LO's nye ansigt?

MANDAGSTRÆNEREN: Fortroligt møde mellem LO og FTF skal bane vejen for mulig fusion. Imens gættes der på, hvem der skal afløse Harald Børsting. Tre mulige navne holder af taktiske grunde lav profil.

 

HK-formand KIm Simonsen kan være et bud på en kommende LO-formand.
HK-formand KIm Simonsen kan være et bud på en kommende LO-formand.Foto: HK

Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere

Når den absolutte top i LO og FTF i denne uge mødes bag lukkede døre for at sondere mulighederne for en fusion mellem de to lønmodtagergiganter, forbigås et speget spørgsmål i tavshed: Hvem skal styre LO's del af processen, når Harald Børsting næste år går af som formand?

Hvor FTF stiller med Bente Sorgenfrey, kniber det med at se en indlysende makker fra LO. Lige så usikkert er det, om det overhovedet kan lade sig gøre at forene kræfterne og sikre en stærkere lønmodtagerstemme. Flere LO-forbund – ikke mindst de ufaglærtes 3F – er mere end skeptiske.

Fællesmødet er endnu et skridt i den proces, der på begge organisationers kongresser i efteråret 2015 kan bane vejen for en fusion.

LO har mistet yderligere politisk terræn under den socialdemokratisk ledede regering, mestendels fordi LO ikke formår at tale det sprog, politikere og embedsmænd lytter til nu om dage.

Hegelund og Mose
Forfattere og rådgivere

Fælles valgstrategi?
Andre samarbejdsmuligheder vil også blive testet bag den lukkede dør: Vil LO- og FTF-organisationerne enes om en fælles valgstrategi og gøre næste folketingsvalg til et ”lønmodtagervalg”? Formål? At lokke partierne til at overbyde hinanden med gode slagtilbud.

Om sammensmeltningen forbliver et fatamorgana, afhænger blandt andet af det mandat, LO's kommende formand udstyres med, og de underhåndsaftaler, der ligger bag. Bliver det en fusionsmager, der kan appellere til drømmen om ny storhed via et fornuftsægteskab med Sorgenfreys skolelærere og sygeplejersker? Eller bliver personen en kransekagefigur i toppen af et uændret LO, der risikerer at fortsætte nedturen?

LO har mistet yderligere politisk terræn under den socialdemokratisk ledede regering, mestendels fordi LO ikke formår at tale det sprog, politikere og embedsmænd lytter til nu om dage.

Simonsens dilemma
Ingen har p.t. vist offentlig interesse for LO-posten. Timing er afgørende, når sådan noget meldes ud; næsten som hvis en toppolitiker er i spil til et udenlandsk job.

En af de uofficielle kandidater, HK-formand Kim Simonsen, er ikke en mand af mange ord om LO-formandsjobbet. Nok er han formentlig af den gamle fagforeningsskole, hvor det største job er det som LO-formand. Også HK's tidligere formand Jørgen Eiberg drømte om det i 1987 – og tabte til Finn Thorgrimson. Men Simonsens omkostning kan blive, at han tvinges til at anlægge en linje, der går stik mod hans nuværende HK-bagland.

Mange HK’ere ser frem til en fusion med FTF, ja, det var såmænd de kommunalt ansatte – Kim Simonsens gamle HK-sektor – der oprindelig meldte ideen ud. Imidlertid er hans dilemma, at det kræver opbakning fra de tunge drenge i 3F og Dansk Metal, hvis han skal gøre sig håb om at afløse Harald Børsting. Og de ser ikke en fusion som det, der kan redde fagbevægelsen.

Ikke mindst dele af 3F opfatter en sammenlægning med FTF som det rene galmandsværk. Forbundets stærke industrigruppe – med den magtfulde Mads Andersen i spidsen – har svært ved at se, hvad samarbejdet med alle de offentlige skal gøre godt for.

En privat nerve
Andersen rammer en nerve hos en del privatansatte, der opfatter offentlige lønmodtagere som nogen, der ikke har forståelse for, hvordan man skaber vækst og holder igen med det offentlige forbrug. De frygter, at der dukker nye Dennis Kristensen-typer op i en fælles organisation. Omvendt har de private finansfolk i Finansforbundet længe været en fasttømret del af FTF's offentligt dominerede medlemsportefølje.

Dansk Metal har efter alt dømme lige så vanskeligt ved at se nytten af en fusion. Det skulle da lige være at spare penge, fordi der nu bliver flere forbund om at betale til fælleskassen. Og så kan smedene bruge de frigjorte ressourcer til at toptrimme deres egen lobbyindsats.

Nyrupsgade-lobbyisterne ved i forvejen godt, at det ikke sjældent er erhvervsorganisationen DI og CO Industri med Metals egen Claus Jensen i spidsen, regeringen ringer til, når der skal forhandles, mens telefonen forbliver tavs hos LO ude på Islands Brygge.

Hvis Simonsen åbent skal melde sit kandidatur ud, gør han klogt i under hånden at få 3F's top til at støtte sig. Prisen kan være et modkrav om, at fusionen ikke må blive til noget i denne omgang – et budskab, der bliver mere end svært at sælge hjemme i HK's forbundshus.

Ydermere går magtkampen om at overtage Simonsens HK-formandskab formentlig i gang i samme øjeblik, LO-kandidaturet offentliggøres. Hvis han ikke får drømmejobbet, står han muligvis i en penibel situation.

Risgaard satser på baglandet
Lizette Risgaard har som LO-næstformand nemmere ved at melde sit kandidatur. Hun har over de seneste par år bygget ganske meget goodwill op ved at rejse land og rige rundt, en græsrodstaktik, der måske kan sikre opbakning fra lokale LO-sektioner og delegerede ved valget.

Den tid er slut, hvor forbundene kan topstyre deres kongres-delegationer. Selvom forbundenes han-elefanter mildest talt ryster på hovedet af Risgaard som LO-formand, er hendes ihærdige indsats blevet noteret lokalt.

Risgaard er traditionalist, en grundlæggende bærer af den gammeldaws måde at anskue tingene på, sådan noget kan de godt lide ude i baglandet. I forhold til en fusion mellem LO og FTF har man derude et forholdsvis pragmatisk forhold til samarbejdet: Det sker allerede her og der.

Korporalernes og konstablernes kompromis
Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, er foreløbig det sidste formandsbud. Der sidder et godt hoved på Vinther, der har en forholdsvis nutidig tilgang til fagforeningsarbejdet. Han kommer fra en lille forening, der vil være stolt over at sende en kandidat i LO-valgkamp – uanset om han vælges eller ej.

Hans Jensen, tidligere LO-formand, kom også et fra mindre forbund – Blik og Rør – så det er ikke nødvendigvis størrelsen, de damer og herrer i fagbevægelsen forholder sig til, men indimellem også gørelsen. Hvad kan gøre Vinther til en mulig kompromiskandidat i slutspillet om posten.


Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00