Bliv abonnent
Annonce
Debat

Ngo: Vi vil rydde op i brodne kar, men risikerer at svække vigtige tilbud

Opgøret med velfærdskriminalitet er nødvendigt og længe ventet. Men den politiske indsats skal ramme dér, hvor risikoen er reel, skriver Ebbe Wendt Lorenzen.
Opgøret med velfærdskriminalitet er nødvendigt og længe ventet. Men den politiske indsats skal ramme dér, hvor risikoen er reel, skriver Ebbe Wendt Lorenzen.Foto: Pressefoto/Livsværk
9. januar 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kampen mod velfærdskriminalitet og svindel på botilbud kommer til at præge socialområdet i de kommende måneder.

Regeringen har varslet et lovforslag mod snyd og svigt på botilbud, som efter planen fremsættes i Folketinget i slutningen af februar.

Allerede i december blev indsatsen skærpet med et politiforlig, der tilfører flere ressourcer til bekæmpelsen af velfærdskriminalitet, og kort efter fulgte socialministeren op med et udspil med blandt andet stop for brugen af ikke-godkendte tilbud, skærpede karantæneregler og øget kontrol.

Der er en reel risiko for, at nødvendige tiltag mod svindel samtidig kan svække de højtspecialiserede selvejende tilbud.

Ebbe Wendt Lorenzen
Generalsekretær, Landsforeningen Livsværk

Der er ingen tvivl om, at der er brug for handling.

Men som generalsekretær i en landsdækkende selvejende forening på det specialiserede socialområde er jeg optaget af, hvordan vi handler.

For der er en reel risiko for, at nødvendige tiltag mod svindel samtidig kan svække de højtspecialiserede selvejende tilbud, som Velfærdsdanmark har hårdt brug for.

Læs også

Sæt ind hvor risikoen er størst

I bestræbelserne på at reagere hurtigt og konsekvent risikerer vi at overse den afgørende sondring mellem private, kommercielle tilbud og selvejende institutioner.

Det er ikke blot en teknisk forskel – men en forskel med stor betydning for, hvordan tiltagene bør ramme.

Selvejende tilbud er juridisk indrettet uden ejere, uden mulighed for at trække overskud ud og uden økonomiske incitamenter, der kan misbruges.

Alt, hvad der skabes af økonomiske midler, bliver i institutionen og skal bruges til netop det formål, institutionen er sat i verden for.

Man risikerer, at selvejende institutioner bliver tynget af regulering, som de reelt ikke er målgruppen for.

Ebbe Wendt Lorenzen
Generalsekretær, Landsforeningen Livsværk

Bestyrelsen er ved lov forpligtet til at værne om dette formål. Det betyder, at store dele af de selvejende miljøer allerede er blandt de mest gennemsigtige og mindst risikofyldte aktører, vi har på det specialiserede socialområde.

De groteske eksempler på hvidvask, svindel og profit, som de seneste afsløringer drejer sig om, stammer fra en helt anden type struktur: kommercielle virksomheder med ejerkredse, der kan profitere på driften.

Det er her, risikoen er størst. Og det er her, kontrollen skal være skarpest.

Alvorlig konsekvens af velmenende politik 

Flere af de foreslåede politiske tiltag er nødvendige, men de er brede. 

Hvis karantænebestemmelser, godkendelsesprocedurer, indrapporteringskrav og økonomisk kontrol udformes uden at tage højde for forskellen mellem kommercielle og selvejende konstruktioner, risikerer man, at selvejende institutioner bliver tynget af regulering, som de reelt ikke er målgruppen for.

Læs også

Det vil få tre konsekvenser:

  1. Det skaber unødige driftsmæssige byrder for tilbud, der allerede er blandt de mest gennemsigtige.
  2. Det svækker de højtspecialiserede miljøer, som mange kommuner er afhængige af, når børn og unge har komplekse problemstillinger, der kræver specialiseret faglighed.
  3. Det flytter ressourcer væk fra kerneopgaven, fordi institutioner uden profitmotiv tvinges til at håndtere kontrolkrav, der er målrettet helt andre aktører.

Det vil være en alvorlig og utilsigtet konsekvens af en ellers rigtig politisk kurs.

Tydelig skelnen mellem selvejende og kommercielle 

Lad mig slå fast, at opgøret med velfærdskriminalitet er nødvendigt og længe ventet.

Men den politiske indsats skal ramme dér, hvor risikoen er reel – ikke gennemføre brede stramninger, der gør det sværere for de aktører, som løfter de mest komplekse opgaver.

Regulering af botilbudsområdet skal være præcist nok til at ramme dem, der udnytter systemet.

Ebbe Wendt Lorenzen
Generalsekretær, Landsforeningen Livsværk

Hvis vi mister de højt specialiserede tilbud, mister vi kapacitet, erfaring og faglighed, som ikke kan bygges op igen fra den ene dag til den anden. 

Det skal vi være meget påpasselige med. For vi har set det før:

I kølvandet på kommunalreformen i 2007 mistede vi en lang række højtspecialiserede sociale tilbud (såvel selvejende som private og offentlige). Ikke fordi, de ikke leverede kvalitet, men fordi nye strukturer og regelændringer gjorde deres vilkår uholdbare.

Det tab mærker vi stadig i dag, hvor flere børn, unge og familier har komplekse problemstillinger, der kræver netop de indsatser, som specialiserede tilbud kan levere.

Vi må ikke gentage fortidens fejl, og derfor er det afgørende, at et kommende lovforslag om snyd og svigt på botilbud involverer en tydelig skelnen mellem kommercielle og selvejende tilbud.

Jeg håber, at dette perspektiv får en tydelig plads i det videre politiske og lovgivningsmæssige arbejde.

Regulering af botilbudsområdet skal være præcist nok til at ramme dem, der udnytter systemet - uden at svække dem, der løser de mest komplekse velfærdsopgaver i vores samfund, og som vi i stigende grad har brug for.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026