KFUM: Sundhedsvæsenet favner ikke dem, der har mest brug for hjælp

Af Morten Skov Mogensen
Generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde og medlem af Rådet for Socialt Udsatte
Sundheden i Danmark har en alvorlig social slagside. Socialt udsatte mennesker bliver i gennemsnit kun 61 år, mens resten af befolkningen bliver 80 år. De udsattes levealder svarer til middellevetiden i et land som Etiopien. Eller til levealderen i Danmark for 100 år siden.
Det danske sundhedsvæsen er simpelthen ikke godt nok til at tage hånd om de svageste borgere. Der er behov for langt større opmærksomhed på problemstillingerne. Og der er brug for indgange, hvor mennesker mødes i deres aktuelle livssituation, samt en langt bedre koordinering af de forskellige sundhedstilbud.
Socialt udsatte uden for kasserne
Medarbejderne i KFUM’s Sociale Arbejdes institutioner møder ofte mennesker, som mangler tilstrækkelig hjælp fra sundhedssystemet. Det skyldes både, at sundhedssystemet ikke er gearet godt nok til at hjælpe socialt udsatte, og at de udsatte har svært ved at finde rundt i systemet eller undgår det.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Undersøgelserne SUSY UDSAT fra Rådet for Socialt Udsatte dokumenterer også en tydelig social slagside i forhold til dødelighed og brug af sundhedsvæsenet.
Socialt udsatte mennesker passer ikke altid til de kasser, som sundhedssystemet er opbygget af. For mennesker på kanten af samfundet lider ofte af flere, komplekse problemer.
Der er brug for indgange, hvor mennesker mødes i deres aktuelle livssituation, samt en langt bedre koordinering af de forskellige sundhedstilbud.
Af Morten Skov Mogensen
Generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde og medlem af Rådet for Socialt Udsatte
Det kan være både somatiske sygdomme, psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer. Disse ting behandles forskellige steder, og de koordineres for dårligt.
Der mangler socialsygeplejersker
Der er behov for en langt bedre koordineret hjælp til socialt udsatte mennesker. En mulighed er i form af flere socialsygeplejersker, som kan hjælpe socialt udsatte mennesker med at navigere i sundhedsvæsenet – og dermed både sikre bedre forebyggelse og bedre koordineret behandling.
Samtidig må vi sikre, at alle mennesker føler sig mødt med respekt og imødekommenhed i sundhedssystemet. Vi hører desværre ofte, at socialt udsatte mennesker er meget tilbageholdende over for at kontakte sundhedssystemet, fordi de oplever en dømmende tilgang.
Det kan skyldes, at de fagprofessionelle – læger, sygeplejersker og andre – simpelthen er for pressede og har for travlt. Men der skal være tid til, at alle mennesker behandles ordentligt.
Omtalte personer
Indsigt
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland
Martin Dahl59 årI dag
Direktør, Frederiksbergfonden
Anne Kristine Grosbøll53 årI dag
Leder, National koordination, Socialstyrelsen, fhv. centerchef, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Socialborgmester: Det er direkte skadeligt at oversætte Housing First til dansk
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag
























