
Løkkefonden har ansat Lene Stavngaard som ny direktør. Hun skal stå i spidsen for fondens arbejde med at give drenge og unge mænd på kanten af samfundet nye muligheder, fællesskaber og retning i livet.
Det oplyser Løkkefonden i en pressemeddelelse.
Løkkefonden har til formål at motivere flere unge drenge til at få en uddannelse eller et arbejde gennem udviklingsprogrammer, erhvervspartnerskaber og sociale indsatser.
Netop derfor mener bestyrelsesformand Mickey Maymann, at Lene Stavngaard er det helt rigtige valg.
"Hun forstår både det menneskelige og det organisatoriske – og hun har et stærkt blik for, hvordan vi kan udvikle Løkkefonden i en tid, hvor fællesskab, dannelse og retning for unge drenge er vigtigere end nogensinde," lyder det i pressemeddelelsen.
Lene Stavngaard kommer fra en stilling som chef for beskyttelse mod digitale krænkelser i Red Barnet. Her har hun ledet rådgivningstilbuddet "Slet Det".
Forinden har hun været national direktør i Sex & Samfund, hvor hun stod i spidsen for national strategi, drift, økonomi samt den landsdækkende kampagne UgeSex og direktør for AskovFonden KBH+, et kulturhus for unge på kanten af samfundet.
Herudover har Lene Stavngaard arbejdet som sygeplejerske og har en MBA fra Middlesex University og Niels Brock Executive, samt en master i sexologi fra Malmö Universitet.
Lene Stavngaard tiltræder stillingen 1. januar 2026. Hun overtager posten efter Kristian Hulmose Nørgaard, som er skiftet til Danmission.
Omtalte personer
Indsigt
Per B. Christensen70 årI dag
Formand, Danske Professionshøjskoler, VIA University College og HF og VUC København Syd, fhv. medlem af kommissionen for 2. generationsreformer
Jakob Schjørring50 årI dag
Chef for socialområdet, Bikubenfonden
Anne Mette Fløe Hvass46 årI dag
Socialoverlæge, Region Midtjylland, leder, Det Regionale Socialmedicinske Team, forperson, Dansk Selskab for Indvandrersundhed

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken



























