Minister vil ikke udelukke afskaffelse af forældelsesfrist

FORÆLDELSE: Justitsministeren afviser ikke, at man helt vil fjerne forældelsesfrist inden for sager om svigt af anbragte børn. Det ville være enestående, hvis man helt fjerner en forældelsesfrist på et område.

Mads Gluud Jørgensen

Der vil komme bedre rettigheder for børn, der vil søge erstatning hos en kommune. Sådan lød det fra justitsminister Søren Pind (V) på et samråd torsdag. Han vil nu fremsætte et lovforslag om en ændring af reglerne for forældelsesfrist på området.

Det drejer sig helt konkret om, at anbragte børn nu får mere tid til at søge erstatning hos en kommune, der har svigtet dem.

Flere partier vil gerne have forældelsesfristerne fjernet. Det ville være unikt, da der normalt altid er forældelsesfrister, sagde justitsministeren. Man undrede sig dog stadig over grænsen, som regeringen har sat i lovforslaget.

“Hvorfor 21? Hvorfor ikke skrue op? Hvorfor ikke gøre, som Børns Vilkår foreslår: sæt den helt fri. Det ville sende et godt signal fra Folketinget om, at det netop er så groft, og det vil vi ikke se,” lød det fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Justitsministeren var ikke afvisende, men der er visse hensyn, der taler imod en afskaffelse.

“Der er dem, der siger, at vi vil helt af med forældelsesfristerne. Det skal vi selvfølgelig diskutere, men der er flere hensyn. Men når nogen spørger, hvordan det kan være besværligt at føre en sag lang tid efter, så mener jeg faktisk, at svaret giver sig selv,” sagde justitsminister Søren Pind og tilføjede:

“Vi har fremlagt det, som vi mener, er den rigtige balance. Men vi må snakke om det."

Det nye lovforslag vil konkret betyde, at et barn/voksen, når det bliver 21, har tre år til at rejse en erstatningssag. Før var det fra, hvor svigtet var sket og kommunen burde have grebet ind.

Forslaget giver også mulighed for, at børn, der ikke var bevidste/vidende om deres rettigheder på området, kan rejse en sag helt op til, de bliver 52 år. Det er også gældende fra de er 21 år. De 21 år er lavet efter praksis i forbindelse med sædelighedsforbrydelser.

Yderligere vil lovforslaget også betyde, at ofret har ét år, efter en straffesag mod en gerningsmand er afsluttet, til at lægge sag an.

Hvornår er man vidende?

Det er imidlertid ret let at blive forvirret omkring reglerne for, hvornår en person har været vidende om sine rettigheder. Og det gør en stor forskel i forhold til forældelsesreglerne.

Søren Pind gav svar på begrebet vidende, da han blev adspurgt på samrådet.

“Man skal vide, at man har et krav, og man skal vide, hvem man har kravet imod. Ved man ikke de to ting, så er man ikke vidende. Og så løber fristen, til man er 52,” lød afklaringen fra justitsministeren.

Justitsministeren vil nu også undersøge, hvordan det ser ud med erstatninger til ofrene på området, hvor flere partier mener, de er for lave.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00