LA: Integrationsudspil ignorerer det økonomiske incitament

Af Joachim B. Olsen (LA)
Arbejdsmarkedsordfører

I mange henseender er beskæftigelsespolitik den bedste form for social- og integrationspolitik, fordi beskæftigelse både giver mennesker adgang til fællesskaber og muligheder for at forsørge sig selv. Netop derfor bør alle partier været optaget af, hvordan vi får flere indvandrere og flygtninge i arbejde, ligesom alle bør være stærkt bekymrede over, at kun en fjerdedel af de flygtninge, der i 2000-2003 fik asyl, ti år senere har fået et job.

Selvom de fleste formentlig kan erklære sig enige i, at der er behov for flere indvandrere i beskæftigelse, så deles vandene, når det kommer til, hvordan det konkret bør ske. Senest har regeringen fremlagt sit bud med et nyt integrationsudspil, men symptomatisk for den hidtidige indsats, så blegner udspillet ved, at det ikke gør noget ved det største problem af dem alle – nemlig at alt for mange mennesker i den her gruppe har en svag økonomisk tilskyndelse til at tage et arbejde. Den højaktuelle debat om størrelsen på de danske ydelser er derfor også relevant, når vi taler integration.

En kæmpe fiasko
Den barske sandhed er, at Danmark er det vestlige land, som er dårligst til at bringe borgere fra tredje lande i beskæftigelse, og ikke-vestlige indvandrere dominerer tydeligt i statistikkerne over folk, der modtager enten kontanthjælp eller førtidspension. Og jo ældre grupperinger man ser på, des større bliver overrepræsentationen.

Hvis koden skal knækkes, så kommer vi ikke uden om, at den økonomiske gevinst ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse skal være mærkbart større.

Joachim B. Olsen (LA)
Arbejdsmarkedsordfører

Det er en kæmpe fiasko og en tragedie for de enkelte mennesker, og selvom flere forhold naturligvis spiller ind, så er det desværre et udtryk for, at høje overførselsindkomster og skatter presser lønnen op og de svageste ud af arbejdsmarkedet

Hvis koden skal knækkes, så kommer vi ikke uden om, at den økonomiske gevinst ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse skal være mærkbart større. Og for at nå det mål bør vi justere på to parametre: Kontanthjælpen og den alt for høje skat på arbejde. Konkret foreslår Liberal Alliance, at satsen for kontanthjælpen bringes ned på niveau med den såkaldte ungeydelse, som gælder for folk under 30. Dermed får vi et ydelsesniveau omtrent som i Sverige.

Derudover siger vi klart, at ingen i arbejde skal betale skat af de første 7.000 kr., de tjener hver måned. Hvis vi gør begge dele, så vil det økonomiske incitament til at arbejde blive markant større, og det har dokumenterbart en effekt i beskæftigelsesindsatsen. Samtidig får vi skabt flere jobåbninger og dermed flere muligheder for de alt for mange indvandrere, der med en forfejlet indsats er blevet skubbet længere og længere væk fra arbejdsmarkedet.