Langballe: NA er ikke en seriøs modstander

ODENSE: Da Ny Alliance blev stiftet, var en af de vægtige begrundelser, at nok var blevet nok og Dansk Folkepartis indflydelse for stor.Der er en modstander uden for folketingssalen. Det væsen, som jeg kalder den åndelige infrastruktur, som omfatter større dele af embedsværket, intelligentsiaen, pressen og forfatterne.
Jesper Langballe
Folketingsmedlem (DF)
Men Ny Alliance er alligevel ikke blevet nogen værdig modstander i den grundlæggende værdidiskussion, som Jesper Langballe (DF) sammen med Søren Krarup har været bannerførere for i Dansk Folkeparti før, under og efter det, som de selv har døbt "Systemskiftet" i 2001.
"Det kommende valg må naturligvis vise, hvor stærkt de kommer til at stå. Men jeg mener, de allerede har demonstreret, at de ikke er i stand til at udfordre os og være en seriøs modstander i værdidiskussionen. Partiet er en pose varm luft uden markante initiativer," siger Jesper Langballe og henviser til et af de mest markedsførte programpunkter fra Ny Alliance: modstanden mod asylcentrene.
"De fremstiller det som om, folk er låst inde bag pigtråd. Men helt ærligt: Sådan er virkeligheden jo ikke! Og hvis vi lukker asylcentrene, hvor skal de stakkels mennesker så bo?" spørger Langballe i et interview med Altinget.dk under DF's årsmøde.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager























