Handicaporganisationer: Borgernes retssikkerhed er under voldsomt pres

DEBAT: En ny undersøgelse viser, at der er fejl i mange af sagerne om hjælpeordningen. Kommunerne respekterer ikke, at hjælpeordningerne skal give mennesker med handicap mulighed for et selvstændigt liv, skriver flere handicaporganisationer.

Af Lone Møller m.fl. (Se afsendere nederst)
Landsformand for CP Danmark

Kommunerne har svært ved at administrere hjælpeordningen – også kaldet BPA-ordningen. Det har vi i handicaporganisationerne længe vidst, men nu bekræfter en ny praksisundersøgelse vores oplevelse. Undersøgelsen, der blev foretaget af Ankestyrelsen og offentliggjort 20. februar 2019, har gennemgået 50 sager om hjælpeordninger fra 13 forskellige kommuner.

Men vel at mærke sager, der ikke har været anket. Undersøgelsen viser, at kommunerne farer vild i reglerne: De undlader ofte at inddrage borgernes oplysninger, de glemmer partshøringer, og de giver mangelfulde begrundelser i deres afgørelser.

Kommunerne tilbyder ikke tilstrækkelig oplæring
Derudover peger praksisanalysen også på, at kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang tilbyder oplæring i arbejdsgiverrollen. Det gør kun cirka halvdelen af kommunerne.

Når det er en forudsætning, at man kan fungere som arbejdsleder for at få bevilget en hjælpeordning, er det i særlig grad kritisk, at kommunerne ikke understøtter uddannelse i at varetage arbejdslederrollen.

Konsekvensen er, at mennesker, som kunne være berettiget og kunne fungere med en hjælpeordning, aldrig får muligheden, fordi de ikke tilbydes den basale oplæring i arbejdslederrollen. Alternativet for de mennesker er ofte en usammenhængende hjemmehjælp og ledsageordning, som ikke giver dem mulighed for et liv på lige fod med andre mennesker.

Retssikkerheden er i knibe
Som nævnt underbygger praksisundersøgelsen, at kommunerne har svært ved at administrere ordningen. I de 50 sager, som Ankestyrelsen har gennemgået, er der fejl i over en fjerdedel af sagerne.

Det betyder i klar tekst, at Ankestyrelsen ville have sendt en meget stor del af de sager, de her har analyseret – og som Ankestyrelsen ikke tidligere har set – tilbage til genbehandling i kommunen. Her gemmer sig med andre ord et stort antal borgere, som aldrig har fået deres ret, fordi sagen aldrig blev anket.

Hertil skal man så lægge alle de sager, som rent faktisk blev anket. I 2017 blev der klaget i over ti procent af alle BPA-sager, og mere end en tredjedel af de sager indeholdt alvorlige fejl.

At der er fejl i en meget stor del af både de sager, som ankes, og – som praksisundersøgelsen viser – også i de sager, der ikke ankes, er efter vores opfattelse et kæmpe problem, som desværre viser, at borgernes retssikkerhed er under voldsomt pres.

Rod med administrationen
Kommunerne roder med administrationen af BPA-ordningen, og rodet er kun endnu større, når man kigger specifikt på administrationen af paragraf 95.

Men hvad, der er lige så slemt, er, at kommunerne ikke forstår og respekterer hele grundidéen med hjælpeordningerne. Praksisanalysen dokumenterer frem for noget andet, at kommunernes blik for og vilje til at skabe løsninger, som er fleksible og skaber helhedsorienterede løsninger, der passer til den enkeltes liv, er yderst begrænset.

Formålet med hjælpeordningerne er jo helt grundlæggende at give mennesker med handicap mulighed for at fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med fritidsaktiviteter og måske arbejde.

Derfor er det BPA-ordningens DNA at sikre et aktivt og udadvendt liv – ikke blot at få mennesker til at overleve. Hjælpeordningens styrke og hele idé er, at den enkelte selv kan ansætte et team af hjælpere og selv planlægge hjælpernes arbejdsopgaver inden for den ramme, som bevilliges af kommunen. Det giver fleksibilitet og skaber sammenhæng, hvad der jo er helt afgørende for at kunne have en hverdag med arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter, familie og meget andet.

Behov for større faglighed
At lovgivningen bag BPA-ordningerne er kompleks, og at den enkelte kommune gennemsnitligt kun ser ganske få BPA-sager, er uomgængeligt. Det fører givet til fejl. Ingen kan forvente fuldstændig fejlfrihed. Men den kommunale sagsbehandling skal blive bedre, og derfor er der behov for større faglighed.

Men den væsentligste knast er formentlig økonomi. Som reglerne er i dag, har vi en usolidarisk finansieringsmodel og dermed en økonomisk incitamentsstruktur, som vender den forkerte vej. Kommunerne tilskyndes generelt til at skubbe ”de dyre” sager fra sig.

Derfor er en væsentlig del af løsningen på det roderi, som praksisanalysen viser, en finansieringsreform, der sikrer en mere solidarisk finansiering af hjælpeordningen og andre dyre foranstaltninger.

Målet må være, at kommunerne i praksis tager hensyn til det enkelte menneske – netop som intentionen bag BPA-ordningen er formuleret. En intention som børne- og socialminister Mai Mercado (K) for nylig bekræftede på et åbent samråd i januar på Christiansborg.

-----

Af Lone Møller, Susanne Olsen, Lisa Beha Erichsen, Lisbeth Koed Doktor, Astrid Blom, Klaus Høm, Janus Tarp og Thorkild Olesen

Hhv. landsformand for CP Danmark, landsformand for Dansk Handicap Forbund, landsformand for Hjernesagen, formand for Muskelsvindfonden, direktør for Parkinsonforeningen, direktør i Scleroseforeningen, formand for UlykkesPatientForeningen og formand for Danske Handicaporganisationer

Forrige artikel Socialrådgivere: Politikerne skal give os en central rolle i sundhedsvæsenet Socialrådgivere: Politikerne skal give os en central rolle i sundhedsvæsenet Næste artikel Uopfordret ansøgning til Løhde: Tag os med på det sociale område Uopfordret ansøgning til Løhde: Tag os med på det sociale område
  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske

    Jeg er træt, så træt...................... og vred.

    Træt og vred, over, at handicappede, børn og voksne, til stadighed ikke modtager den hjæp, som lovgiverne Folketinget og lovlydige skatteborgere kræver, de skal have.

    Jeg er træt og vred over, at vi i en hel generations tidslomme vedbliver med at forklare, dokumenterer over for hinanden, at love ikke overholdes.

    Kommunerne har ellers stor støtte på flere fronter til at forstå:

    DUKH
    Borgerrådgivere.
    Ankestyrelse.
    Ankestyrelsens Tilsyn
    Socialstyrelsen.
    Task Force.
    KL Kommunernes Landsforening en privat interesseorganisation
    Ankestyrelsen "HotLine"

    Ja, selv Fokketinget udstiller deres manglende gennemslagskraft i forhold til kommunernes magtfulde embedsmænd, ved at................................................

    Hold nu fast kære læser: Vedtager love der kræver, at love skal overholdes:

    https://www.ft.dk/samling/20121/forespoergsel/F16/BEH1-55/forhandling.htm

    Læs hvordan politikerne i selvforherligelse fortsætter med at forklare os andre hvordan og hvor skabet skal stå, velvidende, at det er een stor løgn, fordi det er ikke Folketinget der bestemmer.

    Læs for Pokker socialministerens 3die "Danmarkskortet" nyligt udkommet fyldt med skræmmende dokumentation for, at Folketinget er devalueret:

    2017
    https://socialministeriet.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/apr/der-er-stadig-alt-for-mange-fejl-i-kommunernes-sagsbehandling-paa-socialomraadet-det-viser-de-nye-danmarkskort/

    2018
    https://socialministeriet.dk/danmarkskort/2019/mar/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-2018/

    Om 5 år..................

    Om 10 år kan vi GudHjælpeMig fortsætte med dette vanvid, hvor handicappede ikke modtager den hjælp, som Folketinget kræver.

    Jeg er træt og vred over, at mit Folketing er devalueret til TV-Avisens klovnecirkus, hvor politikerne helt åbenlyst har glemt, at de alle 179 medlemmer har 4 striber på uniformen, som tegn på, at det er dem, der burde styrer dette land med værdighed, fasthed og respekt for deres egne love.

    Trætte og vrede hilsner.

  • Anmeld

    Monica Lylloff · Jurist

    Ny græsrodsbevægelse stormer frem med deres budskab

    PRESSEMEDDELELSE
    NY GRÆSRODSBEVÆGELSE STORMER FREM MED DERES BUDSKAB:
    ”Pårørende til personer med handicap og psykisk sårbarhed skal have mere målrettet og effektiv hjælp hos kommunerne.”

    På kun en uge har den nye Facebook-gruppe ”BAK OP OM DE PÅRØRENDE TIL HANDICAP OG PSYKISK SÅRBARHED” fået mere end 2500 medlemmer. Initiativtagerne til bevægelsen er Monica Lylloff, forfatter til bogen ”Seje mor”, og Mia Kristina Hansen, formand for Foreningen for børn med angst. De er begge mødre til børn med særlige behov og har oplevet de store faldgruber, der findes i systemet. Nu vil de sammen forsøge at påvirke politikerne til at skabe bedre og mere ensartede muligheder for at søge hjælp til handicap og psykisk sårbarhed.
    ”Vi vil stille krav til politikerne om at lave en tilføjelse i serviceloven, så en familie hurtigt får tilknyttet en tovholder, der skal sikre en koordineret og målrettet indsats fra kommunen og myndighederne. Lige nu bliver alt for mange sendt rundt i systemet, og der er for stor variation i kvaliteten af hjælp fra kommune til kommune,” fortæller Monica Lylloff.
    Facebook-gruppen zoomer ind på et problem, som tusinder af familier i pressede situationer oplever. Familierne må bruge mange timer ved tastaturet og telefonen, fordi de bliver kastet rundt mellem kommunernes afdelinger. Af 473 adspurgte oplever 34,5 %, at de bruger 5 - 10 timer om måneden alene på at kontakte kommunen, mens 22,2 % bruger mere end 10 timer.
    ”Det er alt for lang tid, som i stedet kunne være brugt sammen med det familiemedlem, der har behov for støtte. Selvom vi ifølge serviceloven har krav på hjælp, skal vi som pårørende besidde et enormt overskud for at få den. Mange opgiver simpelthen. Derfor bør loven laves om, så pårørende får en koordinator hos kommunen, der sørger for en hurtigere og mere effektiv proces, som vil være til gavn for alle,” sige Mia Kristina Hansen.

    FOR INTERVIEW OG YDERLIGERE INFO
    Monica Lylloff - monicalylloff@hotmail.com - Telefon: 20724746
    Mia Kristina Hansen - miakh@live.dk - Telefon: 30895804
    https://www.facebook.com/groups/bakopomdepaarorende/

Podcast: Intensiverer regeringen konsulentjagten i kommunerne?

Podcast: Intensiverer regeringen konsulentjagten i kommunerne?

AJOUR: Regeringen vil bruge færre penge på konsulenter på statsligt niveau. Det fokus kan sprede sig til kommunerne efter sagen om 19 kommuners brug af konsulenter til at finde besparelser på handicapområdet. Ajour giver dig overblikket.