Debat

Hus Forbi: Sådan skal et coronaberedskab for hjemløse se ud

DEBAT:Hvis samfundet lukker ned igen, eksisterer der ingen plan for de hjemløse og socialt udsatte. For at komme den enorme usikkerhed til livs, så er vi nødt til at have et ordentligt coronaberedskab for samfundets svageste, skriver Rasmus Wexøe Kristensen.

Hjemløse skal sikres pladser på landets herberger, så der er sikre steder at gå i karantæne, mener Hus Forbi. (Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix)<br>
Hjemløse skal sikres pladser på landets herberger, så der er sikre steder at gå i karantæne, mener Hus Forbi. (Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Wexøe Kristensen
Sekretariatsleder, Hus Forbi

Coronakrisen spidser til igen. Ingen kan afvise, at vi kan ende med at nye restriktionerne vil ramme andre vitale funktioner end værtshuse, fodboldkampe og familiefester.

For hjemløse og socialt udsatte er usikkerheden enorm. 

Hvis samfundet lukker ned igen, eksisterer der ingen plan for, hvor hjemløse skal sove, ingen plan for hvordan de får noget at spise eller kan købe medicin, hvis bankerne lukker, og heller ingen plan for at sikre den sociale støtte, som i manges liv gør forskellen mellem en tålelig hverdag og afgrundsdyb fortvivlelse.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I marts var socialminister Astrid Krag hurtigt ude med en forsikring om, at det sociale område er en af de kritiske funktioner, der vil blive opretholdt. 

Forsikringen var velment, men støtten, der kom fra regeringen, kom for sent og var ikke tilstrækkelig.

Der skal være steder, udsatte kan gå hen og have social kontakt med andre, så de ikke er overladt til sig selv med deres angst, tvangstanker og psykiske problemer i det hele taget.

Rasmus Wexøe Kristensen
Sekretariatsleder, Hus Forbi

Ikke betragtet som kritisk funktion
En undersøgelse fra Gadejuristen, Brugernes Akademi og hjemløseorganisationen Sand viser nu også, at fire ud af fem hjemløse, stofbrugere og andre gadefolk oplevede, at tilbud, de plejer at bruge, var helt eller delvist lukket. Var det sociale område rent faktisk en kritisk funktion i marts, ville hjemløse og socialt udsatte ikke have oplevet alle de lukkede døre.

Hus Forbi er som andre sociale organisationer inviteret i partnerskab med socialministeren for at sikre et socialt beredskab. 

Men de socialt udsatte og de hjemløse har ingen glæde af velmenende ord eller forsikringer om, at ministeren vil tage hånd om de svageste, hvis ikke det fører til tilstrækkelig handling. 

Nej, de har brug for et socialt beredskab, der rent faktisk virker i hele landet. Skulle landet lukke ned igen, er det afgørende at målgruppen med et socialt beredskab som minimum bliver sikret fire kritiske indsatser:

Målgruppen skal have tilstrækkelige tilbud om mad. De må ikke sulte.

Hjemløse skal sikres pladser på landets herberger. I det mindste i de større byer. Som alle andre skal de have sikre steder at gå i karantæne.

Læs også

Tilbud om vaccine
Hjemløse og socialt udsatte skal fortsat have den samme kontakt til deres kontaktpersoner i det sociale system. I en tid med så stor usikkerhed, må vi ikke bryde forbindelsen, glemme eller svigte de svageste.

Udsatte har ofte psykiske lidelser. Der skal være steder, udsatte kan gå hen og have social kontakt med andre, så de ikke er overladt til sig selv med deres angst, tvangstanker og psykiske problemer i det hele taget.

Derudover kunne jeg også nævne, at regeringens egen ekspert udtaler, at den almindelige influenzavaccine er endnu vigtigere end tidligere, især for udsatte i risikogruppen, fordi den ene virus kan bane vejen for den anden. 

Det er derfor vigtigt, at hjemløse og udsatte bliver tilbudt den ekstra beskyttelse i form af vaccinen.

Ligegyldigt om aben politisk bliver placeret til de enkelte kommuner at løse eller ej, så er det sociale område, som socialministeren siger, en af de kritiske funktioner. Det betyder, at de svageste skal opleve væsentlige forbedringer i hele landet. Der skal handling bag ordene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00