fortsat efter reformen fra 2013 – og det gælder også stramninger af visitationen til fleksjob, hvor København også har strammet den langt mere end det, som synes rimeligt.

Massive svigt af retssikkerheden
Stramningerne foregår blandt andet ved at ignorere lægeerklæringer fra faglæger og ved massive svigt af retssikkerheden – Beskæftigelsesforvaltningen efterlever simpelthen ikke retssikkerheds- og forvaltningslovgivningen.

Alvorligt syge mennesker med varigt nedsat arbejdsevne – helt eller delvist – bliver holdt hen i årevis, hvor de ser deres liv blive til ventetid og "dømmes" til at vente på en konklusion i årevis. De befinder sig i et fuldstændigt retsløst vakuum. Mange bliver endnu mere invalide på grund af denne nedbrydende behandling.

Det er disse kritisable forhold, som er grundstenen i den folkelige vrede fra syge borgere på Anna Mee Allerslev og Beskæftigelsesforvaltningen. Det er dette svigt helt ind i kernen af hendes daværende resortområde, som har gjort, at hendes lemfældige omfang med offentlig ejendom og personale er blevet til så stor en skandale, som den er.

Allerslevs mangel på menneskeligt format
Københavnske borgere samt en række andre har forsøgt at konfrontere Allerslev, Beskæftigelsesforvaltningen og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer med, hvilken lidelse og tragedie de påfører syge borgere ved denne syge forvaltningskultur. De har inviteret til oplysning, dialog, debat og er kommet med adskillige forslag til forbedringer af forvaltningen.

Så vidt jeg er bekendt med, har man forsøgt sig med denne form for dialog i mindst et år. Kommet med konstruktive forslag, som Forvaltningen og Allerslev kunne være gået ind i og have taget ansvar for at tage på sig, hvis de havde villet og haft menneskeligt format til det.

Men der er ikke kommet meget ud af de syge borgeres og deres repræsentanters mange anstrengelser, og Allerslev har som regel afvist det hele og forsøgt at gøre sig selv til offer for det, hun fik udlagt som ”vrede aktivister” osv. Hun har afvist at tage ansvar for sin andel af problemerne og søgt at forklare alt som andres skyld.

At de syge borgere er vrede, fordi deres liv er i kommunens uansvarlige hænder, og det her i mange tilfælde bliver lagt i ruiner – det har hun ignoreret og manipulerende vendt opmærksomheden væk på noget, som forvrænger virkeligheden og ansvarsfordelingen til det ukendelige. Og de fleste medier løb taknemmeligt efter hendes bolde og slugte ukritisk manipulationerne.

Politikere mangler moral og journalistikken løber deres interesser
Der er altid noget, der er vigtigere end syge menneskers urimelige retsforhold i de kommunale systemer. Sådan prioriterer de fleste politikere og journalister (eller deres redaktører). Sådan fremtræder de store mediers opfattelse at være om de umenneskelige forhold for syge i Københavns Kommunes beskæftigelsesforvaltning.

Hvorfor er det sådan? Hvorfor kan selv den grundigste research og dokumentation fra borgere, læger, advokater, handicaporganisationer med flere om disse forhold som regel ikke løbe en politiker eller en journalist op? Hvem eller hvad er det for forhold, der skaber denne prioritering? Igen og igen og igen?

Både for politikere og mediefolk gælder det, at dét, man ikke reagerer på, det er man i virkeligheden med til at bakke op. Når politiske magthavere vedtager lovgivning, der skader tusindvis af meget syge borgere i en dybt udsat position, og når forvaltninger følger op og oven i købet krænker Forvaltnings- og Retssikkerhedsloven, og når de fleste medier så tier om disse forhold eller undlader at afsløre usandheder i den politiske demagogi, så svigter både politikere og presse deres ansvar over for disse syge mennesker!

Hele Allerslev-sagen er et udtryk for, at der mangler moral og medmenneskelighed i (dele af dansk) politik, men afslører også, at medierne som oftest har en skævvredet repræsentation af virkeligheden og løber politikeres interesser frem for at stå vagt som kritisk presse på en adækvat måde.

Pressen skal tage alle borgere alvorligt
Repræsentationen af syge borgeres vilkår på beskæftigelses- og socialområdet har været stedmoderlig. Det gælder i øvrigt ikke alene i forhold til Københavns Kommune helt lokalt, men har desværre været en landsdækkende tendens i de (seneste seks) år, hvor jeg har fulgt området.

Hvis pressen skal have nogen som helst berettigelse, skal den selv holde sin journalistiske sti ren og tage borgerne og fagfolkene alvorligt, uanset hvilken placering de har på den sociale rangstige eller på den politiske dagsorden.

Den skal insistere på at afdække den politiske substans, så de politiske magthaveres synspunkter bliver afvejet imod en reel dækning af de problemer, som politikken får for konkrete borgergrupper.

Og så skal den passe på ikke at videreføre den politiske propaganda og usaglighed, som store dele af den nuværende beskæftigelsespolitik er baseret på.

Forrige artikel Debat: Drop de romantiske forestillinger om ældremad Debat: Drop de romantiske forestillinger om ældremad Næste artikel Forstander: Psykiatere kan meget – men værdien af job kan de ikke skabe Forstander: Psykiatere kan meget – men værdien af job kan de ikke skabe
  • Anmeld

    Lars Hutters · Læge

    Hvor var overborgmesteren?

    Jeg er enig. Det var jo ikke kun Allerslev, men også andre fra Borgerrepræsentationen, som benyttede sig af gratis at låne festlokaler på rådhuset. Hvorfor præciserede forvaltningen og Borgerrepræsentationens sekretariat, - og ikke mindst overborgmesteren, - som administrationens øverste chef ikke, - hvad reglerne er??? At der skal betales for at låne lokalerne til fest. Endnu engang igen bliver det afsløret, at journalister og pressen ikke er i stand til at gå i dybden i principielle sager.

  • Anmeld

    Kim Bjørnstrup · Adm. Direktør og forfatter

    Gratis lån af lokaler og SKAT

    på baggrund af Allerslev og andre sager om gratis ydelser til medarbejdere har jeg forespurgt skat, hvorledes vi skal forholde os, hvis vores medarbejdere låner vores festlokaler gratis. Her er svaret:
    Svar fra SKAT – Modtaget d. 09.11.2017 15:18
    Tak for mail

    Privat brug af arbejdsgivers lokaler skal beskattes til markedsværdien. Det er fastslået af skatterådet i bindende svar SKM2011.559.SR.

    Der er dog en bagatelgrænse på 1100 kr. for naturaliegaver fra arbejdsgiver ,så hvis den samlede værdi af gaver modtaget i løbet at et kalenderår ikke overstiger 1100 kr., vil den ansatte ikke skulle betale skat af personalegodet.

    Hvis markedslejen af lokaler som arbejdsgiver udlåner gratis til en ansat er over 1.100 kr. skal arbejdsgiver indberette personalegodet i rubrik 55 til e-indkomst.
    Indkomst er en B-indkomst, som den ansatte selv afregner skatten af via sin årsopgørelse.

    Venlig hilsen
    Sven Åge Andersen
    SKAT
    Hvorfor spørger journalisterne ikke vores folkevalgte, om de har husket at opføre værdien af det gratis lokale på selvangivelsen? At de betaler beløbet tilbage fritager dem ikke i den henseende.

  • Anmeld

    Anja Holgaard · Pens. Socialrådgiver

    Interesse for borgerne?

    Når man læser artiklen, bliver det tydeligt at der har ikke været rettidigt omhu for borgerne i Allerslevs embedsførelse. Desværre er det for tæt på kommunevalget til at vi kan nu glæde os over udskiftningen til en borgmester, der går op i de svages liv og fremtid. Håber den kommende borgmester har samme indstilling.
    Det har alt for længe været svært både for borgere og fagpersoner at de tunge vilkår uden udsigt til en førtidspension i stedet for virkningsløs (i bedste fald) forløb

  • Anmeld

    arne lund · -

    Allerselv faldt, men hvad med udvalget

    Enig med Lisbeth Henriksen. der gik BT i den, og så drejede det sig om festsalen mm. Glemmes må det ikke, at hun også faldt pga. nepotisme og en for tæt relation til en kommunal leverandør.
    Jeg finder det ufortjent, at Allerslev skal have alle tævene. For bag hende sad Beskæftigelsesudvalget, som jo gav hende mandat til at fremture.
    Det er blamerende, at intet medie fandt det ulejligheden værd, at se på hvem, der sad i udvalget, og konfronterede dem med den førte politik.
    Det viser sig nemlig, at venstrefløjen har et solidt flertal i udvalget, og så er der sikkert nogen, der undres over, at en flok røde medlemmer kan sanktionere den første nedskæringspolitik. Medlemmerne af udvalget er:
    Andreas Liske Keil, Lars Aslan Rasmussen, Lise Thorsen, Susan Hedlund - Socialdemokratiet
    Cecilia Lonning-Skovgaard, Venstre
    Hassan Nur Wardere, Ulrik Kohl, Anne Mette Omø Enhedslisten
    Kasper Heumann Kristensen , Løsgænger
    Mette-Katrine Ejby Buch, Det Konservative Folkeparti.
    Mia Nyegaard (Allerslevs afløser som borgmester, og Tommy Petersen
    Radikale Venstre.
    Sisse Marie Welling, Socialistisk Folkeparti
    Der er stadig over en uge til K-valget, så der er god tid til at spørge de pågældende medlemmer, om hvad pokker det er de har gang i. Især undres jeg over, at Enhedslistens og SF's medlemmer har sagt god for praksis.

  • Anmeld

    Maria Busch · cand. mag.

    Journalisterne i Danmark er ikke demokratiets vagthund – de er magtelitens skødehund

    Nemlig, Lisbeth Riisager Henriksen. I de seneste mange år, har den danske journaliststand udmærket sig ved at være magtelitens tandløse skødehund.

    Hele sagen med Anna Mee Allerslev er et udemærket eksempel på dette. Der har fra journalistisk hold (med meget få undtagelser) været en forbavsende uvilje mod at rette fokus mod det politiske element i sagen, hvor der ellers har været nok at tage fat på – i særdeleshed den ulovlige forvaltningspraksis i København Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.

    Uden mediernes vilje til at afdække politiske ulovligheder, hensættes en stor del af de danske borgere i en retsløs tilstand uden mulighed for, at deres stemmer bliver hørt.

    Journalisterne har således udspillet deres egen rolle som demokratiets vagthund og dermed deres egen legitimitet.

  • Anmeld

    Kim Bjørnstrup · Adm. Direktør og forfatter

    Journalisterne

    Jeg tror bare, at de er blevet for magelige. 80 % af alle nyhedsbureauernes pressemeddelelser trykkes ukritisk. Der udover har man sine faste kilder og internettet. Politikerne er vigtige kilder og dem vil man ikke skade.

  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Selvstændig

    Journalistiske skødehunde

    Det er rigtigt det Maria Busch skriver.
    Desværre er det blevet sådan at det i dag er blevet nemmere for journalister at gå politikernes ærinder end at opponere og kulegrave når noget er galt.
    Eller sagt på en anden måde: Hvorfor tage den lange trange vej med dybdeborende og afslørende journalistik og en måske heraf følgende succes, såvel karrieremæssigt som lønmæssigt, når det er meget nemmere, at gå politikernes ærinder, så man måske kan få et job som spindoktor eller måske endda chefspindoktor.

  • Anmeld

    Kim Bjørnstrup · Adm. Direktør, Assistance HR Partners AS og forfatter

    Al Capone blev fældet af skattevæsenet

    Som jeg tidligere skrev, er det oplagt at spørge politikerne om hvilke gratis ydelser de har fået, og om de har betalt skat af ydelserne. Jeg har ikke hørt dette spørgsmål stillet i noget interview gennem hele forløbet. Jeg har heller ikke hørt om, at skattevæsenet har taget problemstillingen op, selvom de nu er bekendt med både ydelsernes værdi, samt navnene på flere politikere der modtog dem. Der skulle lige have været oplysninger i pressen om, at en at direktør i et privat selskab benytter sit selskabs sommerhus gratis. Så havde SKAT været på banen med det samme.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Sådan set....Her fra virkelighedens Danmark....

    ...så har hele diskussionen undret.
    Mange steder har det da i årevis været god skik og praksis at hjælpe hinanden. Hvis man havde rund fødselsdag, jubilæum e.lign., så blev et godt, på dagen ledigt lokale, da gerne stillet til rådighed for medarbejderen på den betingelse, at man selvfølgelig afleverede lokalet i samme stand, som man modtog det i.. Forbrug af el, vand og varme på dagen var som oftest et imødekommende personalegode.
    ....
    .**Jævnfør Kim Bjørnstrup orientering ovenfor: (Citat):
    "Svar fra SKAT – Modtaget d. 09.11.2017 15:18
    Tak for mail

    Privat brug af arbejdsgivers lokaler skal beskattes til markedsværdien. Det er fastslået af skatterådet i bindende svar SKM2011.559.SR.
    Markedsprisen,,,,hvor finder man den?
    Der er dog en bagatelgrænse på 1100 kr. for naturaliegaver fra arbejdsgiver ,så hvis den samlede værdi af gaver modtaget i løbet at et kalenderår ikke overstiger 1100 kr., vil den ansatte ikke skulle betale skat af personalegodet.

    Hvis markedslejen af lokaler som arbejdsgiver udlåner gratis til en ansat er over 1.100 kr. skal arbejdsgiver indberette personalegodet i rubrik 55 til e-indkomst.
    Indkomst er en B-indkomst, som den ansatte selv afregner skatten af via sin årsopgørelse ''....Et bindende svar fra Skatterådet." (citat slut) **
    ....
    Altså: En bagatelgrænse på 1.100kr incl. "markedspris"(?) og en evt opmærksomhed til den runde fødselsdag og til jul ..--eller en buket ved hospitalsindlæggelsen.
    ----
    Nu kan hele den forkludrede, politiserede, oppustede sag ende med, at "skattefar" også skal orienteres, have underretning, registrere og holde øje, hvis man holder sin runde eller sit jubilæum hos sin venlige og imødekommende arbejdsgiver? Og såvel arbejdsgiver som medarbejder skal beregne samt indsende præcise oplysninger til Skat.
    Der er altså nu fare for beskyldninger for både skattesvig og korruption, medmindre begge parter vel at mærke sørger for på dagen at aflæse vandmåler, elmåler og varmemåler,.... sammentælle og beregne aflæsningen og medtælle udgiften til den eventuelle fødselsdags - eller julegave og buketten efter operationen....undersøge "markedsprisen (?) og vurdere, om den samlede pris er over eller under 1.100kr .... dog på årsbasis !
    Man må sig forbarme.
    Det er simpelthen som med kikkertsyn at pille nullermænd ud af navlen og at gå i sko, der må klemme voldsomt !
    Al den exel-ark-ledelses-lovgivning og al den regnearkregistrering af velvilje og godt samarbejde er simpelthen ikke til at holde ud.
    Har man dog ikke noget vigtigere at tage sig af ?
    Altsammen, fordi nogle få mennesker forkludrer tingene og ikke kan blive enige om, hvad man kan og bør.
    Man må sig undre.....!