
Ombold har hentet to markante personligheder ind i bestyrelsens trup.
Fodboldlegende og tidligere landsholdsspiller Michael Laudrup samt topleder og nuværende fodboldspiller Sasha Denham er blevet valgt til foreningens bestyrelse.
Det skriver Ombold i en pressemeddelelse.
Michael Laudrup har i en årrække været ambassadør for Ombold, der er en ngo, som arbejder for at danne fodboldfællesskaber for mennesker i udsatte positioner.
"Jeg har gennem min ambassadørrolle for Ombold oplevet, hvordan fodboldens positive fællesskaber virkelig gør en forskel for mennesker, som har det svært i livet. Det arbejde glæder jeg mig til at kunne bidrage yderligere til som bestyrelsesmedlem," udtaler Michael Laudrup i pressemeddelelsen.
For Sasha Denham, der er fast spiller på FC Damsøs førstehold, når hun ikke er topchef i reklamebranchen, er det et "meningsfuldt match" at hjælpe udsatte gennem fodbold, fortæller hun.
"Fodbold har givet mig så meget. At jeg nu får muligheden for at give tilbage via fodbolden til dem, der har brug for en særlig håndsrækning og samtidig trække på min faglighed, kan næsten ikke være et bedre og mere meningsfuldt match," udtaler Sasha Denham i pressemeddelelsen.
Under mottoet "Fodbold, Fællesskab og Forandring" har Ombold siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne.
Ombold repræsenterer altid Danmark ved VM i hjemløsefodbold, der i år afholdes VM i Seoul i Sydkorea, hvor Danmark for første gang i mange år deltager med både et kvinde- og et herrelandshold.
Ombold er blandt andet støttet af Nordea-Fonden.
Indsigt
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland
Martin Dahl59 årI dag
Direktør, Frederiksbergfonden
Anne Kristine Grosbøll53 årI dag
Leder, National koordination, Socialstyrelsen, fhv. centerchef, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Socialborgmester: Det er direkte skadeligt at oversætte Housing First til dansk
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag

























