Forening: Politikerne vil sætte børnene først. Men ingen tør forpligte sig på bindende mål for at stoppe vold mod børn

Fire-årige handleplaner er ikke nok

Vold mod børn trækker et langt spor af mistrivsel med sig. Hvis vi løser op for problemet, så løser vi også op for en række andre samfundsproblemer.

Ja, der er kommet vigtige bevillinger og lovændringer på området i den seneste regeringsperiode. For nylig bevilgede Justitsministeriet 36 millioner til en forsøgsordning med et familiecenter med én indgang for voldsudsatte familier.

Det er et godt tiltag, som faktisk vil balancere, at vold mod børn kræver et tværsektorielt samarbejde, som ikke findes i dag.

Vold mod børn trækker et langt spor af mistrivsel med sig. Hvis vi løser op for problemet, så løser vi også op for en række andre samfundsproblemer

Lisbeth Jessen
Direktør i Barndom Uden Vold

Men de forskellige tiltag hænger ikke ordentligt sammen. Børnene har ikke brug for fire-årige handleplaner, men for en national tilgang til at stoppe volden.

Der bør kunne findes midler til at forebygge vold mod børn – alt andet er uetisk med tanke på den mistrivsel og smerte, volden er skyld i. Det er samtidig en dårlig samfundsøkonomisk forretning ikke at forebygge volden.

En politisk aftale om Børnenes Trepart bør være inspireret af Den Grønne Trepart, hvor myndigheder, fagspecialister og interessenter inddrages og gøres ansvarlige på lige fod.

Det skal være sådan, at dem, der møder de berørte familier skal kunne være garant for, at støtten tager udgangspunkt i barnets behov, frem for hvad systemet kan tilbyde.

Befolkningen skal mobiliseres

Børnenes Trepart bør indeholde konkrete reduktionsmål og omfattende omlægninger og kunne indeholde:

• Børnenes Treparts succes måles på, om vold mod børn i hjemmet er reduceret med mindst 50 procent om ti år i 2036. Vold mod børn i nære relationer er et komplekst problem, som lider under, at skiftende regeringer er gået til området med fire-årige handleplaner. Et ti-årigt mål om halvering af volden vil vise, at man tager problemløsningen til sig på den lange bane rent politisk og er villig til at finde pengene til det. Samtidig viser man, at man er ambitiøs men også realistisk om, at vold mod børn ikke fjernes med et snuptag.
• Let adgang til hjælp for børn og voksne med vold i familien: Lokale treparter skal i fællesskab eje og oprette ét trygt sted at søge hjælp. Indsatsen er traumeinformeret og fokuserer på sikkerhed for den enkelte fra starten. Her kan familiecentre med en indgang for hele familien være en af fremtidens løsninger.
• Hurtig hjælp til forældre med voldsproblematikker: Specialiseret hjælp, kurser i gode forældrevaner og anonym rådgivning til mennesker med vredesproblemer er en systematisk del af forebyggelsen. Krav om behandling bør systematisk følge personer med voldsdomme. Unge, der bruger vold, skal tilbydes hjælp til at ændre deres mønstre - som i Island og Norge.
• Tværfaglighed begynder på studiet: Studerende på sociale, sundhedsfaglige, juridiske og børnefaglige uddannelser skal arbejde sammen og skabe fundamentet for fremtidens styrkede tillid til myndigheder. De skal undervises i at opdage og tale om vold i familier samt i at skabe sammenhængende indsatser på tværs af sektorer.

Det er vigtigt at understrege, at myndighederne ikke kan opspore alle børn selv. Derfor skal befolkningen mobiliseres.

Netop nu står et partnerskab af politi, kommuner og organisationer, der hjælper børn, bag oplysningsindsatsen ’På Lærkevej vokser hvert 6. barn op med vold'. Her er opfordringen til den enkelte, at man siger sin bekymring for et barn højt.

Når partier og folketingskandidater i disse uger taler om at sætte børnene først, må de også være villige til at forpligte sig til forandring. Det kan de vise ved at skrive en Børnenes Trepart ind i det kommende regeringsgrundlag.