Hjernesagen: Det er på tide at styrke retssikkerheden

Af Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen

Der tales i øjeblikket meget om retssikkerhed. Det er dog som om, at en del beslutningstagere mere har en akademisk tilgang til begrebet, end en bevidsthed om at retssikkerhed er et bærende fundament i forhold til at give borgere nogle grundlæggende beskyttelsesrettigheder.

I Hjernesagen oplever vi i stigende grad, at borgernes retssikkerhed bliver presset til grænsen. Og oftere og oftere også over grænsen. Men hvorfor er det nu, at det er så vigtigt med den retssikkerhed? 

Det er det fordi, retssikkerhed indebærer, at man som borger har nogle rettigheder, som staten ikke bare må begrænse, det vil sige, at der findes lovregler, som skal hindre, at staten træffer vilkårlige og uforudsigelige afgørelser, der strider med loven eller god forvaltningsskik. Det er det, som blandt andet kendetegner en retsstat. 

Det kan blive dig og mig i morgen
Også på handicapområdet er der stor forskel på, hvor mange ressourcer det enkelte menneske har. Der vil være grupper, som har gode mentale ressourcer, og som kan kæmpe deres egen sag, men der er også grupper, der er særligt sårbare, for eksempel mennesker med følger efter en hjerneskade. 

Og karakteristisk for disse mennesker er, at de ofte er i kontakt med velfærdssamfundet, da de har behov for forskellige ydelser og støtteforanstaltninger. Mange af disse mennesker har ikke selv kræfter eller ressourcer til at kæmpe deres sag. 

Ventetiden i ankesystemet betyder også, at en del mennesker opgiver at klage, fordi uvisheden, i den periode klagesagen varer, er psykisk hård. 

Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen

Det er netop sådanne grupper, som er helt afhængige af, at der er en velfungerende retsstat, som sikrer dem mod vilkårlighed og forkerte afgørelser. Ingen af os ved, om det i morgen er dig og mig, der vil have brug for en velfungerende velfærds- og retsstat. Derfor bør vi alle arbejde for, at vi har en høj retssikkerhed.

Løber panden mod en mur
Flere undersøgelser viser, at der er stor mistillid mellem borgere, der har brug for hjælp og systemet. 

Socialministeren giver udtryk for, at det ligger hende på sinde at få genoprettet tilliden mellem borgerne og systemet. Derfor har vi også spændt fulgt socialministerens forslag til ændringer i voksenreglerne i Serviceloven, herunder om ændringerne vil give øget retssikkerhed. 

Ifølge den eksisterende lovgivning på socialområdet har kommunerne pligt til at yde råd og vejledning. Alligevel oplever vi gang på gang, at Hjernesagens medlemmer løber panden mod en mur eller føler sig misinformeret. 

Hjernesagen foreslår, at kommunerne får notatpligt, når de udøver råd og vejledning til en borger, medmindre borgeren ønsker anonym råd og vejledning. Ved at indføre notatpligt vil borgeren altid kunne bede om indsigt i notatet, for eksempel i de situationer, hvor borgeren har svært ved at huske og overskue det, der er sagt, og samtidig vil det skærpe kommunernes rådgivningsforpligtigelse. 

Det er helt essentielt, at borgerne får den rigtige vejledning og rådgivning fra begyndelsen af, således at de hurtigt får den rigtige hjælp og støtte, for dermed at kunne udnytte deres ressourcer bedst muligt.

Kommunerne skal også mærke pisken og smage guleroden.
Det er ikke kun i Hjernesagen, at vi hører om kommuner, som går til kanten af lovgivningen eller over den. 

Det lyder sammenstemmende fra de fleste handicaporganisationer. Hjernesagen foreslår, at det skal koste noget for en kommune, der gentagende gange krænker borgernes retssikkerhed. Konsekvensen kan for eksempel være bøder, fratagelse eller nedsættelse af refusion eller lignende. 

Man kan også vælge den omvendte tilgang, at kommunerne får flere penge, hvis de kan påvise borgernes tilfredshed med sagsbehandlingen. Pisk eller gulerod? Det vigtige er, at borgerens retssikkerhed øges.

Afgørelser skal efterleves
I dag oplever vi, at trængte kommuner ignorer afgørelser fra blandt andre Ankestyrelsen. Det styrker ikke borgernes tillid til systemet!

Hjernesagen foreslår derfor, at Ankestyrelsen skal kunne fastsætte en frist for, hvornår kommunerne skal efterleve Ankestyrelsens afgørelser, både når der er tale om hjemviste og omgjorte sager til fordel for borgeren. 

I dag kan vi opleve, at der går måneder, før kommunerne handler på Ankestyrelsens afgørelser, og det er helt uacceptabelt.

Når en borger i dag vil klage over en kommunal afgørelse, kan det i mange tilfælde tage meget lang tid – fra halve til hele år. Det kan være et incitament til, at kommunerne fører en grænsesøgende afgørelsespolitik. 

Selvom en kommune godt ved, at den muligvis taber en sag i Ankestyrelsen, kan den stoppe hjælpen til borgeren i den periode, hvor klagesagen verserer og dermed spare kommunen penge. 

I sager om naturalieydelser, såsom ledsagelse, socialpædagogisk støtte, hjemmehjælp, samværs- og aktivitetstilbud med mere, kan borgerne i dag ikke blive kompenseret for det tab, som de har lidt i den periode, hvor klagesagen blev behandlet. 

Det på trods af, at der er tale om hjælp til hverdagsaktiviteter, som helt almindelige mennesker tager for givet, for eksempel at kunne få et bad, få tøj på, kunne færdes uden for hjemmet, kunne passe sine aftaler med mere.

Behov for en anderledes ankeproces
Ventetiden i ankesystemet betyder også, at en del mennesker opgiver at klage, fordi uvisheden, i den periode klagesagen varer, er psykisk hård. 

Mennesker med følger efter en hjerneskade er især meget udsatte, da de selv og deres nærmeste nu skal leve med alle de udfordringer, en hjerneskade kan give, det være sig fysiske, kognitive og kommunikative vanskeligheder. 

Hjernesagen foreslår, at der etableres en anderledes ankeproces, når sager omhandler reduktion af naturalieydelser som for eksempel socialpædagogisk støtte. En anderledes ankeproces skal tilgodese, at kommunerne bibeholder deres myndighed, at borgerne hurtigt får prøvet sin sag i Ankestyrelsen, og at borgeren ikke skal miste sin ydelse under ankeforløbet. 

Sidst men ikke mindst er det også vigtigt, at det bliver enkelt for borgeren at klage. På den måde tilgodeses de mest sårbare grupper bedre. 

En ny folketingssamling nærmer sig. Hjernesagen opfordrer socialministeren og folketingspolitikerne til hurtigt at se nærmere på, hvordan man kan styrke borgernes retssikkerhed, og til at få lukket nogle af de åbenlyse huller, der er i vores lovgivning. 

Kun på den måde kan tilliden mellem de borgere, der har brug for hjælp og støtte, og systemet genetableres.