Debat

Forsker: Vi ved for lidt om forebyggelse af hjemløshed

DEBAT: Vi bliver nødt til at blive klogere på, hvordan vi forhindrer hjemløshed. Prisen er simpelthen for høj på den lange bane, hvis vi ikke indtænker forskningen noget mere, mener forsker i hjemløshed Sandra Feodor Nilsson.

Vi bliver nødt til at blive klogere på, hvordan vi forhindrer hjemløshed. Prisen er simpelthen for høj på den lange bane, hvis vi ikke indtænker forskningen noget mere, mener forsker i hjemløshed Sandra Feodor Nilsson.
Vi bliver nødt til at blive klogere på, hvordan vi forhindrer hjemløshed. Prisen er simpelthen for høj på den lange bane, hvis vi ikke indtænker forskningen noget mere, mener forsker i hjemløshed Sandra Feodor Nilsson.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sandra Feodor Nilsson
Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet

Hjemløshed er dyrt og farligt. Det er og bliver et alvorligt problem. Vi taler her om socialt udsatte mennesker med ringe forudsætninger for selv at gøre op med deres dårlige prognose. Problematikken har alvorlige konsekvenser for individer såvel som vores samfund.

Hjemløshed er forbundet med stigmatisering, et hårdt liv, fysiske skavanker, udsættelse for vold, underbehandling af sygdomme samt arbejdsløshed. En uønsket og kompleks tilværelse for de fleste. Hjemløshed koster samfundet penge i kraft af hyppige skadestue- og hospitalsindlæggelser, manglende deltagelse på arbejdsmarkedet og bostøtteindsatser, der skal hjælpe hjemløse tilbage på fode igen (i de kommuner, hvor man vel at bemærke har sådanne tiltag).

Det er nok ikke usandsynligt, at for eksempel et sænket kontanthjælpsloft vil betyde flere hjemløse, og det er vel ikke det, man ønsker? Samtidig er det vist gået op for regeringen jævnfør Karen Ellemann, at der må en ny strategi til for at rette op på situationen. Bonuseffekterne må være mange! Reduceret sygelighed og dødelighed blandt hjemløse og større tilfredshed med vores samfund.

Brug forskning som pejlemærke
Der findes udenlandske studier, som undersøger risikofaktorer for hjemløshed, men da hjemløshed i Danmark adskiller sig fra situationen i mange andre lande, er det tvivlsomt, om resultaterne kan overføres direkte. Desuden er hjemløsepopulationen foranderlig. I EU har den ændret sig fra primært at være ældre enlige midaldrende mænd til også i højere grad at bestå af migranter, unge, kvinder og familier.

Dog synes der at være en form for konsensus omkring vigtigheden af at forstå, at det både er individuelle sårbarhedsfaktorer og strukturelle forhold, der tilsammen skaber hjemløshed. Jo mindre strukturel støtte i form af billige boliger og hjælp til at komme i arbejde, jo nemmere er det at blive hjemløs.

Den viden, vi har, må udbygges, og så bør vi handle på de pejlemærker, forskningen giver os.

Sandra Feodor Nilsson
Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet

Hvis de strukturelle faktorer ikke er optimale, må man se på, hvordan man kan hjælpe sårbare individer til at klare sig i en barsk verden. Fattigdom, dårlige opvækstvilkår, psykiske sygdomme, vold og kriminalitet er kendte risikofaktorer for hjemløshed. Registerforskning såvel som mere kvalitative studier kan hjælpe til at afdække risikofaktorer og risikogrupper.

Den viden, vi har, må udbygges, og så bør vi handle på de pejlemærker, forskningen giver os. Husk blot, at viden om sårbarhedsfaktorer på individniveau ikke behøver at udelukke, at regeringen arbejder på forbedrede boligforhold og arbejdsmuligheder, som den enkelte ikke er herre over. Lars Benjaminsen pointerer netop vigtigheden af boligproblematikken. Mon ikke Danmark netop er et land, der kan formå at imødekomme udfordringerne, som det fantastiske velfærdssamfund det jo er.

Ja til forebyggelse, men undgå brandslukning
Hvis hjemløshed skal nedbringes, må man tænke forebyggelse ind. Alle aktører skal i spil, og det lyder som om, at Karen Ellemann har fat i den pointe. Forskere, gadeplansarbejdere, sundhedspersonale, personale i kriminalforsorgen og på botilbud for unge er eksempler på aktører, der formentlig sidder inde med relevant viden. Men er det nu også så enkelt at begrænse tilgangen af hjemløse, som det lyder ifølge Karen Ellemann? Det vil næsten være for godt til at være sandt.

Ikke desto mindre indledes hjemløsedebatten i dette forum med at reducere forebyggelsesudfordringen til noget, vi allerede nærmest har svar på. Jo, forskning er underprioriteret i pt, og det er også både dyrt og tidskrævende. Men selvom det måske ikke er ”rocket science” at finde de rigtige løsninger på hjemløseproblematikken, kan det være en god idé at tænke forskning ind. Jeg håber, at begrundelsen, for at forskning ikke vægtes højere i Karen Ellemanns indlæg, baserer sig på mere end resultatet fra én kommune.

Fint, at man kan starte i skolen og forhindre nogle i at blive hjemløse der, men hvilke metoder har man brugt for at kunne konkludere, at den indsats, man har satset på, virker? Og hvad med alle de andre mennesker, der bliver hjemløse af 117 andre grunde?!

Opfordringen må være at finde hullerne og lappe eller udrydde dem alt efter, hvor ambitiøse vi ønsker at være på vores samfunds vegne. Indsatser uden solid viden er farlig satsning og vel nærmere brandslukning end en seriøs løsning på problemet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sandra Feodor Nilsson

Seniorforsker, Københavns Universitetshospital, Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri
cand.scient.san.publ. (Københavns Uni. 2012) og ph.d. (2018)

0:000:00