Ny rapport: Derfor flytter ressourcestærke familier væk fra udsatte boligområder

FLYTTEMØNSTRE: Ønsket om egen have og større ejerbolig vægter tungere end problemer med kriminalitet og utryghed, når ressourcestærke familier flytter ud af udsatte boligområder.

Gadelandet-Husumgård i Københavnsområdet er et af 30 boligområder, der figurerer på regeringens ghettoliste.
Gadelandet-Husumgård i Københavnsområdet er et af 30 boligområder, der figurerer på regeringens ghettoliste.Foto: Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Selvfølgelig er det et problem, at der er flere med kriminel historik i de her områder, men det ikke det største problem for dem, der bor der

Flemming Stenhøj
Direktør, boligselskabet FOB

”Sorte huller i Danmarkskortet,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen, da han under Folketingets åbning sidste år åbnede for udarbejdelsen af endnu en såkaldt ghettopakke, der skal gøre op med parallelsamfund.

En bredere beboersammensætning er her et vigtigt element i arbejdet, mener flertallet, hvorfor man blandt andet har skabt studieboliger i de udsatte områder.

Men hvordan får man de ressourcestærke familier, der allerede bor der, til at blive? Det har Center for Boligsocial Udvikling netop forsøgt at analysere sig frem til i en ny rapport.

Dokumentation

∎ I løbet af 2015 flyttede 12 procent af alle resourcestærke børnefamilier fra ét af landets 200 største almene boligområder.

∎ På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 716 familier har Center for Boligsocial Udvikling analyseret flytterationalerne.

Læs hele rapporten her.

 


Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00