Kraka: Nogle kommuner bruger dobbelt så meget på den enkelte ældre

KOMMENTAR: De ti kommuner, der giver mest hjemmehjælp i 2016, giver næsten dobbelt så mange hjemmehjælpstimer pr. ældre som de ti kommuner, der giver mindst hjælp, skriver Kraka

Af Jens Hauch og Jossi Steen-Knudsen, økonom

Siden 2008 er antallet af hjemmehjælpstimer generelt faldet i Danmark, men nogle kommuner har skåret væsentligt mere end andre. De ti kommuner, der har skåret mest, har reduceret antallet af timer med ti gange så meget som de ti kommuner, der har skåret mindst. Det betyder i praksis, at en ældre fra de ti kommuner med størst nedgang i dag modtager under halvdelen af de hjemmehjælpstimer, en ældre modtog for otte år siden.

Vi har i Kraka undersøgt, om disse forskelle kan forklares af forskelle i kommunernes ældresammensætning. Her er svaret nej. De kommuner, der har skåret mest, har ikke fået relativt flere sunde og raske ældre. Med andre ord: Besparelserne synes at være afkoblet udviklingen i de ældres reelle behov.

De to kommuner, der har sparet mest siden 2008, er Billund og Langeland. I dag giver kommunerne cirka 2,4 timers ugentlig hjemmehjælp per ældre over 65 år. I 2008 var tallet cirka 8,7 timer. Det er en reduktion på cirka 6,3 timers hjemmehjælp, svarende til 72 procent mindre hjælp.

I den modsatte ende af skalaen ligger Holbæk, som med 7,4 timers hjemmehjælp i 2016 giver cirka tre gange så mange timer som Billund og Langeland.

Resultatet antyder en overtrædelse af det horisontale lighedsprincip – altså princippet om, at personer med samme plejebehov bør modtage samme pleje. De ti kommuner, der giver mest hjemmehjælp i 2016, giver næsten dobbelt så mange hjemmehjælpstimer pr. ældre som de ti kommuner, der giver mindst hjælp.

Da helbredstilstanden er forholdsvis ens i kommuner med mest og mindst hjælp, sker der i dag med stor sandsynlighed en forskelsbehandling af ældre med samme behov på tværs af kommuner.

Over for det horisontale lighedsprincip – som på hjemmehjælpsområdet ikke er bundet op på nogen lovgivning – står det kommunale selvstyre. Det er i dag den enkelte kommune selv, der bestemmer, hvor højt det kommunale serviceniveau skal være. I praksis foretages en individuel vurdering af hver borger ud fra det kommunalt fastsatte serviceniveau. Hvis de enkelte kommuner prioriterer forskelligt, kan der således opstå forskelle i servicen for hjemmehjælp.

Og noget tyder altså på, at det er tilfældet.

I takt med at levealderen stiger, stiger antallet af personer over 65 år. Hvis de ældre var og fortsat primært er plejekrævende de sidste leveår – også kaldet sund aldring – er vores resultater ikke udtryk for, at serviceniveauet er faldet. Men hvis de ældre primært er plejekrævende, efter at de har passeret en bestemt alder – usund aldring – er vores resultater udtryk for et generelt faldende serviceniveau.

Vi ved ikke nok om, hvilken af disse muligheder der er mest korrekt, og derfor ikke om det generelt faldende antal timer er udtryk for et faldende serviceniveau. Det vil vi nu kaste os over at analysere i Kraka.

Der er imidlertid ingen grund til at forvente, at graden af sund aldring har været nævneværdigt større i nogle kommuner end andre. Så resultatet om, at der er store forskelle i ændringerne i serviceniveauet på tværs af kommuner, og at dette er i modstrid med det horisontale lighedsprincip, står til at holde.

-------

Jens Hauch er vicedirektør og cheføkonom i den fagøkonomiske tænketank Kraka. Han har tidligere været ansat i De Økonomiske Råds Sekretariat og har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet. Kommentaren er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdninger.

Forrige artikel Lars Tvede: Låser du din dør? Racist! Lars Tvede: Låser du din dør? Racist! Næste artikel Kraka: De offentligt ansatte har ikke et løngab Kraka: De offentligt ansatte har ikke et løngab
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Er demokrati blot lovliggørelse af korruption

    Ja så meget for demokratiet. Er demokratiet for dem der skal sætte et tilfældigt kryds eller for dem der skal leve med og lide under arbitrære løsninger.

    Jeg er ikke så imponeret af demokratiet som synes at fungere ganske dårligt og til tider have meget mere med korruption at gøre end vi bryder os om at indrømme.

    Skal man tro udgiveren af nærværende publikation, Erik Holstein, defineres demokrati som evnen til at udgive propagandaskrifter om hvad som helst. Helst noget som borgerlige politikere kan lide at spejle sig i.

    Men ellers kan man jo sige at en af årsagerne til at Langeland ligger som bundskaber i denne undersøgelse kunne have sikkert har noget at gøre med hvad DR afslørede for kort tid siden hvor netop den kommune udbetalte ekstraordinaære store og mange beløb til ukvalificerede kommunaldirektører og andre ledende DJØF-ere.

    Tidligere kaldtes det i forvaltningsloven for magtfordrejning men det er vist et udtryk som er strøget i den nye lov, da det udstiller politikerne i et ugunstigt lys.

  • Anmeld

    Henning Kjær

    Ældrebyrden der "forsvandt"

    For nogel år siden var katastrofescenariet "ældrebyrden" nu har staten råd til skattenedsættelser, for kommunerne er underlagt den økonomiske "nødvendighed" (tommelskruer).

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Den ældrebyrde, den ældrebyrde !

    Hvis man bliver svækket, har man jævnfør vores egen gensidige skatte"forsikring" en aftale med hinanden om at blive hjulpet. Ung som gammel. Heldigvis.
    Ingen tvivl om, at man i nogle kommuner har fået tommelskruerne på og derfor søger at spare på omsorgen for dem, der har sværest ved at protestere.
    **Det overordnede ansvar ligger på Slotsholmen, hvor man er forpligtet til at tilføre de nødvendige ressourcer for at lovgivningen kan overholdes. Er man i tvivl om, hvorvidt en kommune ikke opfylder forpligtelserne, er man forpligtet til at undersøge, om det er på grund af manglende ressourcetilførsler, eller fordi man rutter med midlerne. Førstnævnte tør man ikke undersøge. Sidstnævnte er usandsynligt.**
    ....
    Derfor er det dybt frustrerende at opleve rolle- og maskespillet spillet omkring Finanslovsforhandlingerne, der ikke levner megen opmærksomhed om familie- og socialpolitik, endsige velfærdens betingelser i nærsamsamfundene i det hele taget.
    Det er alene en dans om eget selfiebillede, hvor man slås om enten at give flygtninge skylden for egen uformåenhed eller om at danse om guldkalvens overskud til skattelettelser.

Kommuner dropper revalidering trods markante resultater

Kommuner dropper revalidering trods markante resultater

REVALIDERING: Kommuner bør tænke langsigtet og skrue op for brugen af revalidering, lyder konklusionen i en ny analyse. Beskæftigelsesministeren slår fast, at han ikke vil detailstyre, hvilke ordninger kommunerne bruger.