
Der er foretaget en undersøgelse af Mandag Morgen, som konkluderer, at 28 procent af befolkningen vil have muslimer ud af Danmark. Det er blevet noget af den mest omtalte undersøgelse de seneste dage.
Men helt ærligt, mens hver fjerde dansker ifølge undersøgelsen vil være fri for muslimerne, er der altså næsten tre ud af fire mennesker, der mener det modsatte. Det giver 72 procent af befolkningen, der mener, at muslimerne naturligvis er velkomne til at blive, eller som ikke har en holdning til spørgsmålet.
Det er der ikke meget snak om.
Derudover undrer det mig også, hvorfor man konkluderer, at 28 procent ikke vil have muslimer i Danmark, når undersøgelsen faktisk viser, at ud af de 28 procent er det kun cirka 17 procent, der er helt sikre på det svar. For de resterende næsten 11 procent er "delvist enige". Og det "delvist enig" betyder netop, at man ikke er 100 procent enig i holdningen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Men det værste af alt, som ikke bliver spurgt om, er, hvad man skal bruge sådan en undersøgelse til? Hvad er formålet med undersøgelsen? Og hvad nu, hvis der var meget mere opbakning til at sende muslimer ud af Danmark blandt deltagerne i undersøgelsen? Hvad skulle man forvente, at der skulle ske med muslimerne?
Mandag Morgen synes måske, det er relevant viden, da man her op til valg netop har været vidner til, at muslimer pludselig blev et kæmpe emne, som alle politikere og danskere skulle forholde sig til. Men det var også et af værste valg, vi har haft, og det har sat sine spor hos alle.
Hvad får man ud af at blive ved med at råbe til muslimerne, at de er uønskede, eller at stemple de muslimske borgere som mindre værdige i landet?
Harun Demirtas
Muslimerne har fået nok omtale i medierne op til valget. Og det tror jeg, vi er nogle muslimer, der er pænt trætte af. Selvom undersøgelsen konkluderer, at der måske er 28 procent af befolkningen, der har holdninger, som kunne afspejles i partier som Nye Borgerlige og Stram Kurs, er vi altså nødt til at huske, at der kun var i alt cirka fire procents opbakning til de partier.
Kun Nye Borgerlige kom ind i Folketinget med et valg på 2,4 procent, mens Stram Kurs slet ikke blev valgt. Og Nye Borgerlige står i øvrigt uden for indflydelse.
Derfor er det også besynderligt, at medierne vælger at fokusere på deres udemokratiske holdninger og udfører en undersøgelse med udgangspunkt i det, som om de havde de fleste danskernes opbakning.
Måske tænker man ikke nok over det, når man laver sådan en undersøgelse, fordi tanken om at blive omtalt i alle medierne tænder én. Men med alt respekt for journalisternes arbejde og pressefriheden kunne jeg også nogle gange tænke mig, at de overvejede det etiske i deres sprog lidt mere og tænkte lidt mere over, hvad det gør ved deres muslimske nabo og deres børn i skolen.
For hvad får man ud af at blive ved med at råbe til muslimerne, at de er uønskede, eller at stemple de muslimske borgere som mindre værdige i landet?
Der er ingen tvivl om, at der er problemer med integration. For det er der! Jeg er dog meget i tvivl om, løsningen er at bare tale ned til en bestemt befolkningsgruppe. Man er nødt til at forstå, at man ikke bliver bedre af, at nogen bliver ved med at mobbe en eller råbe ad en.
Det er derfor enormt trist, at selv de store medier kaster sig i denne debat og giver hadprædikanter i Folketinget og uden for Folketinget det, de vil have. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Nye Borgerlige og de andre, hvis navn jeg ikke vil nævne, som kalder sig for politikere, vil bruge det til deres fordel.
Derfor vil jeg gerne benytte muligheden til at vende undersøgelsen om og konkludere anderledes.
Mens undersøgelsen taler om de 28 procent, hvor det er lidt svært at gennemskue, om de mener, at muslimerne skal blive eller rejse ud af landet, er der altså det store flertal på 72 procent, som ikke bakker op den holdning. Som altså bakker op om demokratiet!
Det er faktisk en stor sejr for alle.
-----
Harun Demirtas er tidligere flygtning og arbejder til daglig som sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd kreds H samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar





















