Jobcenterchefer støtter regeringens reformkurs

2012 skal være det store reform-år på arbejdsmarkedet. Sådan lyder den klare målsætning for Thorning-regeringen. Og ude i fagmiljøet er der stor opbakning til de bebudede reformer.

Et massivt flertal af cheferne på landets jobcentre vurderer således, at regeringens planer for ændringer af førtidspension og kontanthjælp er den rigtige vej at gå. Det viser en rundspørge, som Altinget.dk har foretaget blandt de 91 jobcenterchefer i kommunerne.

Mere end otte ud af ti jobcenterchefer støtter regeringens forslag om, at det som udgangspunkt ikke skal være muligt at få tilkendt førtidspension, når man er under 40 år.

Det samme gør sig gældende for beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) planer om uddannelsestvang for unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år. I dag er det kun unge under 25 år, som ikke har hverken børn eller uddannelse, der risikerer at miste kontanthjælpen, hvis de ikke påbegynder en uddannelse. Den aldersgrænse vil regeringen hæve til 30 år.

I praksis vil det ikke gøre den store forskel, da vi i forvejen ikke tilkender mange pensioner til borgere under 40 år. Fordelen ved en egentlig lovgivning er, at det klart italesættes, at det ikke er en mulighed, medmindre man er rimelig stærkt handicappet fysisk eller mentalt.

Anonym
Jobcenterchef

Rundspørgen i tal
Vi stillede de to følgende spørgsmål til landets 91 jobcenterchefer. 

Regeringen har planer om, at det som udgangspunkt ikke skal være muligt for unge (under eksempelvis 40 år) at få førtidspension. Er det en god eller dårlig idé efter din vurdering?

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdFNFdGxKM2xBZ3ZFWE5qZ2JKODhTR2c&transpose=0&headers=0&range=D2%3AE4&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"pieHole":0,"title":"","booleanRole":"certainty","animation":{"duration":500},"colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"vAxis":{"format":""},"is3D":false,"hAxis":{"format":""},"width":450,"height":251},"state":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram2"} </script>

Regeringen har planer om, at udvide uddannelsespålægget for unge kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse, så aldersgrænsen er 30 år i stedet for de nuværende 25 år. Er det en god eller en dårlig idé efter din vurdering?

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js">{"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdFNFdGxKM2xBZ3ZFWE5qZ2JKODhTR2c&transpose=0&headers=0&range=A2%3AB4&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"pieHole":0,"title":"","booleanRole":"certainty","animation":{"duration":500},"colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"vAxis":{"format":""},"is3D":false,"hAxis":{"format":""},"width":450,"height":251},"state":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Svarprocent: 53 (48 af 91). 

Aldersgrænse har stor signalværdi
Jobcentercheferne er altså overordnet set begejstret for regeringens tanker om en reform af førtidspensionen.

"Det giver mulighed for længerevarende tålmodige udviklingsforløb, hvor de problemer, som de unge har, kan reduceres over tid. Det gælder eksempelvis mange psykiske lidelser. Førtidspension er meget sjældent et gode på længere sigt," skriver en jobcenterchef.

En del af dem påpeger dog, at det i princippet er forkert at sætte en aldersgrænse.

"Det er en dårlig idé. Det er ikke alderen, som er afgørende for, om der skal indstilles til førtidspension, men de oplysninger, der ligger til grund for indstilling til førtidspension. Der bør i stedet sættes større fokus på, at førtidspension ved bestemte sygdomme skal være tidsbegrænset," skriver en jobcenterchef, som er kritisk over for regeringens reform.

Flertallet af jobcenterchefer pointerer derimod, at den fiktive aldersgrænse på 40 år har stor signalværdi over for de unge, selvom den i praksis ikke kommer til at eksistere, fordi folk over 40 år også skal igennem et udviklingsforløb, medmindre deres sag er helt åbenbar.

"I praksis vil det ikke gøre den store forskel, da vi i forvejen ikke tilkender mange pensioner til borgere under 40 år. Fordelen ved en egentlig lovgivning er, at det klart italesættes, at det ikke er en mulighed, medmindre man er rimelig stærkt handicappet fysisk eller mentalt," skriver en jobcenterchef.

Undgår "pensionsfiksering"
En anden jobcenterchef tilføjer, at man undgår "pensionsfiksering" blandt de unge med regeringens klare signal.

"At der bliver sat en grænse for pension understøtter motivationen til udviklingsforløb og omskoling for en del i målgruppen. Dermed undgår man pensionsfiksering, så denne gruppe kommer tilbage i beskæftigelse."

Ifølge flere af jobcentercheferne er en af hovedudfordringerne i forbindelse med reformen, at der er lange ventetider ved privatpraktiserende psykiatere.

Uddannelse den eneste vej frem
Også regeringens planer om øget uddannelsestvang i en kontanthjælpsreform, vurderer jobcenterchefer som den rigtige vej at gå.

"Uddannelse er den eneste vej frem, hvis vi skal hjælpe de unge og erhvervslivet. Mange unge over 25 år er svære at få tilbage i uddannelse, fordi de har prøvet at arbejde," skriver en jobcenterchef.

En anden argumenter for, at man bør tage skridtet fuldt ud og udvide undervisningspligten til 12 år.

"Det er vigtigt, at unge tager en ungdomsuddannelse, derfor bør man ændre uddannelsespligten til 12 år. I dag laver vi specielle forløb for unge, der godt kunne klare en ungdomsuddannelsessystem. Hvis flere af disse unge fik en ordinær uddannelse gennem en udvidelse af undervisningspligten, så kan der bruges ressourcer på en særlig indsats for de unge, der ikke kan klare den almindelige uddannelsessystem uden særlig støtte."

Og mange jobcenterchefer mener, at der også skal være uddannelsestvang for alle, også dem der har fået børn.

"Pålægget bør udvides til at omfatte alle også forsørgere. Der er en entydig sammenhæng mellem uddannelsesniveau, livsindkomst og livskvalitet."

Blæst om ydelserne
Der er dog også enkelte kritiske røster. Og som med førtidspensionen er det niveauet for ydelserne, der er blæst omkring.

"Det er en dårlig ide. Mange unge i alderen 25-29 år har etableret sig og vil derfor ikke have økonomisk mulighed for at tage en uddannelse på SU. Der er allerede i dag stor fokus på at anvende voksenlærlingeordningen til denne aldersgruppe," skriver en jobcenterchef.

"Man bør lave en anden og højere SU takst for de over 25-årige for, at det bliver realistisk at gennemføre," skriver en anden.

Betænkelighederne står i kø
Og selv mange af de jobcenterchefer, som er positive over for beskæftigelsesministerens plan, har betænkeligheder ved, hvorvidt den vil skabe resultater.

"Aldersgrænser er generelt uhensigtsmæssigt idet de altid optræder rigidt i forhold til den enkeltes behov og muligheder. Man kan tvinge unge på uddannelse, men kan man tvinge dem til at lære?," lyder det retoriske spørgsmål fra en jobcenterchef.

En anden stiller spørgsmål ved, om der er praktikpladser og penge nok til sådan en reform.

"Særligt erhvervsskolerne beklager sig over den øgede tilstrømning de seneste to år. Og arbejdsgiverne er ikke gearet til at håndtere praktikpladsmanglen. På trods af et historisk højt niveau af praktikpladser, er der stadig en underkapacitet. Så jeg rejser alene spørgsmålet: Bruger vi pengene rigtigt ved at sende en 28-årig ufaglært på erhvervsskole?"

På Christiansborg har Enhedslisten afvist at medvirke til en kontanthjælpsreform, hvor man tvinger folk ned i ydelse fra kontanthjælp til SU. Og de borgerlige partier har hidtil været skeptiske omkring forslaget. Især fordi de frygter, at øget tvang bare vil føre til øget frafald, og at pengene til mere uddannelse, dermed vil være spildt.