Debat

Professor: Kritikken af jobcentrene bygger på enkeltsager og anekdoter

Kritikken bør bygge på saglige argumenter, indsigt i virkeligheden på jobcentrene og en konstruktiv retorik, som hjælper med at løse udfordringerne, skriver Thomas Bredgaard.

De mange tusinde medarbejdere, som hver dag møder ind for at hjælpe borgere uden arbejde, føler sig mistænkeliggjort og mister motivationen, skriver Thomas Bredgaard.
De mange tusinde medarbejdere, som hver dag møder ind for at hjælpe borgere uden arbejde, føler sig mistænkeliggjort og mister motivationen, skriver Thomas Bredgaard. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Thomas Bredgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jobcentrene er meget bedre end det dårlige ry, som de har fået i den offentlige debat.

Flere politiske partier foreslår i forbindelse med den forestående valgkamp at nedlægge jobcentrene, og mange arbejdssøgende og arbejdsgivere går i en stor bue udenom jobcentrene. Men det er hverken jobcentrenes eller medarbejdernes skyld, at de er blevet så upopulære. De leverer faktisk det, som de har fået besked på af politikerne.

Det bedste, man kan gøre for genrejse jobcentrene og motivere medarbejderne, er faktisk at befri dem for den dårlige politiske omtale og bede politikerne sætte sig ordentlig ind i sagen, før de griber til lette løsninger.

De 94 kommunale jobcentre blev skabt med kommunalreformen i 2007. Hensigten var at skabe en mere ensartet og fælles beskæftigelsesindsats for dagpengemodtagere og andre modtagere af sociale ydelser.

Det er bare ikke den generelle historie og sandheden om jobcentrene, som man får indtrykket af i den offentlige debat

Thomas Bredgaard, professor, Aalborg Universitet

Det førte til nedlæggelsen af det offentlige arbejdsformidlingssystem for dagpengemodtagere, som blev overflyttet til kommunerne. Den daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), forklarede, at man skulle forene det "bedste fra de to verdener": Den stramme mål- og resultatstyring fra det statslige system med den lokale politiske forankring fra det kommunale system.

Når man i dag følger den offentlige diskurs om jobcentrene og beskæftigelsesindsatsen, får man indtrykket, at vi i stedet fik det "værste fra de to verdener". En bureaukratisk styring kombineret med kommunal kassetænkning.

Jobcentrene har mange fjender, men ingen rigtige venner

Politikerne står nærmest i kø for at nedlægge jobcentrene uden at præcisere, hvad der skal erstatte dem.

Venstre, som oprindeligt stod fadder til det nuværende beskæftigelsessystem, skriver i sit nylige udspil om et beskæftigelsessystem, som er "gået i stykker," og foreslår at nedlægge jobcentrene til fordel for en "helt ny indsats" med større valgfrihed, flere private leverandører og massive administrative besparelser. De øvrige borgerlige partier støtter mere eller mindre højlydt op om Venstres forslag om at nedlægge jobcentrene.

I den "røde blok" er der ingen partier, som aktivt forsvarer jobcentrene. Socialdemokraterne var oprindeligt modstandere af de kommunale jobcentre, men afskaffede dem ikke, da de selv kom til magten.

De har i stedet søgt at styrke a-kassernes og arbejdsmarkedets parters rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det virker, som om jobcentrene har mange fjender, men ingen rigtige venner. Problemet er imidlertid, at kritikken alt for ofte bygger på enkeltsager, anekdoter og fornemmelser frem for saglige analyser af jobcentrenes virke og resultater.

Der er helt sikkert kommuner, som kan blive bedre til at levere en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Der er helt sikkert også medarbejdere, som kan blive dygtigere til at passe deres arbejde og kan behandle borgerne med større værdighed og respekt. Der er også beskæftigelsesindsatser, som ikke virker. Det er bare ikke den generelle historie og sandheden om jobcentrene, som man får indtrykket af i den offentlige debat.

Generelt er tilfredsheden med jobcentrene stor

Tilfredshedsundersøgelser i kommunerne viser, at det store flertal af borgerne, som har været i kontakt med jobcentrene, er tilfredse med den behandling, de har fået og føler sig lyttet til samt værdsat.

Under coronanedlukningen, hvor jobcentrene lukkede ned, var der faktisk mange udsatte borgere, som gerne ville have en samtale med deres sagsbehandler eller deltage i en beskæftigelsesindsats, selvom der ikke længere var et krav om det.

Der er ligeledes evalueringer og analyser, som viser, at de samtaler og beskæftigelsesindsatser, som jobcentrene leverer, bidrager til at få ledige hurtigere i arbejde og dermed giver et samfundsmæssigt overskud. Undersøgelser viser også, at langt hovedparten af de virksomheder, som har samarbejdet med jobcentrene, er tilfredse med samarbejdet.

Den negative politiske retorik om jobcentrene er skadelig

Thomas Bredgaard, professor, Aalborg Universitet

Det går bedre end nogensinde på det danske arbejdsmarked i øjeblikket. Antallet af beskæftigede har aldrig været højere. Langtidsledigheden har aldrig være lavere. Det kunne ikke lade sig gøre uden jobcentre, som leverer en effektiv beskæftigelsesindsats, og medarbejdere, som hver dag sikrer, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, deltager i samtaler og fastholder borgere i arbejde - for eksempel fleksjob.

Politikernes kritik er destruktiv og usaglig

Der er derfor risiko for, at politikerne i deres iver efter at erstatte de upopulære jobcentre på grundlag af en forkert forståelse af problemernes omfang og karakter, i virkeligheden ødelægger noget, som fungerer. Hvis medicinen skal virke, skal man stille en korrekt diagnose og udmåle den rette dosering.

Den negative politiske retorik om jobcentrene er skadelig. De mange tusinde medarbejdere, som hver dag møder ind for at hjælpe borgere uden arbejde, føler sig mistænkeliggjort og mister motivationen.

Det gør det svært at rekruttere kvalificerede medarbejdere til beskæftigelsesområdet. Virksomhederne bliver tilbageholdende med at samarbejde med jobcentrene.

Arbejdssøgende, som kan selv, forsøger at klare sig uden hjælp fra jobcenteret. Og borgere, som har brug for hjælp, møder jobcentrene og medarbejderne med skepsis og mistro. Det bliver en negativ spiral.

Politikerne er naturligvis i deres gode ret til at kritisere jobcentrene og lave politiske udspil. Men kritikken bør bygge på saglige argumenter, indsigt i virkeligheden på jobcentrene og en konstruktiv retorik, som hjælper med at løse udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen i stedet for at forværre dem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Bredgaard

Professor, Aalborg Universitet
ph.d. (Aalborg Uni. 2004), cand. scient. adm (Aalborg Uni. 1999)

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)