KL: Det gode ældreliv skal debatteres lokalt

Af Jette Skive
Formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg

1,1 millioner danskere er i dag 65 år eller derover. Det er lige godt hver femte af os danskere.

Samtidig er antallet af de ældste ældre stigende og endda med en vældig fart. Om bare syv år vil der være 87.000 flere over 80 år – det er en tredjedel flere end i dag – og svarer til en hel kommune på størrelse med Næstved.

Men hvornår er man egentlig "gammel"? Og er et godt ældreliv det samme, når man er 65 år og 85 år?

Min påstand vil være nej. For gruppen af ældre er vidt forskellig.

Mens mange kan se frem til en alderdom med højt tempo og oplevelser med familie, venner og et stort engagement i det lokale foreningsliv, vil andre blive ramt af sygdom tidligt og har måske ikke det samme netværk at trække på.

Spørgsmålet er, hvordan vi i kommunerne bedst muligt understøtter den store forskel på de ældre – og hvordan vi sikrer, at der er hjælp at hente dér, hvor behovene er størst.

Jette Skive
Formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg

Og mens kommunen for nogle ældre blot er et sted, hvor de møder op for at stemme, og som står for dagtilbud og skole for børnebørnene, er kommunen for andre ansigtet på de medarbejdere, som hver dag kommer i deres hjem.

Vi kan ikke løse opgaven alene
Men hvordan håndterer vi den mangfoldighed i kommunerne − særligt i en tid, hvor antallet af ældre er voksende, og vi har store udfordringer med at finde kvalificeret personale til at tage sig af dem?

I KL har vi ikke et færdigstrikket svar. Men i den kommende tid vil jeg og de andre medlemmer af KL’s Sundheds- og Ældreudvalg tage rundt i landet for at tage debatten med vores kollegaer i landets kommunalbestyrelser om, hvordan vi sikrer, at de ældre – uanset om de er 65 eller 85 – kan få et værdigt og godt ældreliv.

Ét svar har vi dog – nemlig at vi ikke kan løse opgaven alene i kommunerne. De ældre selv, medarbejderne, de pårørende og civilsamfundet spiller en vigtig rolle, og det er, når vi samarbejder, at vi allerbedst kan støtte den ældre i at kunne mest muligt selv.

Udgangspunkt i borgerens motivation og evner
Langt de fleste af os ønsker at fortsætte med at leve det liv, vi har været vant til – også selvom vi bliver ældre og måske endda svækkede eller syge.

Vi vil have noget at stå op til, noget, der holder os i gang, vi vil bruge vores evner, være noget for andre. Det skal den kommunale ældrepleje understøtte.

Når vi arbejder rehabiliterende med borgerne, eller når vi vil bruge velfærdsteknologien, skal det altid være med udgangspunkt i borgerens motivation og evner.

Selvom man fejler præcis det samme, kan der være forskel på, hvad man har brug for – og lyst til, at kommunen bidrager med.

Men spørgsmålet er, hvordan vi i kommunerne bedst muligt understøtter den store forskel på de ældre – og hvordan vi sikrer, at der er hjælp at hente dér, hvor behovene er størst.

Øje for de pårørende
På samme måde skal vi have øje for de pårørende.

De er de vigtigste personer i den ældres liv. Og derfor er det vigtigt, at vi inddrager dem i vores arbejde – og at vi tager højde for deres situation.

Spørgsmålet er derfor, i hvilket omfang vi kan forvente, at de pårørende stiller sig til rådighed, når deres nærmeste bliver svækkede eller syge? Vi ved, at de pårørende står i en svær situation, når de skal balancere eget liv og samtidigt være pårørende til en, der er skidt.

Det kan være svært at håndtere alle de følelser. Så i hvilket omfang skal de pårørende have en hjælpende hånd fra kommunen?

Civilsamfundets rolle
En spiller, vi heller ikke kommer udenom, er civilsamfundet.

Det er de frivillige organisationer, det er lokalsamfundet, de ældre selv, idrætsforeningerne og så videre.

Disse aktører kan noget, som vi ikke kan i kommunen. Men omvendt skal de ikke erstatte de kommunale medarbejdere og den kommunale hjælp.

Vi tror på, at vi ved at bringe alle ressourcer i spil skaber den bedste velfærd. Kan vi for eksempel forebygge ensomhed og sygdom blandt ældre ved at have besøgsvenner eller fællesspisning en gang om ugen i lokalområdet?

Det er vigtigt, at vi sammen får skabt gode rammer for samarbejdet – men hvordan?

Og så er der medarbejderne. Vores gode, dygtige personale, som hver dag løser en kæmpe opgave, men som også mærker presset af de mange flere ældre og mere komplekse plejebehov.

Så hvordan inddrager vi flere faggrupper og teknologi i arbejdet med borgernes forskelligartede behov, samtidig med at borgeren er tryg og føler sig i sikre hænder?

Politisk udspil inden 2020
Det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil debattere i den kommende tid, og til det formål har vi udarbejdet debatoplægget "Hvad er et godt ældreliv?".

Her stiller vi 12 spørgsmål, som vi gerne vil debattere lokalt.

Målet er, at vi inden udgangen af 2019 kan komme med et politisk udspil med kommunernes bud på, hvordan vi sikrer en god og værdig ældrepleje også i årene fremover.