Kronik

Professor: Dansk politik har brug for oplyst kvotedebat

KRONIK: Danmark halter efter nordiske naboer i forhold til ligestilling. Der er behov for initiativer som øremærket barsel og at stoppe mandsdominansen i ledende stillinger. Ligestillingsministeren må tage affære, skriver professor ved Stockholms Universitet.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen bør sørge for, at Danmark igen kan kalde sig et foregangsland inden for ligestilling, skriver professor Drude&nbsp;Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet.<br>
Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen bør sørge for, at Danmark igen kan kalde sig et foregangsland inden for ligestilling, skriver professor Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Drude Dahlerup
Professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adjungeret professor på RUC

Bortset fra ved besættelse af enkeltstillinger har kvotering vist sig som et effektivt policy-instrument, en fast-track politik, som i den rette udfordring i et givet system kan udfordre strukturelle barrierer og ”old boys networks”, selvom kvotering aldrig kan stå alene som den eneste strategi.

Drude Dahlerup
Professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adjungeret professor på RUC

Danmark står ved et vadested. Skal vi fortsætte med at være et foregangsland sammen med de øvrige nordiske lande, når det gælder ligestilling, eller vil vi forsætte nedad i den internationale statistik?

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen påpegede ved sin tiltræden ganske rigtigt, at der ikke rigtig er sket noget på ligestillingsfronten de sidste 10 år – eller de sidste 20 år ville jeg sige.

Nordiske naboer overhaler os i ligestilling
I min nye bog ”Demokrati uden kvinder?” sætter jeg den danske udvikling ind i en international sammenhæng. I 1990’erne var Danmark sammen med de øvrige nordiske lande og Holland de første til at passere 30 procents grænsen i parlamentarisk kvinderepræsentation.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Der er nok at tage fat på, hvis Danmark skal genvinde sin position som foregangsland.

Drude Dahlerup
Professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adjungeret professor på RUC

I dag ligger Danmark som nummer 27 efter Ecuador, og de 37,4 procent kvinder i Folketinget i dag er på niveau med andelen for tyve år siden ved valget i 1998 (www.ipu.org).

Hvis vi ser på ligestilling generelt, ligger Danmark som nummer 14 i for eksempel World Economic Forums Gender Gap Index, mens de øvrige nordiske lande ligger som henholdsvis nummer 1, 2, 3 og 5.

Sorte skyer af sexisme skyller ind over verden
Der skal træffes nogle valg i disse år. Det kan ikke nægtes, at sorte skyer trækker op nu, hvor verden har oplevet valget af åbent racistiske og sexistiske præsidenter i USA, Indonesien og senest i Brasilien. Og ligeledes har verden set illiberale strømninger i visse europæiske lande og partier på højrefløjen.

Er vi generelt på rette vej mod ligestilling mellem kønnene i politik? Er der udsigt til, at vi inden 2030 opnår FN’s nye holdbarhedsmål:

”Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer af beslutningstagning inden for politik, økonomi og det offentlige liv” (SDG 5.5)?

Kvinder indtager mandlige bastioner i politik
I mit arbejde som international rådgiver i kvotering og valgsystemer for FN, DIPD og andre internationale organisationer oplever jeg i mange lande en politisk vilje til aktive indsatser for ligestilling - ofte tværpolitisk.

(Artiklen fortsætter efter grafikken.)

Kvindeandel i parlamenterne, globalt og regionalt 1995 og 2018

Figur 1 viser stigningen i den parlamentariske kvinderepræsentation i alle regioner i verden mellem 1995 og 2018. Men alligevel er der stadig en stærk underrepræsentation af kvinder set under ét:

23,8 procent kvinder i verdens parlamenter, det vil sige 76,2 procent mænd, ofte midaldrende mænd fra samfundets eliter.

På samme måde er minoriteter generelt underrepræsenterede. Bogen viser også fremskridt: Cirka 20 procent af verdens ministre er i dag kvinder, og i lidt over 50 lande har man siden 2. verdenskrig oplevet at have haft en kvindelig præsident eller statsminister. Der findes nu enkelte kvindelige finans- og forsvarsministre – nogle af de sidste mandsbastioner i politik.

Rwanda og Bolivia har flest kvinder i politik
I dag findes den højeste kvindeandel i parlamenter og kommunale råd ikke mere i de rigeste lande. I toppen af verdensranglisten ligger Rwanda og Bolivia.

I dag har cirka 90 lande ved lov indført en af de mange typer af kvotering ved valg for hurtigt at ændre kvinders historiske underrepræsentation. Lande så forskellige som Frankrig, Belgien Bolivia, Mexico, Sydkorea, Spanien, Indien og Argentina.

Min analyse viser, at de mange argumenter for eller imod kvotering i politik ofte har form af forudsigelser, for eksempel hvorvidt der vil være nok ”kvalificerede” kvinder til at fylde pladserne.

Oplyst kvoteringsdebat er nødvendigt
Dette kan vi nu teste mod erfaringer fra rundtomkring i verden. Med denne bog vil jeg invitere Danmark med ind i den globale kvoteringsdebat på et mere oplyst grundlag.

Bortset fra ved besættelse af enkeltstillinger har kvotering vist sig som et effektivt policy-instrument, en fast-track politik, som i den rette udfordring i et givet system kan udfordre strukturelle barrierer og ”old boys networks”, selvom kvotering aldrig kan stå alene som den eneste strategi.

Globale beslutningsstrukturer udvikler sig med hast i verden. Det er derfor afgørende også at undersøge kvinders tilstedeværelse eller mangel på samme i de nye global governance-strukturer, hvad enten det drejer sig om økonomisk styring eller fredsforhandlinger.

Med reference til FN's resolution 1325 om inddragelse af kvinder og kvindeorganisationer i alle grene af fredsprocessen har Mary Robinson, den tidligere irske præsident, viderebragt følgende citat:

”… a typical peace process involves bad men forgiving other bad men in fancy hotels in front of television cameras.”

Forbud mod forskning i køn advarer om modreaktion
Men trods alle fremskridt står vi i et vadested - ikke mindst Danmark. Det ligger dybt i vores nordiske forestillingsverden, at verden går fremad.

At tilbageskridt er en reel risiko, er derimod ingen nyhed i mange andre lande i verden. Men det er først for alvor gået op for os i de gamle demokratier, at der kan være backlash på vej, nemlig med fremkomsten af illiberale demokratier og partier, som tenderer mod at undergrave demokratiet og mangler respekt for internationale konventioner, også i europæiske lande.

I bogen Anti-Gender Campaigns in Europe (Roman Kunar & David Paternotte, eds.) analyserer forfatterne en ny modreaktion mod feminismen, som er startet i Øst- og Centraleuropa under begreber som ”anti-gender”, ”(anti)gendering” og modstand mod enhver ”gender ideology”.

Viktor Urbán, Ungarns statsminister, har netop fremsat et lovforslag, som forbyder ’gender studies’ på universiteterne.

Man tror ikke, det er sandt i 2018, og der er da også en international underskriftkampagne i gang mod dette blandt forskere.

Der synes at være opstået en konservativ anti-bevægelse mod kvinders og seksuelle minoriteters rettigheder – og det er længe før, fuld ligestilling er opnået.

Kvindebevægelse stærkere end nogensinde
Samtidig er den internationale kvindebevægelse dog stærkere end nogensinde, som vi har set det med Women’s Marches og ikke mindst MeToo-bevægelsen, som for alvor har sat den udbredte brug af seksuel chikane som et magtmiddel på dagsordenen.

Danmark har fået en ny ligestillingsminister, som ser ud til at blive mere aktiv end sine forgængere.

Der er behov for initiativer som øremærket barselsorlov til fædrene, indsat mod mandsdominansen på de ledende stillinger, indsats mod voldtægter, seksuel chikane og den udbredte hatespeech og så videre.

Der er nok at tage fat på, hvis Danmark skal genvinde sin position som foregangsland.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Drude Dahlerup

Professor emerita, Stockholms Universitet, adjungeret professor, RUC, forfatter, medstifter, JuniBevægelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00