Debat

Hjemløse: Hvor må vi sove i nat?

DEBAT: Hjemløse er med zoneforbud blevet ofre for regeringens kamp mod udenlandsk immigration. Mange kommuner hjælper dog ikke hjemløse nok, og samtidig undlader Socialministeriet trods kritik at gribe ind over for kommuner, skriver SAND.

De hjemløses landsorganisation afholdt i november et fakkeloptog mod zoneforbuddet, der rammer hjemløse danskere. Regeringen sender ansvaret for hjemløse videre til kommunerne, som ikke lever op til deres opgave, mener SAND's sekretariatsleder.
De hjemløses landsorganisation afholdt i november et fakkeloptog mod zoneforbuddet, der rammer hjemløse danskere. Regeringen sender ansvaret for hjemløse videre til kommunerne, som ikke lever op til deres opgave, mener SAND's sekretariatsleder.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Christoffer Miguel Frendesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND – de hjemløses landsorganisation

I SAND – de hjemløses landsorganisation – mener vi, at der bør være rimelighed i de krav, der stilles til folk.

Når man kriminaliserer hjemløse og straffer dem for at sove på gaden uden at give dem en mulighed for at komme ind på et herberg, få en skæv bolig eller et andet tilbud, der matcher deres behov, har systemet mistet sin legitimitet.

Hvor må hjemløse sove i nat?
Hjemløse har forstået, at de er uønskede og udenfor, men de samfundsborgere, der ønsker et humant samfund, hvor hjemløse og andre medborgere, der har brug for en hjælpende hånd, også får det, bør overveje at stemme på nogle politikere, der vil og kan gøre en positiv forskel for hjemløse.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det fremgår tydeligt af lovgivningen på området, at kommunen skal sørge for, at der er det tilstrækkelige antal herbergspladser. Men der sker ikke noget ved at bryde loven. Socialministeriet kommer ikke efter kommunerne, når de ikke leverer.

Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND – de hjemløses landsorganisation

De nuværende magthavere har i hvert fald bekendt kulør. De vil ikke tilgodese hjemløses behov, inkludere dem i samfundet eller gå ind i en nuanceret debat om, hvordan man kan ændre en uhensigtsmæssig lov om zoneforbud. De vil kort sagt ikke forholde sig til, hvor hjemløses må og kan sove i nat. 

Danske hjemløse er nødvendigt offer
14. november spurgte Pernille Skipper statsministeren, hvad hjemløse, der fik zoneforbud, skulle gøre, nu der ikke var herbergspladser til dem.

Vi må konstatere, at de mange kritiske bemærkninger og problemstillinger, loven har affødt, bliver ignoreret af regeringen.

Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND - de hjemløses landsorganisation

Med vanlig politikersnilde undlod han at svare direkte på spørgsmålet og forsøgte i stedet at få diskussionen til at handle om valget mellem at have en overflod af Romalejre og tiggere på hvert gadehjørne og et København, hvor man kunne være fri for at se verdens armod i øjnene.

Og hvis man ikke forstod, at det sidste ville være det lykkelige scenarie og regeringens vision, slog han fast, at alle, der er imod politiets mulighed for at give zoneforbud i en kommune, ønsker, at Danmark skal oversvømmes af udenlandske tiggere.

Justitsminister prioriterer turister over retssikkerhed
De danske hjemløse, der måtte ofres i denne mission, er et tab, som er nødvendigt og til at bære. Eller som hans justitsminister tidligere har udtrykt det:

”I sommeren 2017 havde vi en situation, hvor mange romaer kom hertil og nærmest besatte vores gader og stræder i hovedstaden. Det førte til denne her lovgivning ... Det går så også ud over de danske hjemløse. Det kan jeg selvfølgelig godt forstå, at de er ærgerlige over, men loven gælder for alle ...” (kilde: dr.dk).

Justitsministeren er en lov og orden-mand, rundet af en nationalkonservativ ideologi, hvor strengere straffe, ro og orden i gaderne sættes over retssikkerhed og social ansvarlighed, så turister og familier på tur kan nyde en gåtur uden at støde på hverken hjemløse eller tiggere.

Statsministeren har et lidt andet opdrag, men løsningen bakker han helt og holdent op om.

Partier problematiserer zoneforbud
Politikere fra Alternativet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har problematiseret forskellige aspekter ved zoneforbuddet, og det skortede heller ikke på kritiske høringssvar fra veletablerede institutioner – for eksempel Institut for Menneskerettigheder – i høringssvarene forud for vedtagelsen af loven. Vi må konstatere, at de mange kritiske bemærkninger og problemstillinger, loven har affødt, bliver ignoreret af regeringen.

Men hjemløse sover ikke på gaden af lyst. De gør det af nød. De sover der, fordi der ikke er plads på et herberg, fordi herberget ikke kan rumme dem.

For eksempel fordi de har en hund, fordi deres psykiske sygdom ikke tillader dem at være sammen med andre mennesker eller lukket inde. For dem alle gælder det, at vi som samfund har valgt, at vi ikke kan eller vil rumme dem.

Regeringen sender ansvaret til kommunerne
I den sammenhæng er den klassiske kommentar fra regeringspartierne, at det er kommunernes ansvar at sørge for, at der ydes en indsats til hjemløse. Kommunerne siger til gengæld, at de er ramt af anlægsloft og effektiviseringsbidrag (læs besparelser), og de efterspørger nogle bedre rammer, der i højere grad gør dem i stand til at løfte opgaven.

Det gælder både i forhold til at give kommunerne bedre mulighed for at bygge boliger, som lavindkomstgruppen, herunder hjemløse, kan betale, og i forhold til at iværksætte initiativer, der sikrer, at kommunerne etablerer det nødvendige antal pladser på forsorgshjem til hjemløse.

Rigsrevisionen kom med præcis den samme kritik – og meget mere – tilbage i 2014 og gentog den i 2016. Hverken Boligministeriet eller Socialministeriet har taget initiativer, der har ført til væsentlige ændringer i den kommunale praksis.

Hovedstaden virker til at vil undgå hjemløse
Kommunerne virker nu heller ikke, som om de er særligt interesserede i at få bedre mulighed for at huse hjemløse.

Hvis vi for eksempel tager Københavns Kommune, der rummer flest hjemløse i Danmark, har de gjort en del for at udelukke lavindkomstgruppen fra at kunne slå sig ned ved i årtier at stille krav om, at nybyggede lejligheder skal være over et vist antal kvadratmeter, og derfor reelt er ubetalelige for hjemløse, der gerne vil i egen bolig.

Ydermere sendte Københavns Kommune i 2013 73 millioner øremærkede byggekroner til hjemløseboliger retur til staten, fordi kommunen ikke ønskede at bruge penge på den efterfølgende sociale indsats.

København har også problemer med at give tag over hovedet til hjemløse, når det gælder ”hjemløseboliger”. I det nyligt vedtagne budgetforlig foreslog socialudvalget, at der blev bygget 36 skæve boliger og lavet 50–60 pladser til hjemløse, der har brug for endnu mere omsorg og støtte, end herbergerne kan give dem.

Behovet er der skam, men der kunne ikke skabes flertal for forslagene. Herbergspladser vil Københavns Kommune heller ikke oprette i tilstrækkeligt omfang.

Socialministeriet ser passivt til
Det fremgår tydeligt af lovgivningen på området, at kommunen skal sørge for, at der er det tilstrækkelige antal herbergspladser. Men der sker ikke noget ved at bryde loven. Socialministeriet kommer ikke efter kommunerne, når de ikke leverer.

Og tager – som Rigsrevisionen påpeger – heller ikke andre initiativer for at sikre, at hjemløses rettigheder sikres.

Det efterlader hjemløse uden alternativ til gaden. Og der må de så heller ikke sove i nat.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ask Svejstrup

Sekretariatsleder, Sand (De hjemløses Landsorgnisation)
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2001)

0:000:00