Lev til regeringen: Finansloven er sidste chance for at prioritere handicapområdet

Økonomiaftalen ligger lysår fra KL’s udmeldinger om en øget investering på 5,5 milliarder kroner over tre år. Bortset fra de nødvendige ekstra penge til at dække det samlede demografiske træk, så er vi endt med et rundt nul til handicap- og socialområdet.

I lyset af KL’s udspil og af de mange pæne og løfterige meldinger, som vi på det seneste har fået fra stribevis af partier i Folketinget og fra regeringen, så er det et nærmest absurd resultat.

Aftalen er et alvorligt skud for boven mod den såkaldte samarbejds- og tillidsdagsorden på handicapområdet, som både KL og regeringen ellers har gjort sig til talspersoner for. Både på grund af det mildest talt magre økonomiske resultat, men i høj grad også på grund af de øvrige signaler, som sendes i aftaleteksten.

Jeg skal ikke gennemgå alle disse problematiske signaler her, men må konstatere, at teksten flere steder fremstår som et slet skjult forsøg på at udskamme mennesker med handicap og socialt udsatte børn og voksne som en trussel mod andre borgere med behov for velfærdsstatens ydelser.

Pres på finanslovsforhandlinger
På det grundlag gives der i aftalen håndslag på, at kommunerne skal foretage ”svære prioriteringer” på et område med stigende behov, men med uændret økonomi. Dog ”inden for lovgivningens rammer”, som det formuleres.

De reaktioner kan regeringen naturligvis vælge at se stort på og endnu engang overlade det til støttepartierne at sætte en prioritering af handicapområdet på dagsordenen.

Anni Sørensen
Landsformand, Lev

Tænk sig, at de to parter finder det påkrævet med en sådan besværgelse!

Økonomiaftalen lægger naturligvis pres på de forestående finanslovsforhandlinger.

Det kan tydeligt aflæses af reaktionen fra regeringens støttepartier, fra utilfredse borgmestre, en række organisationer på det sociale område og ikke mindst fra os i den samlede handicapbevægelse. 

De reaktioner kan regeringen naturligvis vælge at se stort på og endnu engang overlade det til støttepartierne at sætte en prioritering af handicapområdet på dagsordenen i finanslovsforhandlingerne – præcis som det reelt skete i 2020 og 2021.

Måske sidste chance
Den tilgang vil sende et ganske klart signal om, at regeringspartiets markante løfter i folketingsvalgkampen 2019 – og den efterfølgende igangsættelse af evalueringen på det specialiserede socialområde – mest var det senere regeringspartis uforpligtende markeringer.

Et kommende udspil til finansloven 2022 er den oplagte anledning til at give handicapområdet den markante prioritering, der er brug for. 

Anni Sørensen
Landsformand, Lev

Sådan var valgkampstrategien forhåbentlig ikke tænkt. Men omvendt må regeringen efterhånden være klar over, at det er en mistanke, som breder sig for tiden.

Mit håb er, at regeringen vil genindtage den ambitiøse og handlekraftige position, som kendetegnede det første års tid.

Et kommende udspil til finansloven 2022 er den oplagte anledning til at give handicapområdet den markante prioritering, der er brug for – og som kan lægge grunden for en specialeplan og for den helt nødvendige reform af visitation og finansiering på området.

Måske er det også sidste chance for at sikre regeringens fremadrettede rolle i samarbejds- og tillidsdagsordenen på handicapområdet.