Handicapråd: Den kollektive trafik er et lukket fællesskab for alt for mange danskere med handicap

Når en person uden handicap beslutter sig for at tage offentlig transport til en familiefødselsdag, er det en simpel beslutning.
Man tjekker måske afgangstider, men ellers tager man bare af sted. Sådan er det ikke for tusindvis af mennesker med handicap.
For mange begynder rejsen flere timer før afgang – med eksempelvis tjek af elevatorstatus, undersøgelser af togbusser, bestilling af assistance og nervøsitet for, om hjælpen nu også dukker op.
Og kommer der ændringer undervejs, risikerer man at strande på perronen. Det er virkeligheden for alt for mange danskere, og den virkelighed er uforenelig med et moderne transportsystem.
I Danmark skal det kollektive transportsystem binde landet sammen. Men for mange er det et fællesskab, de er udelukket fra
Mogens Lindhard
Formand for Det centrale handicapråd
I Det Centrale Handicapråd har vi derfor lanceret udspillet Fremkommelighed for alle, som indeholder 16 konkrete anbefalinger til regeringen og Folketinget om tog, bus, letbaner, metro og visiteret kørsel.
Anbefalingerne handler om lige adgang – om at mennesker med handicap skal kunne bruge den offentlige transport uden at være afhængige af held, planlægningsmaraton og hjælp fra fremmede.
Kollektiv trafik skal være for alle
I Danmark skal det kollektive transportsystem binde landet sammen. Men for mange er det et fællesskab, de er udelukket fra.
Ifølge VIVEs SHILD-undersøgelse fra 2020 kan kun 41 procent af personer med større fysisk handicap rejse med bus og tog uden besvær.
Manglende elevatorer, utilgængelige ramper, mangelfuld information og krav om bestilling af hjælp flere dage i forvejen betyder, at mange helt opgiver at rejse.
For personer med større psykisk handicap er det tal kun 32 procent.
Konsekvensen er social isolation, mindre beskæftigelse og ringere livskvalitet – alt sammen problemer, der kunne undgås med bedre planlægning og prioritering.
Når mennesker med handicap ikke kan stole på den kollektive transport, rammer det ikke kun den enkelte – det rammer hele samfundet. Vi mister arbejdsdeltagelse, frivillighed og fællesskab.
Tænk tilgængelighed fra start
Der er brug for en ny tilgang: Tilgængelighed skal ikke være et tillæg i transportpolitikken – det skal være en forudsætning.
Det er tid til at gøre op med den strukturelle ulighed, som alt for mange møder på perronen, i bussen og på stationen
Mogens Lindhard
Formand for Det centrale handicapråd
Ligesom vi i dag ikke ville bygge en motorvej uden autoværn, bør vi heller ikke udvikle nye transportløsninger uden at sikre, at alle borgere kan bruge dem.
Derfor foreslår vi blandt andet, at regeringen indskriver tilgængelighed i handicapdiskriminationsloven, og at der etableres en statslig pulje målrettet forbedringer i bus- og lokaltogstrafikken. Samtidig skal chauffører og personale uddannes bedre, så hjælpen faktisk fungerer i praksis, når den behøves.
Og så skal det være muligt at bestille assistance op til to timer før afgang.
I dag kan man ikke rejse spontant, hvis man har brug for hjælp – og dermed mister man en frihed, som alle andre tager for givet.
Et fælles ansvar
Transportsektorens aktører – stat, regioner, kommuner og trafikselskaber – må løfte ansvaret i fællesskab.
Tilgængelighed skal tænkes ind i mobilitetsplaner og drift fra starten, ikke som et bilag i udkanten af budgettet. Danmark har allerede forpligtet sig til det gennem FN’s handicapkonvention.
Nu handler det om at omsætte forpligtelsen til handling.
Det er tid til at gøre op med den strukturelle ulighed, som alt for mange møder på perronen, i bussen og på stationen.
Offentlig transport skal ikke være et privilegium – men en rettighed for alle.
Artiklen var skrevet af
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Ngo: Private bosteder præsterer bedre end offentlige. Alligevel frygter de lukning
- Kommunalpolitiker om DR-dokumentar: Ressourcesvage forældre har også omsorg at give
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport
Nyhedsoverblik

Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang






















