Pårørende og læger efter politisk under­prioritering: Psykiatrien har behov for et markant løft

Der var to løfter i afsnittet om psykiatri i finansloven for 2020, som gav håb om et bedre liv for de mange tusinde danskere med psykisk sygdom og deres pårørende:

"Derfor igangsættes arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien". Og "samlet afsættes der 600 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien".

Løfterne i finansloven og flere efterfølgende udmeldinger fra både sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) efterlader ingen tvivl om, at et løft af psykiatrien står højt på regeringens to-do-liste.

Tvingende behov for et løft
De 600 millioner kroner årligt til behandlingspsykiatrien er en rigtigt god start.

Dem sætter vi stor pris på, for der er i dén grad brug for et løft af tilbud og behandling til de mange patienter med psykiske lidelser.

Men selvom 600 millioner kroner er mange penge, kommer man ikke udenom at diskutere en langsigtet investeringsplan som et centralt element i den kommende tiårsplan.

Det er hævet over enhver tvivl, at der er et tvingende behov for et markant og ambitiøst løft af psykiatrien efter mange års politisk underprioritering

Mads Engholm og Camilla Noelle Rathcke
Landsformand for Bedre Psykiatri og formand for Lægeforeningen

For det er hævet over enhver tvivl, at der er et tvingende behov for et markant og ambitiøst løft af psykiatrien efter mange års politisk underprioritering.

Men regeringen har ikke – os bekendt – givet klart udtryk for, at der skal findes flere penge til psykiatriplanen. Tværtimod har Magnus Heunicke udtalt, at der i forlængelse af arbejdet med tiårsplanen skal "tages stilling til evt. finansiering af de initiativer, som finder vej ind i den endelige 10-års plan for psykiatrien".

Kan ikke realiseres uden øremærkede midler
Derfor er spørgsmålet, om den længe ventede tiårsplan for psykiatrien skal finansieres af de 600 årlige millioner, som allerede er afsat? Det er vores klare opfordring, at tiårsplanen for psykiatri ikke på den måde skal finansieres af allerede afsatte midler.

Skulle det ske, kommer regeringen ikke i mål med de høje ambitioner for psykiatrien, der er lagt for dagen. Indsatserne for de alvorligst syge skal løftes.

Dels på sygehusene, hvor antallet af sengepladser og ambulante forløb ikke slår til i forhold til antallet af patienter. Og dels er der behov for et gedigent kvalitetsløft af den støtte og de tilbud, som det stigende antal patienter modtager fra kommunerne.

Der er lang vej til høje, fælles standarder for psykosociale indsatser i landets 98 kommuner, og det bliver ikke realiseret uden øremærkede midler.