Kronik

Lektorer: Skjulte spareøvelser ekskluderer de mest udsatte

KRONIK: København Kommunes nye kvalitetsstandarder på handicapområdet kan få psykiske, sundhedsmæssige og sociale konsekvenser for kommunens mest udsatte borgere. Vi er nødt til at råbe stop, skriver Gitte Lyng Rasmussen og Anne Mia Steno.

Landspolitisk mener Socialdemokratiet,
at mennesker med handicap skal have bedre muligheder. Alligevel ses
forringelser i socialdemokratiske kommuner, mener lektorer.
Landspolitisk mener Socialdemokratiet, at mennesker med handicap skal have bedre muligheder. Alligevel ses forringelser i socialdemokratiske kommuner, mener lektorer.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Sofie Hvemon
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Gitte Lyng Rasmussen og Anne Mia Steno
Henholdsvis lektor i pædagogik og ph.d.-studerende samt lektor og ph.d. ved Københavns Professionshøjskole

Som menneske med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser i Danmark skal man udredes i det, der hedder VUM, der er en forkortelse for ”voksenudredningsmetoden”. Afhængigt af hvor meget eller lidt hjælp, man vurderes at have brug for, bliver man tildelt et bogstav. C for eksempel, hvis man har det, der hedder et moderat støttebehov.

Det kan måske lyde fredeligt nok med et moderat støttebehov. Derfor kan det undre, at netop mennesker, der er tildelt bogstavet c, er en af de grupper, der rammes rigtig hårdt, hvis de bor i Danmarks største kommune, København. Ikke alene får de mindre hjælp, de mister deres bolig med støtte.

Mindre støtte
For nylig vedtog Københavns Kommune nemlig nye ’kvalitetsstandarder på handicapområdet’. Selvom kvalitetsstandarder både kan lyde og præsenteres som en forbedring, så dækker de nye standarder over, at mennesker med støttebogstav c ikke længere har krav på almennyttig bolig med støtte. Og de er ikke alene. Mennesker med alle de øvrige støttebogstaver rammes også. Vi vælger bare her et enkelt eksempel for klarhedens skyld.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Mennesker med bogstavet c skal i stedet flytte for sig selv og nøjes med socialpædagogisk støtte. Støtten kan være en time hver 14. dag og op til maksimalt fem timer ugentligt.

Det kan måske lyde fair nok, men det er ikke særlig meget, hvis man tænker lidt over det: Forestil dig for eksempel, at du havde brug for hjælp med en helt konkret praktisk ting, såsom hjælp med at tjekke, hvor mange penge du har stående på kontoen, eller om årsopgørelsen fra Skat er kommet, for at komme videre med en række andre ting, og du så skulle vente ti dage på, at den kom.

Med de nye besparelser i Københavns Kommune er vi kommet dertil, at mennesker, der er blevet vurderet til at have et moderat støttebehov, inden længe skal klare sig selv med familie og netværks hjælp.

Gitte Lyng Rasmussen og Anne Mia Steno
Henholdsvis lektor i pædagogik og ph.d.-studerende samt lektor og ph.d. ved Københavns Professionshøjskole

Eller at du var fortvivlet, frustreret og fuld af angst og talte sekunder for at være i din egen krop – og der gik otte dage, før nogen kom og så til dig. 

Netværk og familie bliver afgørende
Der er nogen, der er heldige at have stærke netværk og familie og venner, der kan træde til i de mange andre timer i ugen, hvor der er brug for hjælp. Men der er faktisk borgere i det danske samfund, der ikke har det. Det vil sige, at hvis man kæmper med udfordringer som ensomhed og isolation, bliver man yderligere ekskluderet og parkeret på et sidespor. Det er altså dem, der i forvejen har mest brug for hjælpen, der rammes hårdest.   

De nye ’kvalitetsstandarder på handicapområdet’ risikerer, som blandt andet LEV (Landsforeningen for udviklingshæmmede og pårørende) har påpeget, at få voldsomme sociale, psykiske og sundhedsmæssige konsekvenser for nogle af kommunens mest udsatte mennesker.

Det, der gør det ekstra grotesk, er, at besparelsen på 15,6 millioner årligt, som de nye standarder medfører, sker sideløbende med, at politikere fremhæver København som en ”kommune i vækst” og slår sig op på, at de ”styrker indsatsen over for københavnere med handicap”.

Forklædte spareøvelser
I Danmark har vi ratificeret FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap. Og selvom der er politiske partier, der åbenlyst har stillet spørgsmålstegn ved, om Danmark fremadrettet skal være en del af de internationale konventioner, så er det værd at fremhæve, at eksempelvis Handicapkonventionen har repræsenteret et vigtigt kursskifte i anerkendelsen af mennesker med handicap, der med konventionen blev medborgere på linje med alle andre.

Det er en konvention, der tilsiger, at personer med handicap skal kunne leve et liv som alle os andre og deltage i samfundet på lige fod – men hvordan skal det kunne ske med ovenstående eksempel for øje?  

Man kan frygte, at Københavns Kommune ikke er den eneste kommune, der har den type spareøvelser på programmet, og at flere besparelser, forklædt i overskrifter og lovninger om bedringer, ubemærket sniger sig ind og forringer velfærden.

Socialdemokratiet: Forringelser eller forbedringer?
Vi har lige været igennem en lang valgkamp, og selvom der jo ret beset var tid nok – så var handicapområdet ikke et af de emner, der tiltrak sig den store politiker- og medieopmærksomhed. Måske fordi ”det ligesom bare ikke er så sexet”, som vi har hørt politikere sige til valgmøder op til valget.

Socialdemokratiet er dog en undtagelse, idet partiet er gået til valg på, at man ikke skal kæmpe for at få støtte eller beholde den hjælp, man tidligere har fået tilkendt, og partiet har lanceret et udspil kaldet: ’Bedre muligheder for mennesker med handicap’. Heldigvis for mennesker med handicap ser det ud til, at Socialdemokratiet kommer til at danne regering.

Men det kan undre, at det landspolitisk er udmeldingen, at man ikke skal kæmpe, samtidig med at en socialdemokratisk kommune som København har vedtaget forringelser, der helt reelt gør det til en kamp at få støtte og beholde den hjælp, man tidligere har været tildelt.

Læs også

Det går den forkerte vej
Med de nye besparelser i Københavns Kommune er vi kommet dertil, at mennesker, der er blevet vurderet til at have et moderat støttebehov, inden længe skal klare sig selv med familie og netværks hjælp.

Kigger man til den internationale handicapforskning er Danmark, sammen med de øvrige nordiske lande, blevet betragtet som handicappolitisk foregangsland.

Men igennem noget tid har vi været på vej i en anden retning. Stille sniger forringelserne sig ind, hvis vi ikke slår hælene i og råber stop: Alle mennesker er nyttige, alene fordi de er til, og derfor skal vi behandle alle som værdige medborgere uanset graden af støtte, de har brug for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00