Mindeord om fhv. forbundsformand og MF Hardy Hansen (91)

Arbejderbevægelsen har mistet en af sine stærke frontkæmpere, og venstrefløjen har mistet en stærk samvittighedsfuld stemme. 

Hardy Hansen er død efter et langt liv, hvor kampen for de svageste altid havde højeste prioritet. Han var socialdemokrat, men kæmpede især i de sidste år med at kunne leve med den drejning, hans parti tog på en række områder. I en lang årrække var han forbundsformand for det, der dengang hed SID (Specialarbejderforbundet I Danmark) – i dag 3F.

Her var han blandt andet med til at styrke forbundets internationale arbejde, og han var konstant en stærk stemme for de lavtlønnedes kamp. 

Hardy var en kort periode medlem af Folketinget, men han var konstant marginaliseret i sit parti som en stemme fra venstrefløjen. Magten var ikke et mål men et middel til at opnå forbedringer for arbejderklassen og for de dårligst stillede.
 
Hardys solidaritet med udsatte og hans retfærdighedssans var ikke kun til internt nationalt brug. Hele hans aktive faglige kamp har hans engagement verden omkring os fyldt ganske meget.

Han var initiativtager til at oprette et Mandela-center for at følge op på kampen mod apartheid og international uretfærdighed. Og efter et besøg i Israel, hvor man også besøgte de besatte områder, ønskede han at afbryde forbindelsen til den israelske fagforenings hovedorganisation Histadrut. 

Hans solidaritet med palæstinensere og andre undertrykte folk kunne ikke tvinges til tavshed, og mere end en gang har han været med til at kritisere flere af partierne i Folketinget – herunder Socialdemokratiet – for at være for tavse og for at lade uretfærdigheden råde. 

Efter Folketinget tog han initiativ til at starte Netværk for Velfærd og Demokrati, som stod bag en lang række velbesøgte arrangementer om demokrati og velfærd. Der har været økonomisk politik, fagbevægelsens rolle, flygtningepolitik, Danmarks internationale rolle og mange, mange andre temaer. 

Netværket har flere gange forsøgt at råbe KL op, når der skulle være forhandlinger om aftalerne omkring kommunernes økonomi og der har været debatter op til kommune- og folketingsvalg. I alt dette var Hardy en stærk stemme og en stor organisator. 

Ved hans side og som medkæmper havde han sin kone Annie. De to tilbragte de sidste år i Kulhus og Jægerspris. Og der var aldrig tvivl om, hvilken retning de to sammen ville have udviklingen til at gå. 

Vi har mistet en kæmpe. Vi har mistet en stærk stemme for et bedre samfund for de svageste grupper, og vi har mistet en god ven.