Menneskerettighedschef: Kommuner må omgående stoppe brug af uegnede forældretests i anbringelsessager

Test kan føre til tvangsanbringelse 

I alle sager er det kommunernes ansvar at foretage en konkret, individuel og helhedsorientereret vurdering af barnets og familiens samlede situation.

En anbringelse sker ikke alene på baggrund af en forældrekompetenceundersøgelse. Men resultaterne af testen kan være medvirkende til, at en kommune beslutter, at et barn skal tvangsanbringes.

Derfor sendte Institut for Menneskerettigheder i juni måned i år et brev til de fem danske kommuner, hvor der bor flest personer med grønlandsk baggrund.

I brevet opfordrede vi kommunerne til at ophøre med at anvende forældrekompetencetests, indtil nye kulturtilpassede tests er udviklet. Den opfordring har Esbjerg Kommune og Københavns Kommune taget til efterretning. 

Lad os håbe, at socialministerens anbefaling får de resterende 96 kommuner til at stoppe med at anvende de uegnede tests.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

I sidste uge gik socialminister Sophie-Hæstorp Andersen (S) ind i sagen om anbringelser af børn med grønlandsk baggrund i Danmark og sendte et brev til samtlige kommuner i Danmark med samme opfordring.

Lad os håbe, at socialministerens anbefaling får de resterende 96 kommuner til at stoppe med at anvende de uegnede tests.

Systemet skal være klædt forsvarligt på

Når det er sagt, er det væsentligt at understrege, at det ikke kun er de misvisende forældrekompetencetests, som er problematiske i sagerne om anbringelserne af grønlandske børn i Danmark.

Spørgsmålet er også, om de psykologer og sagsbehandlere, der foretager forældreundersøgelserne og i den forbindelse tester de grønlandske forældres forældreevner og behandler sagerne, er klædt forsvarligt på til opgaven.

I 2022 opfordrede Institut for Menneskerettigheder Socialministeriet til at sikre, at de psykologer og sagsbehandlere, der varetager forældrekompetenceundersøgelser af grønlandske forældre i anbringelsessager, har de fornødne kompetencer og den rette viden om tværkulturel psykologi og testning.

Blandt andre de grønlandske folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høgh Dam (SIU) og flere grønlandske foreninger foreslår, at der oprettes et rejsehold bestående af psykologer og sagsbehandlere, som har de tværkulturelle kompetencer, der skal til for at foretage en saglig og faglig vurdering af de grønlandske forældres forældreevner.

Det forslag bakker Institut for Menneskerettigheder op om.

Sproglige kompetencer kommer til kort

Kommunerne er også nødt til at se på de sproglige udfordringer, som kan opstå i anbringelsessagerne.

Selvom størstedelen af herboende grønlændere forstår og taler dansk, er grønlandsk for manges vedkommende deres førstesprog.

I en omfattende og kompliceret sag som en anbringelsessag kan deres dansksproglige kompetencer komme til kort.

Lad mig derfor slå fast, at det er de danske myndigheders ansvar at sikre, at forældrene forstår den information, myndighederne giver, og at myndigheden selv forstår borgeren.

Det er de danske myndigheders ansvar at sikre, at forældrene forstår den information, myndighederne giver, og at myndigheden selv forstår borgeren.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Derfor bør Socialministeriet sikre, at kommunerne altid stiller tolkebistand til rådighed og informerer forælderen eller forældrene om, at de har ret at medbringe en bisidder.

Ifølge vores undersøgelse 'Ligebehandling af grønlændere i Danmark' fungerer de anvendte tolke i kommunalt regi dog meget forskelligt, og niveauet af tolkningen er ifølge borgerne ofte utilstrækkeligt.

Ifølge samme undersøgelse er det heller ikke usædvanligt, at tolkebistand ikke rekvireres i tilstrækkeligt omfang inden for social‐ og sundhedssystemet.

Skarp kritik mod Danmark

Efter at FN's specialrapportør for oprindelige folk, Francisco Cali-Tzay, havde besøgt Grønland og København, rettede han en skarp kritik mod Danmark.

Specialrapportøren slog blandt andet ned på, at grønlandske børn i Danmark har syv gange højere risiko for at blive anbragt uden for hjemmet end andre børn i Danmark.

Vi forholder os ikke til, hvorvidt tvangsfjernelserne er berettigede eller ej. Men det er altafgørende, at der ikke kan sættes en finger på myndighedernes arbejde.  

Endelig er det værd at bemærke, at Danmark også har helt særlige forpligtelser, når børn af grønlandske forældre tvangsfjernes.

Såfremt der sker anbringelser, bør det undersøges, om det kan ske i grønlandske familier, så barnet får mulighed for at bevare sit oprindelige sprog, sin kultur og identitet.

I marts 2023 afsatte den danske regering 7,8 millioner kroner til at styrke sagsbehandling og samarbejde i børnesager med grønlandske familier. Men de nye tests har fortsat lange udsigter.

Derfor minder vi om, at Danmark har pligt til at beskytte den grønlandske befolknings rettigheder – navnlig i mødet med danske myndigheder.