Mere sikre oplysninger fra Iran

Det viser sig nu, at Udenrigsministeriet i de sidste ti år kun har brugt en enkelt kilde i Iran til at vurdere ægtheden. Det er dybt problematisk

Jørgen Arbo-Bæhr
Udlændingeordfører, Enhedslisten

Ifølge kritikerne har problemet i længere tid været, at iranske aylansøgere har haft svært ved at få politisk asyl, selvom de risikerer forfølgelse ved hjemsendelse til Iran. Senest har sagen om iraneren Alae Ghaedi, der først fik afslag på asyl, sat sindene i kog. Kernen i række af sagerne synes at være tvivl om, hvorvidt de papirer asylansøgerne bruger til at dokumentere deres sag anses for ægte eller ej.

Afgørende for asylsagen
"Det viser sig nu, at Udenrigsministeriet i de sidste ti år kun har brugt en enkelt kilde i Iran til at vurdere ægtheden. Det er dybt problematisk," siger Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr, der havde været i front for at få samrådet.

"Det er meget afgørende i mange sager, om asylansøgernes dokumenter anses for ægte eller falske. Det lægger Flygtningenævnet megen vægt på. Man kan se af nogle konkrete sager, at det er fuldstændig afgørende for sagens udfald. Det var f.eks. tilfældet i Alae Ghaedi-sagen," siger Arbo Bæhr, der var tilfreds med udfaldet af samrådet:
"Ministeren lovede, at man fremover vil bruge mere end én kilde i Iran, og at man i øvrigt vil skærpe kontrollen med, om en kilde fortsat kan anses for pålidelig," siger Arbo-Bæhr.