Svend Gram Jensen
Jørn VestergaardMindeord om docent, lic.jur. Svend Gram Jensen (93)
De varige spor af Svend Gram Jensens akademiske virksomhed findes i afhandlinger om så forskellige emner som dødsstraf, livsvarigt fængsel, retfærdighed og strafudmåling, skatteret og almindelig retslære.
Brydningstiden i slutningen af 1960’erne kom også til at præge det juridiske studium. Mange studerende ville ikke lade sig nøje med lærdommen i juridiske lærebøger. De ønskede for eksempel at blive lidt klogere på straffesystemet, end paragrafferne i sig selv gav mulighed for.
Svend Gram Jensen blev den, der levende og medrivende indførte flere årgange af studerende i teorierne om kriminalitetens årsager og virkninger. Hans pædagogik var på højde med de bedste af de principper om inddragelse og aktivering, som senere er blevet almindelig anerkendt. Hans undervisning var en vitaminindsprøjtning, der stimulerede interessen for strafferetten i et bredere perspektiv end det snævert regelbaserede.
Retsvidenskabelige studier havde tidligt tiltrækning på Svend Gram Jensen. I 1965 blev han ansat ved Kriminalistisk Institut, der var arbejdsplads for forskere med forskellig baggrund inden for fag, som i særlig grad lagde vægt på empiriske undersøgelser.
Tiden her afsluttede han i 1974 med en licentiatafhandling med titlen Studier over lovens strengeste straf i Danmark 1858-1957.
Sammen med Vagn Greve udgav han en elementær lærebog i strafferet med titlen 'Forbrydelse og straf', som efterfølgende udkom i adskillige udgaver med et betragteligt samlet oplag. Senere blev Gram Jensen docent i retslære, og for mange studerende havde hans undervisning en særlig tiltrækningskraft.
Efterfølgende nød skatteretten i en årrække godt af hans faglige kompetencer. På begge områder udgav han velskrevne værker med retfærdighed og retssikkerhed i fokus.
Svend Gram Jensen var vellidt som lærer, ven og kollega.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
Nyhedsoverblik

Dansk Folkeparti fordeler ordførerskaber: Julie Jacobsen bliver socialordfører

Enhedslisten udpeger ny handicapordfører

Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport

Karina Adsbøl bliver ny socialordfører for Danmarksdemokraterne

Katrine Daugaard fortsætter som socialordfører for Liberal Alliance




















