Jacob Yoon Egeskov Nossell vinder Helene Elsass Prisen.
Han vinder prisen fordi, han er "et enestående forbillede" og "et handicapfyrtårn" for folk med cerebral parese, skriver Elsass Fonden i en pressemeddelelse.
Prisen er landets største handicappris, og har en værdi på 150.000 kroner.
Nossell er blandt andet kendt fra sin rolle i Mads Brüggers dokumentar fra 2006, Det Røde Kapel.
Han fortæller, at prisen er en vigtig anerkendelse, og at han håber, at han kan være med til at inspirere andre unge talenter til at udvikle idéer og udleve deres drømme.
"Når man har et handicap, så lærer man hurtigt, at man er noget og nogen - i kraft af andre. Man kan nemlig ikke alting selv. Det var mit budskab igår, da jeg modtog dette års Helene Elsass Prisen 2023," skriver han på LinkedIn.
Elsass Fonden og CP Danmark udgiver prisen en gang om året. Sidste år gik prisen til digteren Caspar Eric.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
























