Torsdag eftermiddag inviterer Altinget til stor sundhedsdebat: Mød ministeren og flere ordførere

Var en megaregion virkelig den bedste løsning på problemerne i Region Sjælland?
Og hvis man vil have fart på digitalisering og innovation i sundhedsvæsenet, er staten så virkelig den rigtige at sætte i spidsen for det?
Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive diskuteret, når Altinget torsdag eftermiddag klokken 16.00 inviterer til debat om den største reform af sundhedsvæsenet i 20 år.
Her besøger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sammen med en række sundhedsordførere Altinget i København, hvor de på scenen vil diskutere elementerne i den nye aftale.
En del af debatten bliver i bedste forsamlingshusstil, hvor publikum kan stille de svære spørgsmål direkte til politikerne.
På samme måde vil en række repræsentanter fra sundhedsvæsenets aktører også blive testet på, om de er klar til at levere på de nye krav og opgaver, som reformen vil kræve af dem.
Arrangmentet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Du kan melde dig til her.
PROGRAM
Klokken 16.00: Interview med indenrigs- og sundhedsministeren
Klokken 16.10: Paneldebat med spørgsmål fra salen
- Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister
- Stinus Lindgreen (R), sundhedsordfører
- Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), sundhedsordfører
- Monika Rubin (M), politisk ordfører
Klokken 17.20: Afslutning med netværk og bar
Klokken 18.00: Tak for i dag
Debatten vil finde sted i lokalerne ved Ny Kongensgade 9 i København K.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag






























