Debat

Mandeforsker: Der skal fokus på unge fædre

Kenneth Reinicke Lektor, Ph.D., Roskilde Universitet

DEBAT: Flere unge fædre får ikke mulighed for at opleve faderskabet som en forpligtende relation. Derfor bør der i større grad være fokus på en styrkelse af forældre-barn relationen, frem for det overvejende fokus på mor-barn relationen. Det mener Kenneth Reinicke, mandeforsker ved Roskilde Universitet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kenneth Reinicke
Lektor, Ph.D., Roskilde Universitet

Fakta
Fra 28. august og en måned frem handler Socialdebatten om ligestilling.

Socialdebatten på Altinget : social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Læs mere om debatten her.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

I disse år oplever vi et stort fokus på unge mødre. I fjernsynet har man for eksempel gennem en lang årrække kunne følge programmet ”De unge mødre”, og i mange kommuner i Danmark har man etableret særlige indsatser relateret mod de unge mødre med henblik på at fremme en sund udvikling af både moderen og barnet.

ofte virker det som om, at der fra institutionel side sker en nedvurdering af mænds omsorgsevner med tab af forældreskab til følge.

Kenneth Reinicke
Lektor, Ph.D., Roskilde Universitet

Der er flere naturlige grunde til, at man hovedsageligt har fokuseret på moderens rolle. Den gravide kvinde og moderens velbefindende har mere direkte indflydelse på barnets sundhed, og det er lettere at holde fokus på moderen, fordi moderen af naturlige grunde altid er kendt af sundhedssystemet.

Men hvad med de unge fædre? Hvordan oplever unge mænd udfordringen med at skulle være far?

Der findes meget lidt viden om, hvordan unge fædre ser på deres forældrerolle, hvilke oplevelser de har med deres faderskab, og hvordan man fra institutionelt hold kan bistå unge fædre.

Det gælder både juridisk støtte, idet mange unge fædre ikke kender deres rettigheder/pligter som far med hensyn til forældremyndighed, børnepenge og samvær, men også når det handler om de bredere sundhedsfaglige aspekter af forældreskabet.

Da mange unge fædre ikke bor sammen med moderen, er for eksempel sundhedsplejersker sjældent i direkte kontakt med faderen.

Unge fædre er også en sårbar gruppe
Et forældreskab er en stor omvæltning og kan være belastende for alle forældre uanset alder.

Men en stigende alder er ofte ensbetydende med personlig modning, stigende indkomst, og forøget mulighed for at give sig selv og barnet et trygt og roligt opvækstmiljø.

Selvom mange unge fædre klarer sig godt, udgør unge fædre ligesom unge mødre en sårbar gruppe, og der er mange forhold, som kan stå i vejen for udviklingen af et sundt faderskab i en ung alder. Unge fædre er blandt andet karakteriseret af et lavt uddannelsesniveau og en svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Faderskab på spinkelt grundlag
Overordnet set står fædre og mødre overfor forskellige udfordringer, når de bliver forældre i en ung alder. For unge mødre bliver det ofte en udfordring at opretholde netværk, venskaber og en ambition om uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet og generelt set at skabe sig en identitet som andet end mor.

Udfordringen for unge fædre, og i særdeleshed for ressourcesvage og sårbare fædre, er markant anderledes. Ikke alle unge fædre oplever eller får mulighed for at opleve faderskabet som en forpligtende relation. Her handler det derfor ofte omvendt om at få de unge fædre til overhovedet at knytte faderskabet til sig, som en del af deres identitet.

Der findes ikke megen viden om, hvordan forhandlingerne foregår mellem meget unge forældre. Unge fædre er sjældent bosiddende med moderen til deres barn. Et centralt omdrejningspunkt er derfor aftaler om samvær i henhold til lovgivningen. Men mange af de unge fædre kender ikke regler og rettigheder på området, og overlader måske beslutningen om niveauet for deres involvering i barnets liv til moderen.

Unge ufrivillige fædre, som ikke bor sammen med moderen, står ligesom nogle skilte fædre overfor en speciel udfordring, idet de skal holde kontakten til børn, som de ikke ser i hverdagen. Man kan derfor spørge om, hvad konsekvensen er for faderen og relationen til barnet, både på kort og lang sigt, når faderskabet udvikles på et så spinkelt grundlag?

Styrk forældre-barn-relationen
Overordnet set er faderskabet i hastig samfundsmæssig forandring, og den kulturelle dagsorden for mænd og fædre har ændret sig markant. De nye måder, som maskulinitet og faderskab er forbundet på, handler i vid udstrækning om nærvær og engagement, hvorimod sammensætningen af maskulinitet og faderskab tidligere i højere grad har handlet om forsørgerevne, autoritet og disciplin. En tæt relation mellem far og barn bliver således mere og mere en selvfølgelig kvalitet i faderskabet.

På baggrund af den interesse, som flere og flere mænd, også yngre, udviser for deres faderskab, burde indsatsen måske i større grad være fokuseret på en styrkelse af forældre-barn-relationen, frem for det overvejende fokus på mor-barn relationen.

De fleste fædre er parate til at tage et ansvar, selvom de ikke bor sammen med moderen. Selvom det er hårdt at være eneforælder, er der udenlandske studier, der tyder på, at det ikke nødvendigvis bliver opfattet som et problem blandt socialarbejdere og sundhedspersonale, at faderen ikke er til stede i barnets og familiens liv.

Det sker ofte, at man ikke tænker faderen ind i de eksisterende støtteforanstaltninger til de unge mødre. Der er selvfølgelig ingen, som ønsker, at unge mødre ikke skal have den hjælp, de har brug for, men ofte virker det som om, at der fra institutionel side sker en nedvurdering af mænds omsorgsevner med tab af forældreskab til følge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Reinicke

Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC
cand.scient.soc., ph.d. i mandeforskning

0:000:00