For første gang siden 1997 er tidligere minister Manu Sareen ikke medlem af et parti.
Han har netop meldt sig ud af Alternativet - partiet, han ellers gik over til fra Radikale Venstre i 2016.
Manu Sareen skal fra nytår arbejde for et stort dansk mediehus og ønsker i den forbindelse at fremstå partipolitisk neutral.
"Jeg har meldt mig ud af Alternativet. Det er første gang siden 1997, at jeg ikke er medlem af et parti. Jeg må indrømme, at det er en lidt mærkelig følelse," skriver Manu Sareen på Facebook.
"Jeg skal bruge meget af min tid i et stort dansk mediehus fra 1. januar 2019 og vil i denne forbindelse gerne starte uden politiske bånd og blot være mig selv."
Han tilføjer, at han fortsat vil arbejde for at få udbredt medicinsk cannabis i Danmark. Han er ligeledes formand for Stressforeningen, er en meget læst børnebogsforfatter samt virker som foredragsholder.
Om sin politiske fortid skriver Manu Sareen:
"Jeg har mødt mange politiske ildsjæle siden 1997, som har været inspirerende og dygtige. Især har jeg mødt rigtig mange, der har sørget for at holde partierne i Danmark i ”live”. De hænger plakater op og deler flyers ud, uanset hvordan vejret er. De stiller stole op til valgmøder, skriver referater, holder styr på økonomien, skriver dagsordener og sørger for at møderne afholdes, som de skal."
Altinget kunne i marts 2016 bringe nyheden om det dengang opsigtsvækkende partiskift fra Radikale til Alternativet. Et skift, der altså ikke nåede at give Manu Sareen valg til Folketinget, før han valgte at forlade politik til fordel for en mediekarriere.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag




























