Mercado om sociale fonde: Der kommer en god løsning til efteråret

BOSTEDER: Socialminister Mai Mercado (K) er klar til at lempe reglerne, så sociale institutioner, der er stiftet som fonde, kan ændre deres vedtægter. Lovændringen kan dog først være klar til efteråret.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Klaus Ulrik MortensenCarsten Terp Beck-Nilsson

Mai Mercado (K) er nu klar med en løsning på den juridiske skruestik, som de seneste år har truet en række sociale bosteder på livet.

Altinget har gentagne gange berettet om, hvordan den eksisterende fondslovgivning betyder, at flere bosteder, oprettet som selvejende fonde, kan risikere at måtte smide sine beboere ud af bostederne, fordi fondene ikke kan få lov til at ændre i deres vedtægter.

Blandt andet har et bosted for autister med base i Odder forgæves prøvet at ændre stedets vedtægter, så bostedets beboere kunne få lov til at blive på stedet, efter de er fyldt 23 år. Det er i dag ikke muligt, da der i bostedets vedtægter står, at bostedet er tiltænkt unge med autismespektrumforstyrrelser.

Mercado: Fonde skal kunne ændre vedtægter
Men den problematik skal nu være fortid, siger socialministeren.

Vi foreslår, at fonde skal have lov til at ændre på vedtægterne, hvis der stadig er nær sammenhæng med det oprindelige formål. Det vil betyde, at tilbud eksempelvis kan udvide antallet af pladser eller tilbyde udsatte unge at blive boende, selvom de bliver voksne.

Mai Mercado (K)
Børne- og Socialminister

”Vi foreslår, at fonde skal have lov til at ændre på vedtægterne, hvis der stadig er nær sammenhæng med det oprindelige formål. Det vil betyde, at tilbud eksempelvis kan udvide antallet af pladser eller tilbyde udsatte unge at blive boende, selvom de bliver voksne,” forklarer hun i en skriftlig udtalelse til Altinget.

Lovændringen skal ifølge ministeren gøre det nemmere at tilpasse vedtægterne, så de bedre passer til behovet. Der findes ærgerlige eksempler på fonde, som har måttet opgive at tilpasse deres aktiviteter, fordi de ikke kan få tilladelse til at ændre deres vedtægter.

Og derfor skal lovændringen sikre, at den tredjedel af landets godkendte tilbud, der er oprettet som fonde, bedre kan følge udviklingen på det sociale område, forklarer hun.

”For mig er det vigtigt, at snævre regler ikke bliver en hindring for, at udsatte borgere kan modtage det bedst mulige tilbud. Og det er præcis det, vi desværre hører eksempler på fra flere tilbud. Når vi hører, at tilbuddene ikke kan få lov til at udvikle deres indsats, så reagerer vi selvfølgelig på det,” siger Mai Mercado.

Fonde får ikke frit spil
Hastigheden i lovbehandlingen er dog ikke nødvendigvis så høj, som ministerens skriftlige udsagn kan give indtryk af.

Allerede i oktober 2017 forklarede Mercado, at hun arbejdede på at løsne de juridiske bånd om de sociale fonde. Dengang udtrykte hun bekymring for effekten af lovgivningen og udtrykte i samme forbindelse, at hun ville gøre, hvad hun kunne, for ”at finde hensigtsmæssige og balancerede løsninger”.

Nu lyder meldingen så på, at regeringen håber at kunne fremsætte det nye lovforslag i efteråret 2019.

Teknisk kommer lovforslaget til at føje en bestemmelse til socialtilsynsloven med en række lempeligere betingelser, som fondene skal opfylde for at få tilladelse til at ændre i vedtægterne. Dermed vil fondene i større omfang end i dag kunne vedligeholde og udvikle deres tilbud i forhold til brugernes behov.

En vigtig betingelse er dog, at der fortsat skal være en nær sammenhæng med formålet i de oprindelige vedtægter.

“Det betyder ikke, at der er frit spil for fondene, for vi skal stadig holde fast, i at vedtægterne er et fast grundlag for tilbuddene,” siger ministeren.

Ændringer af vedtægter skal fortsat ifølge socialtilsynsloven godkendes af både Socialtilsynet og Civilstyrelsen.

Branchedirektør: Jeg tror på en holdbar løsning
Det kan virke trægt, at Mai Mercado går i pressen med en lovændring, som først kan lægges frem et godt stykke på den anden side af det forestående folketingsvalg. Men ifølge ministeriet er lovændringen forbundet med så store mængder forberedende arbejde, at det ikke kan nås før.

Ministeriet forklarer på baggrund af skøn fra de fem socialtilsyn, at i alt 50 bosteder har været ramt af de nuværende juridiske benspænd. Det skal ses i forhold til, at der i marts 2018 var 654 selvejende tilbud/fonde ud af i alt 1.972 tilbud, der var godkendt af Socialtilsynet.

Jon Krog, direktør i brancheforeningen Selveje Danmark, er glad for, at der omsider er udsigt til en løsning på et problem, som stribevis af selvejende institutioner har kæmpet med. Men han ser frem til, at ministerens udmelding bliver konkretiseret i det lovforberedende arbejde. 

"Vi vil se frem til at indgå i det videre forløb, som ministeren lægger op til med den hensigt, at intentionerne bag løsningsforslaget også skrives ind i bemærkningerne til loven," siger Jon Krog. 

Han havde håbet, at løsningen ville være på plads inden det kommende valg, men Jon Krog tror på, at det vil være muligt at skrue en lovændring sammen, som også kan samle opbakning efter valget. 

"Jeg tænker, at stort set alle politiske partier kan se fornuften i, at vi i Danmark har en velfungerende non-profit sektor på velfærdsområdet og derfor også vil være med til at løse dette problem. Så der skal nok være et flertal for en løsning - også efter et valg," siger branchedirektøren. 

Dokumentation

Sagen forklaret på fem minutter:

Altinget har siden oktober 2017 været i kontakt med bosteder i Odder, Vallekilde og Nørager, der alle er oprettet som selvejende institutioner stiftet som fonde. Fælles for bostederne er, at de alle ønsker at ændre deres vedtægter for at kunne videreudvikle deres tilbud, i takt med at borgerne på bostederne også udvikler sig.

Alle tre steder har dog fået afslag fra Civilstyrelsen på at ændre deres vedtægter, selvom vedtægterne ikke længere er dækkende for deres aktiviteter. Det har den konsekvens, at fondene bag de respektive botilbud ikke kan udvide eller ændre deres tilbud og betyder i praksis, at flere af bostederne befinder sig i en situation, hvor de kan blive nødt til at smide deres beboere – ofte personer med autisme – ud af bostedet.

Civilstyrelsens godkendelse til at ændre vedtægterne kan nemlig kun ske, hvis styrelsen vurderer, at det enten er umuligt at efterleve vedtægterne, eller at det er klart uhensigtsmæssigt at efterleve formålet. Og det tilsagn har i praksis vist sig enormt svært at få.

Derfor er sagen endt på børne- og socialminister Mai Mercados bord, og her har den ligget i et stykke tid. Ministeren bebudede tilbage i efteråret 2017 at se på problemstillingen og indkaldte en række interessenter på området for at drøfte, hvordan problemet kunne løses. Men en løsning lader stadig vente på sig.

Senest har Socialdemokratiets Troels Ravn på baggrund af Altingets historie spurgt ministeren om, hvornår hun agter at fremlægge et forslag til en løsning. Ministeren meddeler i sit svar, at hun ”inden længe” kan fremlægge et forslag til en løsning.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jon Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark, Dansk Erhverv
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), diplomleder (Danmarks Forvaltningshøjskole. 2009), MPA (CBS, 2016)

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

0:000:00