Her er aftalen om kommunernes økonomi til næste år

DOKUMENTATION: Regeringen giver kommunerne 2,2 milliarder kroner ekstra i 2020. En stor del af pengene skal gå til at dække det stigende antal børn og ældre. Få overblikket over aftalen her.

Finansminister Nicolai Wammen (S) og KL-formand Jacob Bundsgaard (S) kunne fredag præsentere årets aftale om kommunernes økonomi.

Her får du overblik over hovedelementerne i aftalen. Tekststykkerne er gengivet ordret fra Finansministeriets pressemeddelelse og fra selve aftalen:

Økonomiske rammer
Den kommunale serviceramme løftes i 2020 med 2,2 milliarder kroner.

Regeringen og KL er dertil enige om, at kommunerne inden for eksisterende rammer kan frigive 0,5 milliarder kroner i 2020 i form af en velfærdsprioritering. Det sker ved en række initiativer, som understøtter en bedre ressourceanvendelse:

  • Innovation på velfærdsområderne
  • Frigørelse af ressourcer gennem effektiv drift 
  • Flerårigt sigte i budgetsamarbejdet

Regelforenklinger
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at nedsætte en taskforce, der løbende skal identificere statslig regulering, som kan forenkles med bedre velfærd for øje. Taskforcen skal ligeledes løbende drøfte konsekvenserne af den måde, som statslig regulering forvaltes på i praksis.

Anvendelse af eksterne konsulenter
Der er en høj faglighed i den offentlige sektor og mange dygtige medarbejdere. Dermed er der potentiale for at løse flere opgaver uden brug af eksterne konsulenter. Det kan frigøre ressourcer til at forbedre velfærden. Regeringen, KL og Danske Regioner er på den baggrund enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på veje til at nedbringe anvendelsen af eksterne konsulenter i stat, kommuner og regioner og løbende følge op på, om udviklingen går i den rigtige retning.

Omprioriteringsbidraget afskaffes
Som led i løftet ophæves den tidligere regerings planlagte nedskæringer i det kommunale udgiftsloft på 0,5 milliarder kroner hvert år.

Anlægsniveau
Kommunernes anlægsniveau i 2020 løftes til 19,1 milliard kroner med henblik på at sikre gode muligheder for at investere i de fysiske rammer for velfærden.

Finansieringstilskud
Ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner, hvoraf 2 milliarder kroner fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår.

Minimumsnormeringer
KL vil indgå i et fælles arbejde med at forberede et grundlag for en børneplan blandt andet med fokus på indførsel af lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner frem mod 2025.

Det specialiserede socialområde
Der igangsættes et nyt samarbejde om det specialiserede socialområde med fokus på blandt andet at komme til bunds i aktivitetsudviklingen på voksenområdet samt skabe bedre rammer for forebyggende indsatser.

Folkeskolen
Der er brug for et tæt samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet. Regeringen vil derfor bakke op om den aftale, som Danmarks Lærerforening og KL har indgået om en "Ny Start".
Regeringen og KL er desuden enige om i fællesskab at følge og fremme implementeringen af aftale om justeringer af folkeskolen fra januar 2019.

Styrket tilgang til erhvervsuddannelserne
Med udgangspunkt i aftalen Fra folkeskole til faglært af november 2018 er regeringen og KL enige om at bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. KL vil desuden understøtte kommunernes indfrielse af de nationale målsætninger om søgning til erhvervsuddannelserne.

Sundhed
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal styrke den nære sundhedsindsats, så uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehusene undgås, og der sikres større sammenhæng for patienterne i mere patientnære rammer. Regeringen og KL er derudover enige om skabe
større lighed i sundhed ved blandt andet at styrke forebyggelsesindsatsen. Parterne er enige om, at kommunerne fortsat skal udvikle den kommunale forebyggelse af blandt andet rygning og overvægt.

Fremtidens sundhedsvæsen
Regeringen har tilkendegivet, at den vil invitere Folketingets partier til forhandlinger om en sundhedsaftale. Forud for et regeringsudspil på området ønsker regeringen en inddragende proces, så KL, Danske Regioner, personalegrupper og øvrige interessenter kan drøfte udfordringerne på området og komme med input til løsninger herpå. KL og Danske Regioner inddrages løbende heri. En større sammenhæng kræver blandt andet et styrket samarbejde mellem de centrale aktører – praktiserende læger, kommuner og regioner.

Antallet af ældre borgere og personer med kroniske lidelser forventes at stige i de kommende år. Udviklingen risikerer at sætte sundhedsindsatser i kommuner og regioner under yderligere pres i de kommende år. Regeringen, Danske Regioner og KL vil gennem en analyse undersøge mulighederne for omkostningseffektive løsninger uden for hospitalerne med fokus på forudsætningerne for og potentialerne i at løse udvalgte opgaver uden for hospitalerne.

Mere personale 
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at nedsætte en taskforce, der frem mod et sundhedsudspil får til opgave at drøfte vejene til at uddanne og ansætte flere social- og sundhedsmedarbejdere over de kommende år, herunder en langvarig plan for rekruttering.

Tiårsplan for psykiatri
Det er en væsentlig prioritering for regeringen og KL at styrke psykiatrien. Regeringen vil løfte psykiatrien og igangsætte et arbejde med henblik på at udarbejde en tiårsplan for psykiatrien med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom. Planen vil blandt andet indeholde initiativer målrettet forebyggelse af psykisk sygdom, bedre sammenhæng i behandlingsforløb, en udvidelse af psykologordningen samt forøget kapacitet i psykiatrien.

Jobcentre skal lære af de bedste
Tidligere analyser peger på, at der er en variation i jobcentrenes ressourceforbrug og borgernes overgang til beskæftigelse. Analyserne kommer imidlertid ikke med entydige svar på, hvilke jobcentre der får mest ud af ressourcerne, og hvorfor.

Regeringen og KL vil derfor igangsætte et opfølgende arbejde, der skal undersøge udviklingen i sammensætningen af jobcentrenes målgrupper og udgifter hertil. Derudover skal arbejdet tage skridtet videre fra benchmarking til benchlearning med henblik på at udvikle kommunernes indsats og sikre rammerne for en effektfuld og effektiv indsats. Arbejdet skal bidrage til at udbrede virksomme metoder og tilgange i beskæftigelsesindsatsen.

Der igangsættes derudover en særskilt kortlægning og undersøgelse af integrationsindsatser og -projekter med henblik på at understøtte en mere sammenhængende og effektiv indsats med særligt fokus på at øge beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og flygtninge.

Klima
Regeringen vil løbende inddrage KL og Danske Regioner samt andre relevante interessenter i arbejdet med den grønne omstilling med det mål for øje at sikre en solid kvalificering og forankring af den samlede klimaindsats. KL vil medvirke aktivt i arbejdet og bidrage med input på baggrund af kommunernes lokale erfaringer.
Det gælder blandet andet på forskellige områder som fremme af en strategi for cirkulær økonomi, omstilling til et mere energieffektivt samfund, klogere affaldssortering og omstilling af den offentlige sektors indkøb, så det i højere grad understøtter den grønne omstilling.

Find hele aftalen her.

Forrige artikel Wammen har en aftale med kommunerne: ”Vi må være ærlige og sige, at det ikke løser alle problemer” Wammen har en aftale med kommunerne: ”Vi må være ærlige og sige, at det ikke løser alle problemer” Næste artikel KL tabte til Ankestyrelsen, men fik klippet tørresnoren KL tabte til Ankestyrelsen, men fik klippet tørresnoren
Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

FRIKOMMUNE: Ambitionen om at sikre udsatte borger og familier én samlet handleplan og indgang til kommunen er allerede omsat til lov. Forsøg viser, at omstillingen er ressourcekrævende, men gør en forskel for borgere og medarbejdere.