Hvert fjerde anbragte barn har forsøgt selvmord

SELVSKADE: 28 procent af de anbragte børn og unge har på et tidspunkt forsøgt at tage deres eget liv, viser nye tal. Systemet er ikke godt nok, siger ekspert.

Anbragte børn og unge er stærkt overrepræsenterede, når det kommer til selvmordsforsøg.

28 procent af de 18-årige, der er eller har været anbragt, fortæller således, at de på et tidspunkt har forsøgt at begå selvmord.

Dermed er det fem til seks gange mere sandsynligt, at anbragte børn og unge forsøger selvmord end andre børn og unge.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort forskningsrapport fra SFI, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) har refereret over for Folketingets socialudvalg.

“Det er et meget nedslående resultat,” siger SFI-forsker Rikke Fuglsang, der er med til at udarbejde rapporten.

“Desværre er det ikke så overraskende, for de anbragte børn er de mest udsatte i vores samfund og har ofte oplevet nogle voldsomt ubehagelige ting i en virkelig ung alder,” fortsætter hun.

Systemet er ikke godt nok
Undersøgelsen er lavet ved, at SFI har spurgt godt og vel 1.087 18-årige, der har været anbragt uden for hjemmet, om det på et tidspunkt har forsøgt selvmord. Det samme spørgsmål har SFI stillet 4.279 ikke-anbragte 18-årige.

Mens 28 procent af de anbragte børn og unge i undersøgelsen har forsøgt selvmord, er det fem procent af de øvrige børn og unge, der har forsøgt at tage deres eget liv.

Undersøgelsen viser desuden, at de anbragte børn også er overrepræsenterede, når man ser på hvor mange af de unge, der blot har overvejet selvmord eller selvskadende adfærd.

Hele 44 procent, næsten halvdelen, af de anbragte børn og unge har således overvejet eller udøvet selvskadende adfærd, mens tallet for kontrolgruppen er 18 procent.

Og den store overrepræsentation af anbragte børn og unge i statistikken betyder, at der må gøres noget, mener Rikke Fuglsang fra SFI.

“Det er tydeligt, at vi som system ikke hjælper de anbragte børn og unge godt nok,” siger Rikke Fuglsang.

Det er dog svært at sige hvad der skal gøres, mener hun.

“Der er helt klart behov for en styrket indsats. For selv om der er mange, der gør en stor indsats, så er det tydeligvis ikke nok. Det er dog svært at sige, hvad der konkret skal til,” siger Rikke Fuglsang.

Personale skal uddannes bedre
Hvad der er behov for, har de anbragte børns egen forening imidlertid et bud på.

“Det er nødvendigt med en bedre uddannelse af de psykologer og pædagoger, der har med de anbragte børn og unge at gøre,” mener Bente Nielsen, der er næstformand i TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte.

Hun er selv tidligere anbragt og arbejdet med anbragte børn gennem sit virke som psykoterapeut.

“De anbragte børn har ofte været udsat for nogle helt forfærdelige overgreb i hjemmet, som man slet ikke begriber. Det kan være meget voldsomt for de psykologer, pædagoger og andre voksne, der skal hjælpe de anbragte børn og unge,” siger Bente Nielsen.

“Hvis de voksne skal kunne klare opgaven med at hjælpe de unge, bliver vi nødt til at klæde dem ordentligt på. Derfor bliver vi nødt til at styrke uddannelserne. Det bør ikke være tilladt at arbejde med anbragte børn og unge, hvis ikke man er specifikt trænet til opgaven,” fortsætter hun.

Selve anbringelsen kan være svær
Heller ikke Bente Nielsen fra foreningen for anbragte er direkte overrasket over de nedslående tal.

“Det kommer desværre ikke bag på mig,” siger Bente Nielsen.

Hun vurderer, at der er flere årsager til, at de anbragte børn og unge i så høj grad ender ud i selvmordsforsøg.

“De anbragte børn har ofte været udsat for nogle helt forfærdelige overgreb i hjemmet. På den måde kan det, der er årsag til anbringelsen, også give anledning til, at de unge ender i så svære problemer, at de forsøger at tage deres eget liv,” siger Bente Nielsen.

Selve anbringelsen i sig selv kan dog også have noget at skulle have sagt, mener hun.

“Alene det at blive anbragt uden for hjemmet er et meget stort indgreb, som kan være svært at håndtere,” siger Bente Nielsen.

Rikke Fuglsang fra SFI supplerer.

“Det er ikke tilfældigt, hvem der ender med at blive anbragt. Det er gerne de ting, der er årsag til, at de bliver anbragt, der gør at de er mere udsatte i forhold til selvskade og selvmordsforsøg,” siger SFI-forskeren.

50 børn og unge har i perioden 2009 til 2014 begået selvmord. Heraf var de syv anbragt uden for hjemmet samme år som selvmordet blev begået. Det oplyser børne- og socialminister Mai Mercado på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Altinget ville gerne have spurgt børne- og socialministeren om hvad hun vil gøre for at forhindre selvmord og selvmordsforsøg blandt anbragte børn og unge, men det har desværre ikke været muligt inden deadline.

Rapporten fra SFI ventes at udkomme i løbet af 2017.

 

Har du selvmordstanker, så kontakt Livslinien på 70 201 201 eller livslinien.dk.

Forrige artikel Ansatte oplever, at dokumentationskrav styrker dagtilbud Ansatte oplever, at dokumentationskrav styrker dagtilbud Næste artikel Retssag om svigt skal danne skole for kommuners erstatningspligt Retssag om svigt skal danne skole for kommuners erstatningspligt
  • Anmeld

    Peter Henriksen

    Anbragte børn

    Det er mig en gåde hvordan næsten samtlige politikere og en meget stor del af deres rådgivere på alle niveauer, stadig kan undre sig over den ene eller anden skrækkelige sandhed vedr., ikke bare anbragte børn og unge men også i den gruppe som ikke anbringes.

    En uendelig stor del af forklsringen ligger i de ( manglende) værktøjer som anbringerne er i besiddelse af og herunder, primært, et troværdigt visitations system som arbejder egter loven og ikke efter de retningslinier som ligger i skuffen pg som fprtæller en horribel historie om offentligt overgreb på de omhandlede børn og unge. De bliver nemlig ikke anbragt længere mdn sendt ud i forskellige former for alibi behandligssteder. Kommunerne oprettrr det ene mere fantasifulde tilbud efter det andet som alle overholder en økonomisk målsætning men som slet ikke har de ressourcer eller som absolut mindste forudsætning af politisk forståelse og velvilje pverfor børnene og de unge med ekstremt vanskelige livs vilkår.
    Derudover bliver de som er anbragte ved deres 18års fødselsdag oftere og oftere placeret under kummerlige forhold på værelser hvor de ofte kun har en minimal kontakt med en børne/unge medarbejder. Det er langtfra godt nok og fortæller den nerørte at vedkommende er ligegyldig og ikke værd at hjælpe. Med de følelser er der måske ikke så meget at undre sig over.
    Det er en lang trist historie om børns behov som lades hånt om i økonomiens navn mens ansvarlige embedsmænd og kvinder soler sig i politikernes velvilje over at anstrenge sig for at overholde en eller anden økonomisk målsætning.

    Til slut skal man også forhomde sig til uddannelse og den pædagogiske uddannelse som den er nu, er overhovedet ikke god nok i denne ende af det pædagogiske virkeområde.
    Der er mange andre faktorer men den væsesentligste er en ærlig politisk velvilje samt nogle flere ressourcer. Det vil kunne afhjælpe, om ikke andet så en god del af de nævnte problematikker