Ligeværd: Udsatte unge gældsættes i det kontantløse samfund

Digitaliseringen er på vej til at fjerne kontanterne fra vores pengepunge. I stedet bliver kort og mobiltelefoner i stigende grad anvendt til betaling. For mange af os er det nemt og bekvemt. Andre bliver ladt tilbage på perronen eller kommer ud i personligt økonomisk uføre.

I og med kontanterne forsvinder, så forsvinder vores sprog for penge også. Det kan gå ud over vores evne til at forstå pengeforbrug. Når vi taler om penge, så italesætter vi det som om, at vi stadig har både mønter og sedler i omløb. 

At et blad koster en tyver, angiver et bytteforhold, hvor vi afleverer en mønt for at få en tegneserie. Vi er en mønt fattigere og et blad rigere. Så konkret er det for mange af de mennesker, som Ligeværd arbejder for.

Men når Kristian får en mobiltelefon "gratis" ved at lave en abonnementsaftale, så pengene trækkes på hans konto, så forsvinder fornemmelsen af, hvad det er, han skal aflevere for at få telefonen. 

{{quote:110293:position}}

Kristian har kognitive udfordringer, men hans udfordringer er ikke større end, at han kan se forretningen i at sælge den "gratis" mobiltelefon for en ægte hundredkroneseddel. I en kort periode ser det ud til at være en fed fidus, som han da også gentager omkring 21 gange. De fleste vil kunne beregne de uheldige konsekvenser af den forretningsmodel. 

Det gik først alt for sent op for Kristian, med meget alvorlige konsekvenser til følge, blandt andet at han i dag er i RKI uden chance for selv at komme ud af sin gæld.

Der er brug for kompenserende tiltag
21 mobilabonnementer er mere, end de fleste unge med særlige behov har råd til. 

Og selv om det har haft alvorlige konsekvenser for Kristian, kender vi til langt værre og ruinerende tilfælde, hvor manglen på overblik og konsekvensberegning i kombination med en svag impulskontrol trækker udsatte og sårbare borgere ud over den økonomiske afgrund.

Danske Handicaporganisationer (DH) har for nylig gjort opmærksom på de udfordringer, som mange borgere kan have og i stigende grad vil få i forlængelse af afviklingen af kontanter.

Den udfordring har Ligeværd arbejdet med i lang tid. Blandt andet i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen. Vi er helt med på den dagsorden, som DH lægger op til. 

Der er mennesker i vores samfund, som har brug for særlige vilkår. I denne her forbindelse, vil der være borgere, der nok har brug for, at vi fortsat kan bruge kontanter.

Samtidig er det vores opfattelse, at den udvikling vi ser, er drevet af kræfter så stærke, at selv landets handicaporganisationer i forening og deres samlede medlemsskare vil blive ladt tilbage på perronen på et tidspunkt. For mange af de borgere, der risikerer at blive koblet af digitaliseringstoget, har brug for kompenserende ordninger.

Men mange af dem vil også kunne hjælpes. De har brug for værktøjer, der kan konkretisere det abstrakte. De har brug for billeder, der kan støtte dem i at forstå den digitaliserede hverdagsøkonomi og støtte dem i at gennemskue deres egne handlinger.

Konkrete værktøjer og støtte
Øverst på Digitaliseringsstyrelsen nye fællessoffentlige digitaliseringsstrategis pejlemærker står ”Alle skal med”. 

Hvis det pejlemærkeskal løftes fra at være et skål-tale-agtigt udsagn til at blive virkelighed, er det vigtigt, at der udvikles konkrete værktøjer og støtteforanstaltninger.

I Ligeværd har vi tidligere med støtte fra satspuljemidler udviklet værktøjer, der har hjulpet "ikke-digitale borgere" til at agere og handle digitaliseret. Det kan vi også, når det handler om pengeforståelse. 

Men det kræver helt særligt tilrettelagte udviklingsprocesser, hvor de borgere, der har udfordringerne, inddrages i udviklingsprocessen. 

Det har vi haft succes med i forbindelse med unge med særlige behov og deres brug af NemID. Det har vist sig, at en meget omhyggelig og inddragende udviklingsproces gør, at værktøjerne bliver anvendelige for andre udsatte borgergrupper.

{{toplink:204355)}}

Den slags udviklingsprocesser kommer ikke af sig selv. Dels er de ressourcekrævende processer, som stort set ingen organisationer med brugerviden har mulighed for af egen økonomi, dels kræver det erfaringer med brugerinddragelse af borgere i udsatte positioner, der ofte også har kognitive udfordringer.

Heller ikke det hænger på civilsamfunds-træerne.

Alles interesse
I Ligeværd bidrager gerne med de proces- og udviklingserfaringer, vi har høstet, til at sikre, at mange flere kan manøvrere i et pengeløst samfund. 

Men det er helt afgørende, at der politisk findes midler og opbakning til de nødvendige udviklingsprocesser, og at vi får samlet gode kræfter fra pengeinstitutterne. At få alle med er også i deres bankers og sparekassers interesse. Forhåbentlig tænker de også, at det er deres ansvar.