Juraprofessor: Politikere foreslår gang på gang strafskærpelser. Det rejser to store problemer

Det er ikke rigtig noget, politikere ynder at fortælle, når de foreslår højere straffe. Og så resulterer det i en situation, hvor politiet er underbemandet og ikke kan ekspedere alle anmeldte sager. 

Er det ikke et problem for retsfølelsen og retssikkerheden? Og at anklagemyndigheden har så travlt, at de ikke sørger for, at mistænkte gerningspersoner bliver orienteret om en tiltale.

Det sidste skete blandt andet i 2021, hvor en anmeldt voldtægt ikke kunne føres videre, fordi en beslutning om at rejse tiltale ikke blev meddelt til den mistænkte.

Dette er, fristes man til at sige, i strid med grundlæggende menneskerettigheder, at en straffesag ikke kan føres, fordi den ligger og samler støv på anklagerens kontor. Og Danmark blev da også dømt ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol dom af 15. oktober 2024.

Retssystem skal følge med 

Men ud over det juridiske forekommer det også at stride mod retsfølelsen og retssikkerheden.

Vi har fået mange hårdere straffe de seneste tyve år.

Vi også fået et system, der er overbebyrdet, ikke kan ekspedere alle sagerne, lader sager ligge på hylderne, og desuden tager årevis om at ekspedere sager, der involverer lovlydige borgeres retmæssige krav.

Sten Schaumburg-Müller
Professor, juridisk institut, Syddansk Universitet

Men samtidig har vi også fået et system, der er overbebyrdet, ikke kan ekspedere alle sagerne, lader sager ligge på hylderne, og desuden tager årevis om at ekspedere sager, der involverer lovlydige borgeres retmæssige krav. For ikke at tale om underbemandede, overbelagte fængsler.

Var det ikke noget for regeringen og lovgivningsmagten at se på.

Og kunne man ikke forestille sig, at en minister, der foreslår hårdere straffe, samtidig kommer med forslag til, hvordan retssystemet kan følge med.