Medlemmer af Frivilligrådet: Forslag om skærpet tilsyn risikerer at gå ud over socialt udsatte

Anna Bjerre, Jens Maibom Pedersen, m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen
Civilsamfundsorganisationer og selvejende institutioner spiller en stor rolle på socialområdet. Vi har mulighed for at tilbyde en helt anden og vigtig type ydelser end de private og offentlige spillere.
Indlægget er skrevet af:
-
Anna Bjerre, formand for Frivilligrådet
-
Jens Maibom Pedersen, næstformand for Frivilligrådet
-
Ebbe Wendt Lorenzen, medlem af Frivilligrådet
-
Pelle Plesner, medlem af Frivilligrådet
-
John Hebo Nielsen, medlem af Frivilligrådet
-
Thit Aaris-Høeg, medlem af Frivilligrådet
-
Marie Traasdahl Staal, medlem af Frivilligrådet
På grund af de mange spillere er det særligt afgørende, at vi kan have tillid til kvaliteten af alle ydelser på socialområdet – både offentlige, private og dem, der drives af civilsamfundet. Derfor bakker vi op om et stærkt socialtilsyn, der er med til at sikre, at de midler, der skal hjælpe socialt udsatte, bliver brugt bedst muligt. Desværre ser regeringens forslag snarere ud til at true end at sikre det gode arbejde.
Hvis formålet med et skærpet socialtilsyn er at sikre, at midlerne bruges, så de kommer socialt udsatte borgere mest muligt til gavn, så er den foreslåede øgede administration et selvmål. Frivillige sociale organisationer slås i forvejen med store krav til afrapportering, der kræver mere end nok af deres begrænsede ressourcer. En del af arbejdet ender med at lande på frivillige bestyrelsesmedlemmer, som går ud over den motivation, der i sidste ende er det, der holder organisationerne i live.
Vi støtter op om gennemsigtighed og tilsyn, men det er afgørende at designe systemet, så organisationernes arbejdstimer først og fremmest bruges på at støtte de socialt udsatte – ikke på bureaukrati.
Nye rammer skal skelne mellem private og selvejende aktører
Først og fremmest skelnes der ikke imellem private aktører og selvejende aktører til trods for de store forskelle, der findes mellem dem. Blandt civilsamfundsaktørerne er der for eksempel ingen risiko for, at private ejeres ønske om økonomisk gevinst går ud over kvaliteten af tilbuddene. Her går overskuddet til at udvikle enten nuværende tilbud eller på anden vis støtte de allermest udsatte i vores samfund. Frivillige sociale aktører vil på den måde blive trukket igennem omkostningsfulde processer for at forhindre problemer, som ikke er aktuelle.
Vil man have et vandtæt tilsyn som samtidigt skærer alle kommercielle og ikke-kommercielle tilbud over én kam, så ender man med store og ofte irrelevante krav, der i sidste ende er dyrere for alle. Vi bør derfor sørge for, at de nye rammer skelner mellem sektorer og er målrettede og meningsfulde.
Nye krav til bestyrelser kan betyde total ændring af struktur
Dernæst opstår problemet omkring de nye krav til bestyrelser. Igen ser det ud som om, at de frivillige sociale aktører bliver ofret i kampen for at undgå kommerciel udnyttelse af midler på socialområdet. For en stor del af civilsamfundsaktørerne vil de nye krav betyde en total ændring af bestyrelsesstruktur, der bygger på en lang tradition, og som har udviklet sig til det, den er, netop fordi det er hensigtsmæssigt for organisationernes arbejde.
selvom der er gode takter i det nuværende forslag, så frygter vi, at det vil gøre mere skade end gavn for de mennesker, vi prøver at hjælpe.
Anna Bjerre, Jens Maibom Pedersen, m.fl.
Formand, næstformand, Frivilligrådet
Mest markant er det, at det ikke længere vil være muligt at have repræsentanter fra organisationernes hovedbestyrelse siddende i lokale bestyrelser, hvis de lokale foreninger lejer deres lokaler af hovedbestyrelsen.
På papiret kan det ligne en detalje, men i praksis stiller det organisationerne over for et umuligt valg imellem på den ene side at klippe forbindelsen mellem det lokale og det nationale værdifælleskab i organisationen eller på den anden side at forsøge at finde lejemål til den lokale forening, hvor store dele af budgettet ikke ender som fortjeneste hos en privat udlejer.
Begge scenarier underminerer mildest talt ambitionen om at kvalitetssikre de sociale tilbud.
Tilbage til tegnebrættet
Det er vigtigt, at vi sikrer kvaliteten af tilbuddene på socialområdet, og det er vigtigt, at pengene bliver brugt rigtigt. Men selvom der er gode takter i det nuværende forslag, så frygter vi, at det vil gøre mere skade end gavn for de mennesker, vi prøver at hjælpe.
Vi opfordrer derfor til, at forslaget kommer tilbage på tegnebrættet, så vi kan få en tilsynsordning, der skelner meningsfuldt mellem forskellige slags aktører og dermed understøtter os fremfor at underminere vores arbejde for socialt udsatte.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
Nyhedsoverblik

Dansk Folkeparti fordeler ordførerskaber: Julie Jacobsen bliver socialordfører

Enhedslisten udpeger ny handicapordfører

Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport

Karina Adsbøl bliver ny socialordfører for Danmarksdemokraterne

Katrine Daugaard fortsætter som socialordfører for Liberal Alliance

Alternativet udpeger ny socialordfører

Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang

















