Bliv abonnent
Annonce
Om  
Astrid Krag

Nyt landspanel skal rådgive Frivilligrådet

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
7. januar 2022 kl. 15.00

Frivilligrådet skal fremover mødes med et nyopstartet landspanel to gange årligt.

Det skriver Social- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Det nye landspanel består af repræsentanter fra de lokale frivilligråd og skal være med til at give input til Frivilligrådet og ifølge de nye vedtægter, skal det kommende råd fokusere mere på, hvordan ”civilsamfundet kan være med til at løse sociale samfundsudfordringer”.

Frivilligrådet rådgiver regeringen og fungerer som talerør for civilsamfundet, og i løbet af de kommende måneder skal der indstilles ny formand og de øvrige medlemmer af rådet skal vælges.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S), der står for at udpege formanden samt et af de øvrige 10 medlemmer, er glad for, at der nu kommer en stærkere dialog med de lokale frivillige.

”Civilsamfundet gør en stor forskel for udsatte og sårbare mennesker i Danmark. Og det er i høj grad de enkelte frivillige ude i de lokale foreninger, som bærer civilsamfundet på deres skuldre. Det er de lokale frivillige, der har erfaringerne med, hvordan man driver en genbrugsbutik, arrangerer lejrture for udsatte børn eller rådgiver udsatte mennesker. Den viden får vi nu bedre mulighed for at inddrage, så vi kan skabe endnu bedre rammer for frivilligt arbejde i Danmark,” siger hun.

Frivilligrådets formand udpeges af ministeren for en fire-årige periode, KL og FriSe udpeger hver et medlem, mens de øvrige otte pladser i rådet vælges direkte af de frivillige sociale foreninger.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik







Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026