Højere straffe for vold og voldtægt: Få overblikket over regeringens strafreform

Kvinder skal også kunne afsone i Vestdanmark, Færøerne får nyt og "tidssvarende" fængsel, og alvorlig personfarlig kriminalitet skal straffes hårdere.
Det er hovedtrækkene i regeringens udspil til en strafreform, som SVM-regeringen præsenterede torsdag.
På pressemødet talte en trio bestående af justitsminister Peter Hummelgaard (S), vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt om højere straffe og flere fængselspladser.
"Vi tager et opgør med alt for lave straffe for personfarlig kriminalitet," indledte Hummelgaard seancen fra sin plads bag mikrofonen i et lokale i Vestre Fængsel.
34 tiltag og 7,5 milliarder kroner frem mod 2030 afsættes til flere fængsler, flere pladser i fængslerne og forebyggelse.
Altinget giver dig overblikket her.
Hårdere straffe for vold og voldtægt
- SVM-regeringen vil fordoble straffen for grov vold og særdeles grov vold. Regeringen vil ikke ændre på strafferammen, men skærpe straffen. Det betyder, at en person, der er i dag bliver dømt for grov vold og får seks måneders fængsel, fremover vil få ét år bag tremmer.
- Regeringen foreslår at skærpe straffen med 50 procent for en række voldsforbrydelser. Det gælder simpel vold i gentagelsestilfælde, simpel vold begået mod en partner eller et barn, tilfældig overfaldsvold og gruppevold, vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste og vidnetrusler.
- Desuden vil regeringen også skærpe straffen for voldtægter begået med vold eller trusler med 50 procent. Det betyder, at en person, der i dag idømmes tre års fængsel for en sådan voldtægt, ville få en fængselsstraf på fire år og seks måneder.
Flere fængselspladser
- Regeringen vil udvide kapaciteten i fængselsvæsenet med 2.000 pladser frem mod 2036. Den nye reform vil medføre 1.000 nye pladser, mens de resterende findes i den nuværende flerårsaftale.
- Med reformen foreslår regeringen at etablere et nyt kvindefængsel på Fyn eller i Jylland. I dag er der ét kvindefængsel i Danmark, Jyderup Fængsel på Sjælland.
- Et nyt fængsel på Færøerne skal i videre omfang end i dag gøre det muligt, at færinger kan afsone på Færøerne. Desuden skal fængslet "skabe bedre og mere nutidige forhold," fremgår det af udspillet.
- Der skal desuden etableres et helt nyt lukket fængsel med plads til 400 indsatte. Fængslet skal stå færdigt i 2032, og myndighederne vil indgå en dialog med kommunerne om dets placering.
- 70 nye anstaltspladser i Grønland skal afhjælpe pladsmanglen hos de grønlandske anstalter. Regeringen vil inddrage Naalakkersuisut i udmøntningen.
- En del af reformen omfatter yderligere finansiering af allerede planlagte tiltag såsom et nyt fængsel i Viborg Kommune. Desuden skal dele af Horserød Fængsel genetableres, mens Sdr. Omme Fængsel udvides. Begge fængsler har i dag bygninger i meget dårlig stand.
Bedre forebyggelse og alternativer til frihedsstraf
- Mindre alvorlig kriminalitet skal håndteres klogere end i dag, mener regeringen. Derfor skal flere have mulighed for at afsone med fodlænke i stedet for i fængslet. Ordningen skal udvides til personer idømt straffe op til 12 måneder. I dag går grænsen ved seks måneder eller derunder.
- Desuden skal der være udvidede muligheder for virksomhedsafsoning og brug af GPS-fodlænker, imens regeringen også vil øge brugen af alternative straf- og afsoningsformer end afsoning i et klassisk fængsel.
- Regeringen vil afsætte én milliarder kroner frem mod 2030 til at styrke den forebyggende indsats i fængslerne.
- Blandt andet vil man sætte et mål om, at tilbagefald til kriminalitet skal ned på 15 procent. I dag begår 22 procent ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse.
- Regeringen vil slette den gæld til det offentlige, de indsatte opbygger, mens de afsoner, for personer der ikke begår ny kriminalitet fem år efter endt afsoning. Ordningen gælder i første omgang personer mellem 15 og 24 år.
- Socialt udsatte borgere skal kunne afsone i en ny særlig socialafdeling i et fængsel, i første omgang som en forsøgsordning.
Mere personale og bedre arbejdsvilkår
- Frem mod 2030 vil regeringen afsætte én milliard kroner til mere uniformeret personale og bedre arbejdsvilkår i kriminalforsorgen.
- Regeringen vil udvide kriminalforsorgens psykologkorps og forebyggelses- og mæglerkorps.
- Det vil blandt andet betyde, at alle fængselsbetjentelever får tilbudt en årlig forebyggende samtale for at mindske frafaldet på uddannelsen.
- Der skal indføres en helt ny personalegruppe i form af sikkerhedsbetjente, som skal aflaste fængselsbetjentene.
- Der skal desuden iværksættes en rekrutteringsindsats med henblik på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til de danske fængsler. Det gælder ikke dansktalende EU- og EØS-borgere, som vil få samme løn- og arbejdsvilkår som danske fængselsbetjente.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar


























